Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tolvte Kapiteb
Icn ilyqtek nnisse sees-ei- ks’a sill flak
UNTUNTUZ et- hiaunsl; akk! om sssgks skumlrt
Ak all, smile-inden min-let ikke-« sum ikke-k-
Rum-Besy-
Aldkig havde nogen Tid faldet Gabrielle saa lang
— neppe hendes teeaarige Venten — som den Maa-
ned, det endnu stod tilbage inden Sanet Lamentii
Matled· Endelig kom Tiden, og Gabkielle syntes da
at have faaet nyt Liv og være udelukkende sysselsat’
med at gjøre sig færdig til Reisen. Det var Dagen
sskend Makledet. Hun sad paa sit Kammer og syede
de sidste Sting paa en Kjole, som hun ret godt vidste
at hun sor sorste Gang skulde have paa —- itlei
Gothendorg« men hjemme, medens de Andre vare borte.
Og for at naae sit Maal, agtede vor uskyldige Heltinde
. heelt nsormodet at anstille sig syg om Natten; thi den
Omstændighed, at de Andre vel stilliende, men dog saa-
« ledes at man godt kunde mærke det, satte sig imod
·’ hendes Lyste, havde givet hende Lyst til at tage sit!’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
