Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 10. 22de juni 1883 - Den norske industri- og kunstudstilling i Kristiania 1883. Udstillingens bygninger - Tougtransport på bondegårde i Hardanger og Sogn med tyngden som drivkraft (Af premierløitnant Edvard Kolderup). (Slutn.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedbygningens ydervægge omspænder en
rektangulær flade, der mod nord og syd har en
længde af 118 m. og mod øst og vest en længde
af 73 m. og er på disse fire sider blot forsynede
med lysåbninger i hjørnerisaliterne, der i rene
træ-konstruktionsformer giver bygningen sit
arkitektoniske præg. I bygningens indre findes to
rummelige gårdspladse, der er 40 m. brede og 49 m. lange.
I vestre gårdsrum findes der i de to hjørner af
teltdug overdække forfriskningssteder, der ved sin
svale og bekvemme beliggenhed vinker besøgeren
indbydende imøde, To ligedan overdækkede
ud-stillingspladse for maskiner findes på østre væg.
Langs alle fire vægge i østre gårdsrum løber der
er overdækket plads for større udstillingsgjenstande
som kjøretøier o. 1. Fra dette gårdsrum fører der
også i hele den østre vægs længde en trappe ned
til et souterræn, der er anbragt under denne del af
bygningen for at skaffe forøget udstillingsplads.
De to gårdsrum er adskilte ved et ca. 19 m.
bredt galleri, hvortil hovedindgangen fører ind i syd
fra den afspærrede Fredriksgade, medens der på
nordre side fører en udgang til Kristian Augusts
gade. Dette galleri er delt i tre rum, hvoraf det
midtre danner et rummeligt kvadrat med udbygninger
og trapper ned til begge gårdsrum; fra disse trapper
har man en god oversigt over bygningens indre, og
to muntre springvand, der er anbragt midt i rigt
blomstersmykkede plæner, plasker beskueren
forfriskende imøde. Det geråder virkelig anlæggets
arkitekt til megen ære, at han her har offret til
skjønhedstrængen den praktiske fordel, som man
muligens kunde havt af f. ex. at bedække disse
gårdspladse med maskiner o. L, hvilket må have
været fristende nok.
Den ved galleriets tredeling fremkomne
kvadratiske centralhal når op i høide med den øvrige
bygnings gesims; her afskjaeres dens hjørner af
vægge der, hviler på 8 søiler, hvorved hallen får
en smuk bekroning af en regelmæssig ottekant, der
til spidsen hæver sig til en høide af ca. 12 m.
Den samlede høide fra terræn til kuppelspidsen
bliver derved ca. 22 m. Ottekantens felter er malet
som rødt drapperi med gyldne løver, og i hvert
findes en medaljon, der bærer emblemer for følgende
faggrene: Videnskab og kunst, kemisk industri,
metalindustri, trævareindustri, textilindustri, fiskeri
og skibsbyggeri, agerbrug, keramik, glasindustrie.
Over disse bekrænses det hele af en række vinduer,
glasmalerier, af en særdeles tiltalende effekt.
Centralhallen er det eneste sted i bygningen hvor der fra
udstillingskommiteens side er lagt arbeide på
dekorationen, men den er da også til gjengjæld særdeles
vellykket i sine enkle rene former, der slut’er sig
fuldstændig til bygningens og især tagkonstruktionens
lette elegance:
I hallens begge ender flankeres ind- og udgangen
af to kabinetter, der på nordre side benyttes til
kontorer for kasserer og sekretær og på søndre side
til udstillingsrum for Kristiania- og Bergens
Håndværks- og Industriforeninger.
For øvrigt løber udsillingsrummet uafbrudt
rundt, hvorved dog den ydre væg i hjørnerne udvider
sig til de før nævnte hjørnerisaliter.
På den ydre side af bygningen mod syd er der
opført telttag i lighed med de tidligere nævnte, der
er beliggende inde i gårdsrummet.
Samtlige bygningens vægge til gårdspladsene
er forsynet med store vinduer, gjennem hvilke en
tilstrækkelig lysmængde strømmer ind, og det
uberettigede i at beklage vinduernes anbringelse på denne
side bortfalder af sig selv nu, da bygningen og
opstillingen er færdig. Det er ikke tvivl om at
alb, såvel udstillingens vedkommende som udstillere
og det besøgende publikum, vil yde arkitekten
hr. Adolf Schirmer al den an erkjendelse, som
en så heldig løst opgave tilfulde fortjener.
Tougtransport på bondegårde i Hardanger og Sogn med tyngden som drivkraft
(Af premierløitnant Edvard Kolderup). (Slutn.).
Fig. 6.
Fig. 6 viser en
mellemstation på- gården Oppedal.
Den består simpelthen af to
nedgravede stolper a og 6,
oventil sammenholdte med et
tverstykke c. På midten af
dette tverstykke er anbragt et
jernstykke d. Strængen er
fæstet til den opadbøiede ende
af denne krog ved hjælp af en
jernplade. På grund af krogens
form kan trindsen løbe frit
forbi uden at støde imod. Det har midlertidig vist
sig, at når hastigheden er stor, så vil trindsen let
hoppe af «strængen» ved mellemstationen på grund
af trægheden og massens levende kraft. Strængen
forandrer nemlig sin retning i vertikalplanet ved
op-hængningspunktet på mellemstation, idet den går
opad foran dette punkt og derefter nedad på den
anden side på grund af tougformen eller den bue,
som strængen danner mellem hver station.
Når den transporterede gjenstand kommer med
stor hastighed til dette ophængningspunkt, så vil
den på grund af trægheden fortsætte farten i samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
