Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 5. 18de mai 1883 - Indhold - Gasprisen. Tilsvar fra direktør O. Pihl - Forholdsregler mod sneskred fra hustag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
No. 5.
TEKNISK UGEBLAD.
17
Indhold : Gasprisen. - Forholdsregler mod sneskred fra hustag. -
Aluminium. - Jernmarkedet. - Tekniske meddelelser:
Telefonering på lange distancer. - Drift af småmotorer ved hjælp af
luftfortyndning. - Udstilling i Boston. - Skovødelæggelsen i Amerika. -
Støbning af støbejern. - Antik polychromi. - Boganmeldelelser. -
Brevkasse.
Gasprisen.
Tilsvar fra direktør O. Pihl.
I «Teknisk Ugeblad» No. l findes en artikel
om «kampen mellem elektrisk belysning og
gasbelysning* af hr. C. Søderberg, hvilken går ud på
at vise, at belysning med gas er 3 å 4 gange
kostbarere end belysning med elektriske glødelamper.
Det er ikke min hensigt herigjennem at indlede
nogen polemik eller diskussion om denne sag, som
neppe vilde føre til noget; men da der i artikelen
findes angivet et tal, som udtryk for gaslysets
kostende, der, ialfald for de i Kristiania gjældende
gaspriser, er feilagtigt, så finder jeg i min stilling
som bestyrer af det herværende gasværk, at burde
imødegå det således anførte.
Der angives nemlig, at medens de elektriske
lamper i Russeløkkens Bazar koster omtrent 2 øre,
koster gasblus 7 øre pr. time.
Som regel forbruger de største gasblus 5
kubikfod gas pr. time, hvilke, efter den nugjældende
almindelige pris, koster 3 øre, og med rabat, der tilståes
større konsumenter, koster 2*/2 øre. Man kunde jo
tænke sig, at meningen med de 7 øre var den, at
elektriske blus giver så stor lysstyrke, at, hvis en
sådan skulde opnåes ved gas, så måtte forbruget
blive såmeget større end i et almindeligt blus, at
gasen kom til at koste 7 øre; men noget sådant er
ialfald ikke sagt i artikelen og har vel heller ikke
været ment. Det er mig ikke bekjendt, hvor stor
lysstyrke de elektriske blus i bazaren har, men
hos almindelige glødelamper ligger den mellem 12 og
20 normallys, og såvidt jeg véd, giver blussene i
bazaren indtrykket af at have omtrent samme
lysstyrke som et gasblus af en 5 fods
Argand-brænder, og antages, - hvad man vistnok uden
synderlig feil kan forudsætte, at glødelamperne giver det
samme .lys som sådanne gasblus, så koster gasen,
som anført, uden rabat 3 øre og med rabat 2x/2 øre.
Forbrændes den ide såkaldte «regenerativ-brændere»,
hvilke imidlertid er så nye, at de endnu ikke har
fået almindelig udbredelse, så forøges lysstyrken
omtr. !2/3 gange, og gasen koster da l.si og 1.5 øre
resp. pr. time, istedetfor som opgivet 7 øre.
Kristiania den 4de mai 1883.
Forholdsregler mod sneskred fra hustag.
Sammendrag af Ingeniør- og Arkitekt-Foreningens-forhandlinger.
Denne sag forelå til behandling i foreningens
møde den 28de februar 1877, og som udgangspunkt
for diskussionen opstilledes følgende tvende
alternativer :
1. At man søger at forebygge sneens nedgliden
ved at magazinere den på taget.
2. At man på virksomste måde og hurtigst mulig
efter srieens fald befordrer dens nedgliden fra
taget.
Betræffende disse alternativer blev i det
væsentlige fremholdt:
A-d 1.
a. Anvendelse af temmelig flade tag og
snefangere i flugt med gesimsen. Under
forudsætning af at sådanne snefangere anbringes
med en solid konstruktion, da vil de
utvivlsomt kunne hindre samtidig nedrasning af
større snemasser, og således i ethvert fald
sikre gadefærdselen. De snefangere, der som
regel anvendes i Kristiania, ansees for
utilstrækkelige, og man havde mange illustrerende
exempler herpå netop vinteren 1877.
b. At anbringe galvaniserede jernkroge og
mellemliggende planker eller lægter langsefter og
passende fordelt opover tagfladen, således at
sneen lidt efter lidt samler sig på enkelte
punkter af taget, idet den ved lægterne hindres
fra nedglidning. Sådanne opsamlere af sneen
på tagfladen kunne arrangeres på forskjellige
måder, alt efter de midler, der i tilfældet
stilles til disposition.
Dette princips gjennemførelse kræver stærkt
afbundne tag.
Ad 2.
Anvendelse af steilere tagflader i forbindelse
med et glat tagdækningsmaterial til ex. skifer
eller metal, således at snesamling i nogen
større udstrækning ikke kan finde sted. Da
Kristiania bygningslov imidlertid ikke tillader
anvendelsen af steilere tagflader ved
almindelige gadehuse, så er intet andet råd tilovers,
end ved anbringelsen af et tilstrækkelig antal
tagluger at muliggjøre en nedskyvning af den
nyfaldne sne.
Diskussionen afsluttedes med følgende kon-
klussion:
1. Forsamlingen finder at sneskred fra hustag
fortrinsvis bør søges hindret ved anvendelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
