Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
lignede Anger og Bæven for det Tilkonimendr. Do-
den grinede ad ham og strakte sine magre Fingre nd
mod ham. »Uh!« stonnede han under sine Lidelser-
»Er der..... er der·...« Ordene døde paa hans
Læber-
Ja, der er en Gud, en Gjengseeldelse. Medens
den graaheerdede Sond«er under gruelige Samvittigheds-
nag vendte sig søvnløs hid og did paa Leiet, snart troende
at kunne forsone Himlen ved at give sit Bifald til den
nnatnrligeZForbindelse, snart gysende over at han knnde
give efter for sin Svaghed, blev en Steen, der bakkede
en Bjerghule i Nærheden af Gaarden, sat i Bevægelse
og tilsidst skudt aldeles bort, hvorpaa et Hoved kom til-
fhne — det var Ankoms. Kort efter kunde rnan have
seet hele hans Skikkelse, hvorledes han taus men sikkert
arberdede sig frem af et af diofe Smnthuller, soln han
selv havde opdaget og benyttede, naar han vilde nnds
drage sig sine Omgivendes Beoogtning.
Saasnart han var kommen ud, krod han op paa
Stenen og lyttede, sor, forn det syntes, at overtyde sig
om, at Alt i Huset var stille og at Ingen gav Agt
paa ham. Men efter et Øiebliks Lytten, da han for-
modentlig havde overbeviist sig om, at han ikke kunde
blive overrasket, sneg han sig sagte ned ad Klippen og
hen under Gadrielleo Vindue, hvor han standsede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
