Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
»Ja, saa skal jeg fortælle det Andet. Men faa
maa Du leve mig, kjære Fader-! ak være god og mild,
ellers blivet jeg meget bedrøvet Du har jo altcd holdt
uhyre meget af mig, Fader ?«
,,Ja vist, jeg kan være svag nok.... Men hvad
angaaer det. . .« ·
»Jo, seer Du, kjeere Fader! Jagtlieutcnanten hol-
der ogsaa uhyre meget af mig, og jeg ligesaa meget af
ham; og siden vi nu gjøre det, saa ville vi forlove os-
hvis Fader tillader det?«
«Foklvve Dig med Jagtlientenanten? Ahal blæste
Vinden fra den Kant. Nei, min kjære Pige, det maa Du
staae Dig af Tanker; det kan ikke gaae an, at Du
faaer ham.«
»Hdkaor ikke, Fader? Er Aknman ikke en brav
Mand? Det har jo Faer selv sagt! Og en agtet
Mand er han ogsaa —— og hvis Du desuden vidste, kjære
Faders hver høit jeg elsiekham1«« .
»Dn kan komme til at elste en Anden ligesaa hvilk-
»Nei, aldrlg i Verden! Det forsikkrer jeg Dig l«
«Saa.9 Sagde Du ikke det samme om RosenbergP
Og dog blev han glemt for en Anden, og denne An-
den bliver nok glemt for enTredir. Det ee saa Fruen-
timremi Skik, de tage sig ikke Sokgen saa nteeL«
«Det er haaligt at Du taler saaledes-, kiteee
Fader! Jeg var jo kun et Barn, da jeg blev forlovet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
