Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 21. 7de septbr. 1883 - Chocolade - Tekniske meddelelser - Småting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
albumin.............100
phosphater og salte.........30
andre stoffe...........,260
1000
Hver mand får 60 gram pr. dag af denne
Chocolade, hvori der er 12 gram sukker, 26 gram
fedtstof og 6 gram albumin.
Dette er et nyttigt tillæg til deres ration af
letsaltet, lufttørret oksekjød (tasajo), ris, korn (mel)
biscuit o. s. v.
Tekniske meddelelser.
I Stockholm arbeides der for at få de elektriske
ledninger ned i Jorden.
Samtlige brandtelegraflinier er flyttet op 0,6 m. over
alle de andre ledninger - på telefonselskabernes bekostning.
Isolatorerne er rødmalede.
Ljusne dampsprøiter, som i Sverige foretrækkes for
de engelske, vil formentlig fra næste år komme til at bygges
ved et værksted i Stockholm, hvor patenthaveren - ingeniør
Hellstrand - har sin bolig.
Den norske hesteskosømfabrik åbnede den 1ste
juli iår en filial i London. Samme selskab har for tiden en
fabrik under bygning i Hamburg.
Jon kopi ngs 3 fyrstikfabriker lider nu således under
den stærke såvel indbyrdes konkurrance som konkurrancen
udadtil, at de ikke tør slippe nogensomhelst fremmed
indenfor sine døre. De er bange for, at man skal opdage den
hemmelighed, som endnu holder dem oppe på markedet; den
er - navnet. Faktum er, at der neppe er nogen
fyrstik-fabrik i Skandinavien, som får betale sådanne høie priser på
aspetømmer som Jonkopings, der må tage sit træ fra
udlandet. Fabrikationsmåderne er ikke bedre der end andetsteds;
heller ikke det leverede produkt. Hele hemmeligheden er
navnet.
Kondenseret skummet melk som et nyt
næringsmiddel. Efter Chemiker Zeitung har M. Muller ladet
skummet melk fordampe i lufttomt rum, så at han har
erholdt et varigt produkt, der i mange måneder kan bevares
i tør luft, og som har værdifulde nærende egenskaber. Han
antager, at det kan være af stor nytte for konditorer og
forskjellige andre arter arter bageri, og at det bedste
melke-sukker kan frembringes deraf. Den skummede melk, der
samles i meierier og ysterier, er hidtil for en stor del gået
tilspilde; den indeholder imidlertid store kvantiteter af salt
og partikler af smør og kasein, der kan nyttiggjøres efter
Mullers methode.
At se på afstand gjennem elektriske ledninger,
ligesom man nu ved telefonen kan høre, skal være lykkedes dr.
Guidrah i Victoria, Australien, hvad der dog foreløbig tør
være grund til at betvivle. Man må nemlig erindre at
lydbølgerne, der sætter telefonen i bevægelse, er
luftsvingninger, medens lysbølgerne er æthersvingninger.
Billigt aluminium skal det nok ikke endnu være
lykkedes at fremstille; den nylig i vort blad beskrevne methode
fordrer at kloraluminium reduceres ved det kostbare
metalliske natrium.
I New York er det bleven en særskilt industrigren at
samle brødaftald fra de større hoteller og restaurationer og
omdanne det til foder for fjærkræ og andre husdyr; en enkelt
entreprenør har havt en årlig omsætning af 360,000 kroners
værdi.
En gammel bagladekanon skal ifølge der
Tech-niker nylig være udgravet i fæstningen Aleppo og bærer
navnet på konstruktøren: Halebi Mustapha Osia. Den
antages at være 250 år gammel.
Støv blandet med luft kan under visse
omstændigheder danne et farligt explosiv. Når man tænder på en stor
træstamme, tager det vel en uges tid, inden den brænder op;
hugges den derimod til favneved og lægges i en løs haug,
vil det samme kvantum brænde op i mindre end en time.
Høvlet til spån og udsat for stærk vind i det frie går en
sådan mængde træ op i flammer i to a tre minutter; males
træet til pulver eller støv og strøes i luften, såat hver liden
partikel er omgivet af luft, så brænder det op i mindre end
et sekund, d. v. s. exploderer. I møller forekommer sådaune
explosioner ikke så sjelden.
Varmeapparat i trefoldighedslcirken. Det
forrige høst i brug tagne nye varmeapparat i
trefoldighedskir-ken i Kristiania har i forløbne vinter vist sig meget
tilfredsstillende, idet man ikke alene overalt i kirken har opnået
en jevn, behagelig temperatur, men den tidligere meget
generende træk er også aldeles forsvunden. Hr. Ingeniør A.
Holter, der har konstrueret apparatet og forestået anlægget,
har i vinter ladet udfylde fortløbende tabeller over hver dags
ydre og indre temperatur samt kulforbrug, hvorved det har
vist sig, at den opstillede kalkule over driftsomkostningerne
på det nærmeste har slået til, idet udgifterne til
brændema-terial, der var stipuleret til kr. 500 har gået op til kr. 540.
For at illustrere de ved sådanne anlæg vundne fordele, kan
nævnes, at der ved det gamle, udrangerede apparat medgik
til brænde kr. 1800 uagtet temperaturen var meget ujævn og
der herskede en meget gjennemtrængende træk. Vi kan
meddele, at »Teknisk Tidsskrift> snart vil bringe en af hr.
Holter meddelt beskrivelse af anlægget, driftsforholdet etc.
Kristiania Bad. Kristianias nu under opførelse
værende bad er nu saa langt fremskredet, at kun efterpudsning
og dekorationsarbeider står tilbage. Bygningen vil således i
den nærmeste tid kunne tages i brug. Da vi har taget
anstalten i øiesyn, kan vi meddele, at den såvel fra et
arkitektonisk, som fra et teknisk, praktisk henseende synes at måtte
svare til nutidens fordringer. Anstalten vil i den nærmeste
fremtid udførlig beskrives i «Teknisk Tidsskrift»
Småting.
Fro skens videnskabelige værd. En
videnskabsmand i Louisville, Kentucky, holder følgende lovtale over
frosken: «Endog i den mørke tidsalder, hvori Gralvani levede,
opdagede man, at benene af frosk var gode at spise. Han
havde et par af dem hængende på en kobber-krog, og idet
vinden tilfældigvis blæste dem imod et jern-rækværk, fik de
et krampagtrgt ryk hver gang, der var tilveiebragt kontakt.
Gralvani lagde mærke dertil og anvendte sin skarpsindighed
på at udfinde årsagen. Enhver kjender denne historie, skjønt
det nu er længe siden det passerede, og enhver ved, at vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
