Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
tillige saamegen Bedrovelse som noget Øiekast laa
udtrykke-
»chere Anton, fee for Guds Skyld ikke saadan
paa mig! Tal hellere; og kont ind, saa kunne vi tale
fornuftigt med hinanden.«
Men Anton pegede paa sine Læber og idet han
endnu engang fæste-de sit Blik paa Gabrielle med den
alleedybesie«Smerte, han kunde udtrykke, rev han sig
paany fra hende og forsvandt blandt Klipperne inden
hun tænkte paa at holde ham tilbage.
,,Ak! at dog aldrig nogen Glæde skal være fuld-
komment-« sagde han nu tll Arve, som ogsaa var kom-
men nd i Gaarden. »Den Stakkel blev faa fsstrcrb
let at han tabte Maden Det er skeet een Gang for,
da han blev dtillet af Fader. Dengang gik det dog
over, men hvorledes det vil gaae na, det veed tnn
Gud. Jeg troer det er bedst vi løbe efter ham og
faae ham hjem enten saa det skeer med det Gode ellet
med det Onde.«
·- Hnn havde neppe talt ud, førend Arve fløi som
« Piil henad den Kant, hvorhen Anton havde begivet sig.
Gabrielle kaldte den eneste Pige, der var hjemme, til-
hseelp og søgte at mode ham fra den anden Side; men
da de efter et Par Timers Leven over hele Oen atter
f modtes ved Hjemmet, havde dog alle Forsøg veed-et ist-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
