Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Menneskers Evne til ved umiddelbar diabolisk Hjælp at kunne
skade‘eller endog dræbe andre o. s. v. har ikke veget for
hans af Pietismen beaandede Opfatning af Kristendommen
som personlig og fremtrsedende i Liv. Derfor har han neppe
vurderet den Oplysning, der fandtes hos Finnerne, synderlig,
men han har kunnet dømme om deres Overtro, og saa længe
denne fandtes, kunde han ikke anerkjende hin. Han traadte
saaledes i Modsætning til andre af Tidens Mænd, hvoribiant
specielt kan nævnes Amtraand Erik Lorch, der raaaske har
fundet sig tilfredsstillede i sine Fordringer hos de faa, der
kavde nogen Katekismus-Kundskab m. v., raedens de ikke
forraaaede at betragte Finnernes Overtro som mere farlig end
Signen og Manen hos Norraændene, noget de ansaa for Sraaating,
nødvendig hængende sammen med Folkets lave Oplysningstrin.
Efterat Hekseprocesserne i det hele taget var ophørte (omkring
1680), havde man faat mere Rolighed til at betragte det
gruelige Væsen, som Djævle-Frygten havde frerakaldt trint
om i Folkene, og den Tids Mænd, hvorom her er Tale, kunde
neppe være überørte af den skarpe Kritik over de gamle
Opfatninger, der ikke kunde blive skjult, ora end Kritikeren
seiv maatte blive et Offer. 1691 —93 havde Balthazar
Bekker udgivet sit navnkundige Verk „De betooverde Wereld44
(bezauberte Welt), der straks var oversat paa tydsk og fransk
og havde vakt megen Opsigt og raegen Strid. Bogen er et
rationalistisk Angreb paa den kirkelige Lære om Djævelen,
foranlediget ved nylig fremkorane theologiske Forsøg paa at
stadfæste hele den endnu herskende Overtro. Virkningen
blev, som man maatte vente det: Bekkers betydelige eksegetiske
Blottelser kaldte Dommen ned over ham seiv, men han
fik snart en mægtig Efterfølger i Juristen Christian Tho
raasius i Halle (De crimine magiae 1701), og det kan
ikke slaa fejl, at der allerede paa den Tid, vi her omhandler,
var sket et raægtigt Omslag i mange af Tidens oplyste Mænds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
