Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
Hans Blik gjennemborede hende; med boiet Ho-
ved og nedscrnkte Arme stod hun for ham —- et Billede
paa Overraskelse og Sorg-
»Tilhorer Du en Anden ?« spurgte Rosenberg og
hans Læber skjælvede. »Det maa Du idetmindste sige!«
J sin uendelige Forvirring var han nemlig endnu
ikke bleven Arnman vaer, der befandt sig i næsten lige-
saa stor Forlegenhed som Gabrielle og med beklemt
Hjerte ventede paa at Capitainen skulde bemærke ham-
»Rosenberg,« hviskede Gabrielle sagte, »hoorfor
skrev Du ikke? Du havde jo lovet at skrive-, hvis Du
blev skue–
»Skreo jeg ikke?« udbrod han heftigt, »jo vist
gjorde jeg. saasnart jeg kunde fore Pennen. Et Par
Maaneder efter Korhers Afreise ——— har Du ikke faaet
mit Brev? Deri bad jeg Dig vente endnu noget over
de ulykkelige tre Aar. Jeg maatte gjore en Reise
endnu for at skunne byde Dig et sorgfrit Liv. Men
Du, Gabriellet — — Nu er jeg io atter kommen til-
bage — — var det Dig ikke muligt at vente en kort
Tid ?«
»Nei, siig ikke en kort Tid, Nosenberg! Brevet har
jeg ikke faaet. Og skjøndt jeg derfor troede, at Da
var dod længe førend de tre Aar vare forløbne — Gud
veed hvor dybt og inderligt jeg forgede over Dig —-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
