Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 1. 13de april 1883 - Kampen mellem elektrisk belysning og gasbelysning - Foreningsefterretninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gaderne i Berlin, hvor kostbare kabler måtte
nedlægges i gaderne, der tildels måtte opbrydes under
vanskelige forholde. Endskjønt dette forsøg blev
udført i stor skala, har man ikke anvendt
dampmotorer, men gasmotorer. Det er en bekjendt sag,
at såvidt store gasmotorer (hver på 12 hk.) ikke
er økonomiske.
Imidlertid vil jeg ikke nærmere gå ind på
udenlandske forsøg, da herhjemme er udført et
sådant, der antages at give tilstrækkelig «lys» i sagen.
Den færdige del af Ruseløkkens bazarer har i
omtrent to måneder været oplyst med 50 à 60 Swan’s
glødelamper. Der er en lampe i hver bazarbod og
endel i gangene udenfor; til at forsyne disse med
strøm anvendes en Lumley’s dynamo, der drives af
en 6 hestes dampmaskine, som allerede før var
opstillet i andet øiemed, hvortil den benyttes den tid,
belysningen ikke kræves.
I dette tilfælde har man altså motoren gratis.
Den dynamo-elektriske maskine, ledningerne og
lamper med lampetter samt opsætning kostede omtrent
det samme, som det vilde have kostet at indlægge
gas, eller ca. 2750 kroner. Gasblusene vilde have
kostet 7 øre pr. time. Til den elektriske belysning
er anvendt gjennemsnitlig 31 kg. kul pr. time.
Udgifterne til kul, olje og betjening har udgjort 1 1/2
øre pr. lampe pr. time; ikke en eneste lampe er
bleven sprængt under forsøgene, men da
fabrikanten har opgivet, at lamperne må fornyes efter ca.
1000 timers brug og må medtages i beregningen
– efter nuværende pris 5 kr. pr. lampe – bliver
altså udgifterne 2 øre pr. blus i timen eller ca. en
trediedel af gasens kostende. Det er da antaget,
at reparation af dynamomaskinen andrager til det
samme som reparation af gasledninger med
tilbehør. Udgifterne vil desuden stille sig end
fordelagtigere for den elektriske belysning, når hele
bazaranlægget bliver færdig, da udgifterne pr. lampe
stiller sig billigere jo flere lamper, der kommer på en
dynamo.
I Nydalens kompanies nye væveri har man
hele den forløbne vinter gjort forsøg med elektrisk
belysning, og har denne vist sig så fordelagtig, at
man, efter forlydende, har tænkt næste vinter at
oplyse alle væverierne med elektricitet. Anlægget
på Ruseløkkens bazarer har frembudt mange
vanskeligheder, dels på grund af bygningens lange
udstrækning, dels på grund af den store fugtighed,
der har krævet extra foranstaltninger forat bevare
trådenes isolation. Indlægning af gas i denne
bygning vilde også have kostet betydelig mere end f.
ex. indlægning af samme antal gasblus i en fabrik
eller et beboelseshus, hvorfor man ikke kan tage
dette exempel til sammenligning ved eventuelle
anlæg andetsteds.
Af forsøget på bazarerne har det vist sig, at
drift af elektrisk belysning med glødelamper vil koste
blot en trediedel af gasbelysningen, når mindst 60
lamper med en dynamo anvendes i en bygning, medens
anlægsomkostninger, – især hvis motor også skal
anskaffes – vil give modsat resultat.
Til gadebelysning antager jeg ikke, glødelamper
vil kunne anvendes med godt resultat, og desuden
vil ledningerne i gaderne i høi grad fordyre
anlægget. Luftledninger, især i Kristiania, bør aldeles
forbydes, da exempler fra udlandet har vist, at
allerede flere ulykker er opståede. Hvis sådanne
ledninger alligevel skulde tillades anvendte, måtte disse
ialfald udføres på så betryggende måde, at det vilde
være langt billigere at lægge dem i jorden.
Foreningsefterretninger.
Som det vil være en flerhed af vore læsere
bekjendt, er der mellem Den Norske Ingeniør- og
Arkitektforening og Den Polytekniske Forening blevet
afafsluttet en overenskomst om fælles økonomi,
herunder indbefattet udgivelsen i fællesskab af tvende
tekniske tidsskrifter. Således som overenskomsten er
bleven vedtaget, er den kun i et par mindre
væsentlige punkter afvigende fra det af fælleskomiteen
afgivne, foreningernes medlemmer tidligere bekjendte
udkast. Som bekjendt, er sammenslutningen en
økonomisk og vil som sådan væsentlig bidrage til
at sikre begge foreninger en varig beståen og en
større evne til gjennem publikationer at virke
udadtil, ligesom til at gjøre foreningslivet tiltrækkende
for medlemmerne. Imidlertid vil sammenslutningen
antagelig få en endnu større betydning gjennem den
Vexelvirkning, den både muliggjør og forudsætter
etableret mellem vort lands to største tekniske
foreninger, der må forudsættes at gå i spidsen, hvor
det gjælder at fremme teknikens og teknikernes
interesser. Vi er overbeviste om, at foreningernes
bestræbelser i så henseende vil finde Sympathi og
støtte i vide kredse, specielt efter hvad vi tror at
kunne gjøre os sikkert håb om, inden landets øvrige
tekniske foreninger, og at specielt tidsskrifterne vil
få sådan tilslutning fra disse, at man i samme vil
få organer for landets samtlige tekniske interesser.
Foreningernes fællesbestyrelse består af ingeniør
Lekve som formand, veidirektør Krag som
repræsentant for den polytekniske forening og arkitekt
A. Schirmer for ingeniør- & arkitektforeningen.
Repræsentanter er for
Ingeniør- & arkitektforeningen.
Ingeniør Torp.
Arkitekt Due.
Ingeniør Geelmuyden.
– Fleischer.
– Vogt.
Kanaldirektør Heiberg.
Arkitekt H. Schirmer.
Ingeniør Schaaning.
– Lysgaard.
Arkitekt Nissen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
