Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 9. 18de juni 1883 - Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania 1883. Åbningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
TEKNISK UGEBLAD.
18de juni 1883
og garver Tønnesen for Storthinget, den sidste
besvaret af advokat Stang med en skål for
fædrelandet, idet talenen ønskede gamle Norge held og
lykke på den bane, hvorpå et fremadskridende,
oplyst og frit folk må søge sin lykke. Statsminister
Selmer udbragte en skål for håndværks- og
industriforeningen. De glædelige resultater, som udstillingen
kunde opvise, måtte vel først og fremst tilskrives
den lykkelige fredstilstand, vi nu gjennem tvende
generationer havde nydt, og som ikke havde ladet
nogen del af landets velvære uberørt. Men også
udenfra var der kommen påvirkninger, idet vi havde
fået del i de store kulturlandes fremblomstring på
de her foreliggende felter. Landets stigende
forbrugsevne og deraf følgende krav på, hvad der kan
ydes, ligesom konkurrencen med andre lande havde
her været en stærk spore til fremgang. Men alt
dette havde dog ikke været nok, hvis der ikke
havde været mænd, som med blikket fuldt åbent for
tidens krav og med villie, evne og kraft havde ført
alt i det rette spor. Til disse mænd, til
håndværks-og industriforeningens stiftere og direktion vilde
taleren frembære den varmeste tak, og tømme en
skål for deres velsignelsesrige arbeide til
fædrelandets vel.
For Sverige talte derpå hofjægermester
Gjerdrum og for udstillerne byskriver Petersen.
Efter middagen fik man kaffe, cigarer og likører,
hvorpå man brød op, idet prinserne og en flerhed af
festens deltagere skulde overvære festforestillingen
på Kristiania teater.
Den hele udstilling og ikke mindst de smukke
og hensigtsmæssige bygninger, der er opført for den,
giver vidnesbyrd om den tyngde vor endnu unge
industri og kunst formår at lægge i vægtskålen i
den ædle kappestrid mellem næringsveiene, når det
gjælder at vise deres betydning for landets kultur
og fremgang. Vi vil i de nærmest påfølgende nummere
af vort blad gå over til en detaljebehandling af
udstillingen og dens forskjellige klasser. Efter at have
givet vore læsere en beskrivelse, ledsaget af
situationsplan af udstillingskomplexet går vi over til
enkelte udstillere i katalogens 10 klasser, der her
anføres med det tilhørende antal udstillere.
1ste klasse, metalindustri................... 217
2den - trævareindustri................. 208
3die - textilindustri................... 92
4de - glas-, sten- og lervareindustri..... 60
5te - læderindustri.................. 84
6te - papirindustri.................... 34
7de - fiskeri og skibsbyggeri........... 78
8de - kemisk industri................. 172
9de - gjenstande, henhørende under
videnskab og undervisning, samt
musikalske instrumenter............ 123
Husflidsafdelingen......................... 337
1406
Hertil kommer så et tillæg, indeholdende 71
udstillere, hvorved da det samlede antal stiger
til 1477.
Af den oplæste historiske beretning hidsættes
følgende, der vistnok vil være af særlig interesse
for dette blads læsere.
Den samling af kunstens, industriens og
håndværkets frembringelser, som idag stilles frem til
beskuelse, skyldes endrægtig Samvirken af
landsmænd fra by og bygd rundt om i vort vidtstrakte
fædreland. Når de imødekom vor opfordring om at
fylde disse rum med kunstværker og mangfoldige og
mangeartede, den nationale produktion tilhørende
frembringelser, var det deres mening, ligesom det er
vor, at denne udstilling ikke skulde tilfredsstille en
blot overfladisk og ufrugtbar nysgjerrighed, men tjene
til at fremme et Øiemed af stor national betydning.
På de felter, som indgår under udstillingéns ramme,
skal den være et billede af det arbeide, som
beskjæftiger store kredse af vort folk, give et samlet
begreb om det standpunkt, hvortil den nationale
produktion for tiden er nåei hos os, om de
fremskridt, som i de senere år er gjort, om forsøg,
som antyde nye baner, og mangler, som findes og
må søges afhjulpne. Erfaring har mere og mere
stadfæstet, at udstillinger er et af de virksomste
midler til udvikling og fuldkommengjørelse af et
produkt, som ved dem søges repræsenteret. Overalt
erkjendes det, at e.n udstilling giver såvel producent
som konsument eller ’den, der som mellemmand
mellem begge formidler omsætningen, den rigeste og
bedste anledning til at erholde det rette kjendskab
til produktionen og dens standpunkt, enhver af dem
tiltrænger, producenten for med størst fordel at
kunne producere, konsumenten eller mellemmanden,
for at finde de bedste kilder til forsyning.
De store nationer, hvis produktion er beregnet
på verdensomsætningen, afholder derfor med ikke
meget lange mellemrum internationale kunst- og
industri-udstillinger, på hvilke en mønstring af snart
sagt alle landes kunst og industri finder sted, og
hvor kampen dreier sig om i størst mulig
udstrækning at vinde deri første plads på verdensmarkedet.
Vore broderlande, Sverige og Danmark, har
afholdt kunst- og industriudstillinger, beregnede på
de skandinaviske lande.
Vi har deltaget både i hine store internationale
og i størst målestok i disse skandinaviske udstillinger,
og det ikke uden resultat for flere af vore
produkters vedkommende.
Men det er en følge såvel af det standpunkt,
hvorpå vor industri endnu befinder sig, som af andre
omstændigheder, at vi endnu ikke har kunnet følge
vore nabolandes exempel, og at vi, hvor stærk
opfordring dertil end ellers kunde have været, heller
ikke har vovet at give den udstilling, som idag
skal åbnes, karakteren af en fællesudstilling for de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
