Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
vaaget. — Naar ikkunNoseniserg vittc holde sig borte;
i sin Velvillie hindrer han os mere end ban nytter os.
Kun min egen List og Virksomhed kan bringe cs Frelse."
»L«g i Norgc troer Dit vi saae Fred?« sukkede
Crika.
»Ja» udvortes itet mintste — indtil videre, men
med den inevkrtett Fred er det forbi. Og var ret ikke
ser Din Skyld, min arme, inderligt elskede Kone, sont
jeg bar trukket ind idenne Jammer, saa angav jeg
mig Gellere srioilligt, end at besirasbe tnth for at frelse
mit usle Liv. Hvad Godt har jeg vel nu at vente
a Livet? Det hoicsie Gode ville vare at befries sra
ret. Og det kan vare det samme, hvordan man
døer, naar knn Herren i sin Barmhjertighed er naadig
med Sjcrlem og ret troer jeg faldt og fast at han vil
vare sor min bittre Angerct eg for Dine Venners Skyld-
Mcn Erika, sor Din Skyld vil jeg bare eet tungeste
Kors: at leve vatiaretl Hvis Du var borte, da skulde
mit Valg være taget·«
Erika bøiede sit Ansigt ned til Birger, og sor
første Gang mærkede hun Taarer rinke fra hans mandige
Øine. Disse Taarer brandte Erika. Birger kunde
ikke græde —- det var hans Hiertebtod, sont vadede
hendes Pande. J uudsigelig Qval sluttede det ulykke-
lige Athepar sig Favn i Favn. "
Rosen paa Tids-leen. Ul. is
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
