Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
ikke dengang have noget Begreb om, hvor steerk Kjær-
ligheden kan blive. Havde Du ikke forladt mig en saa
evindelig lang Tid, og havde ikke Sandsynligheden af, at
Du allerede var dod gjort mig fortrolig med den Tanke
at feg var som Din Enke, saa var jeg sikkert — jeg
veed det med Vished — bleven Dig tro. Men som
det nu gik — da jeg havde tilbragt flere Aar i Sorg
og Længsel efter Dig, aabnedes lidt efter lidt mit Hjerte
uden mit Vidende, jo noiere jeg lærte Arnman at kjende.
De tre Aar henrandt, flere Maaneder forlob esler den
bestemte Tid, jeg glemte vel ikke Mindet om Dig,
men det blev mere og mere mat , og hele min Sjæl,
alle mine Følelser vendte sig mod Arm-. Endnu i Es-
termiddags, da vi med Uro oppebiede min Faders Hjem-
komsk for at erholde hanit Samtykke til vort Ægteskab
da forekom det mig som om jeg havde følt den storste
Lyksalighed, jeg nogensinde kunde solez da vidste jeg, at
jeg elskede Arve høiere end alt Andet.«
»Og Du frasiger Dig ham alligevel!« sagde Ro-
senberg med kold Rolighed, der smertede Gabrielle dybt.
»Ja, jeg frasiger mig ham; thi i samme Øieblik
jeg gjensaae Dig — Din Ring sad endnu igaar paa
min Finger — folte jeg, at ogsaa Da var mig for
kjeer til at jeg skulde kunne tilfoie Dig den store Smerte,
at see mig lykkelig ved en Anden. Jeg vil ikke tilhsre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
