Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
Men Gabrielle gik ikke bort. Hendes Taarer
brændte paa Faderens Haand og Hjerte. Den for
sin sorgudede Datter eftergivne Fader begyndte
allerede at nnderhandle med sin Samvittighed; men
Virgero truende Skikkelse stod bestandig sor ham, og
hans Frygt for Birgesk var som en Piinseli en baade
aandelig og legemlig Skjærsild
»Der er altsaa intet Haab ?« sagde Gadrielle idet
hendes bønfaldende Blik mødte Faderens. »Jeg maa
altsaa sige Arnmam at vi maa sitlleol Men det siger
jeg Dig, Fader, at det ermig detSamme som at skilles fra
Livet, og Du kommer vel selv til at see hvad Ende
det tager.« ,
Gabrielle gik; hnktigt mod Dorenz men om hnn
havde isinde at udfore sin Beslutning, er ikke afgjort.
Hvorledes Tilfældetnn vak, hun blev sorekomtnet as Ha-
taldson, som i sin Svaghed sagde: »Jeg vil overttrnle
det bedre! Ved ham tomme igjen imorgen Eftermid-
dag; han maa undskylde-, at jeg ille nu kan tale med
ham.«
Gabrielle var færdig at indle as Glade. Med
Inderlighed lyosede hun den Haand, hnn med Asstp
vilde have stødt bort, hvis hnn havde vidst at det var
den Samme, der havde myrdet hendes Elsters Fader.
Men hun vidste Intet. Endnu engang daaret as lykkelige
Forhaahningers mødte hun Am, og fortalte ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
