Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
sang, at knanes modtage et Ord fra den Elskedes Læbe,
beseirede hver anden Følelse-.
»Gabrielle,« hvidskede han sagte, ,,det er Arv-;
o tilgiv mig, lad mig bsot see et Glimt af Dig — sig
mig et eneste Ord!« Han blev vaer, at hun vendte
Hovedet ind til Værelset ligesom for at lytte-
Oldingen sov formodentlig tungt efter Dagens uro-
lige Besvarligheder. Gabrielle strakte sig ud giennem
Vinduet, og en lille venlig Sky, der havde Medlikenhed
med de trofaste Hjerter , der bankede saa tæt ved hin-
anden, og tog for evigt adstilte, trak sig tilside og
skjænkede dem saamegetth, at de knnde skjelne hinanden-
Udsigten-eet
»Min Gud, Arve, er det Dig !« Gabriekles Stemme
indesluttede alle hendes Hjertes overstrommende Fskebs
see i disse Ord-.
»Js ——· nn vil jeg lide taalmodigh siden jeg har
sseet Dig-«
»Gaae, gaae, for Himlens Skyld ,« sagde han.
,Vi tør ikte see hinanden længere, men min Sjæl er
hver Stand hos Dig-«
«Knn en Ben endnn!" han strakte Hænderne op
mod Vinduet. »Gio mig det Tørklæde, Du har one
Dig — og saa farvel for evigt« «
Han knnde ikke see den undseelige Rome, som
udbredte sig over Gabrielleo Kinder, men i meste Se-·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
