Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
mit Hjerte er nærved at briste... Og nu, farvel, Ga-
brielle, Du Tidfeloena farlige Rose! Vil Da forande
mig stakkels skibbrudne Verdenoomseilee et Kys til As-
sted« . til Crindrt"ng.?"
Gabkielle havde ikke Kraft til at nægte det, men
ønskede dog i sit Hjertes Indre, at Aweo Kys maatte
vcere det sidste, Kjærligheden trykkede paa hendes Lcebm
Rosenbcrg forstod hende. »Det er det sammel«
sagde han med et mat, men ubeskrivelig smerteligt Smil.
Da doiede Gabrielle sit Hoved mod hans Skulder; han
trykkede hende hurtigt tll sit Bryst, og med om Fiinsokelse
berørte hans Lader kun flygtigt hendes Pande.
Og nn var ogsaa han borte.
Ene, ganske ene , sad Gabeielle og stottede Hove-
det tungsiadigt mod Haanden. Hvilken voldsom For-
andring var ikke soregaaet i saa Timer; og i disse
havde hun gjennemlevet saa megen Salighed og Smerte,
som gjerne kunde fordeleo paa hvert Minut i et heelt
Liv. Alt dette laae nu ligesom bag hende , og han
maatte anstrænge sig for at vinde idetmindste saamegen
Fatning, at hun kunde tænke paa det Liv, der vilde
sorestaae. Men hun anstrængte sig forgjæves med at
klare sin Tankegang, blot Følelsen var den eneste Eva-,
hun syntes at have tilbage; men denne, den bittreste
Evne i vor Sjteh var ogsaa stsrpet i en meget hsi
Grad.
W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
