Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 22. 14de septbr. 1883 - Receptkasse - Småting - Brevkasse - Udstillingstidendens indhold i denne uge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oxydulet afskalles inden kort tid af jernlaget, hvorved rusten let
får adgang.
Jernsager får let kobber- eller messingfarve, når man
dypper dem i kobberopløsninger, eller ved den galvaniske
metode; disse overtrækninger afskalles imidlertid også efter
en kort tids forløb, når det udsættes for den fugtige lufts
indflydelse, især hvis jernets overflade ikke var fuldstændig
renset. Ved efterfølgende proces er det let at forsyne jernsager
med et smukt broncefarvet oxydul-overtræk; det modstår meget
godt fugtighedens indflydelse, og desuden har man det i sin
magt på en simpel måde at frembringe hvilkensomhelst
bron-cefarve, som man måtte ønske.
De rensede og blankskurede sager udsættes for dampene
af en ophedet blanding af koncentreret, dråbeflydende saltsyre
og salpetersyre (L til 1) fra to til fem minutter, dernæst
ophedes de, udenat man unødvendig berører dem, til en
temperatur af 300° til 350°. Man vedbliver med ophedningen,
indtil broncefarven bliver synlig på gjenstandene. Efterat
de er blevne afkjølede, gnides de over med petroleum-gelé
og ophedes atter, indtil geléen begynder at dekomponeres.
Efter afkjølingen gnides gjenstanden påny over med
petroleum-gelé. Hvis nu dampene fra en blanding af koncentreret
dråbeflydende saltsyre og salpetersyre får anledning til at
virke på vedkommende gjenstand af jern, erholder man
lyse-rød-brune farver. Hvis imidlertid eddikesyre blandes med
de omtalte to syrer, og dampene får anledning til at
virke på jernet, får man et oxyd-overtræk, der besidder en
smuk broncegul farve. Alle farvenuancer fra mørkerød-brunt
til lyserød-brunt eller fra lyst broncegult til mørkebrunt-gult
frembringes ved at variere blandingerne af syrerne.
Jeg har på denne måde overtrukket T-jern 15 meter
lange, til jernkasser med sådanne oxydlag, og den dag idag,
efter ti måneders forløb, i hvilken tid de stadig var udsatte
for indflydelsen af luften i mit laboratorum, der stedse var
ladet med syredampe, forråder de ikke det mindste spor af
forandring.
Småting.
En rask elektriker. Den fordelagtig bekjendte
elektriker mr. Hiram S. Maxim af New-York blev for nogen tid
siden plyndret af to tyve på et nattog i nærheden af Dieppe i
Frankrig. Mr. Maxim holdt skarpt udkig efter røverne, og om
aftenen den 5te juni opdagede han dem i Rouen. Den ene af
dem undslap på et afgående tog, men mr. Maxim forfulgte og
greb den anden, idet han var ifærd med at gå ind i det
afgående tog. Begge de kjæmpende mænd kom ind i en tunnel,
og mr. Maxim klyngede sig med den ene arm til vognen og
med hånden ud gjennem et vindu, medens han holdt tyven
med den anden hånd. Kampen vakte opmærksomhed, toget
blev stanset, og mr. Maxim førte sin fange til stationen og
overleverede ham til autoriteterne. Mr. Maxim beretter:
«på veien til politistationen samtalte fangen frit med mig og
ytrede, at hvis jeg vilde lade være at anklage ham, vilde han
tilbagebetale mig mine penge og erstatte mig alle de
udgifter, jeg havde havt. Jeg sagde ham, at det ikke gjaldt noget
pengespørgsmål for mit vedkommende, men var en principsag.
Efter at være ført for politichefen blev han erklæret for
skyldig >.
Arbeide og næring. Det menneskelige legeme
ophører aldrig at arbeide. Endog i den dybeste søvn vedbliver
nogle af livsfunktionerne, som til exempel åndedrættet,
blodcirkulationen og fordøielsen, hvis der findes næringsmidler i
maven, og det er en selvfølge, at nogen eller nogle dele af
nervesystemet er vågne og udfører forretninger hele dagen
og natten med. Underlivets gjøremål forbruger stadigt
noget af legemets substants. Mængden af det arbeide, der på
en dag udføres af hjertet ved at uddrive blodet, anslåes nu
til at være ligt med det en dampmaskine ndfører ved at hæve
125 tons 0,3 m. høit eller en ton 37,5 m. høit. Ved arbeidet
taber vi vægt. Hvis man veier en mand efter nogle timers
hårdt arbeide, vil han befindes at være bleven nogle kilogram
lettere. Hvis vi ikke ønsker at spille bankerot, må vi ved næring
erstatte det beløb, vi har tabt ved arbeide. Hunger og tørst er de
instinkter, der tilskynder os til at gjøre dette. De ligner
automatiske all armklokker, der stanser maskinen på forskjellige
punkter for at indtage brændsel og vand. Hos et sundt og friskt
menneske indtages såmeget, som der udfordres for at
vedligeholde legemets vægt. Naturen holder regnskabet. På den
ene side forbruges såmegen næring til arbeidet; på den anden
modtages såmegen føde i maven til fordøielse. De skulde
balancere ligesom en ærlig bogholders regnskaber. Hos en
syg person bliver instinktet til hunger bragt i uorden og
forstyrret, og der lyder ingen allarmklokke, og personen
vedbliver derfor at arbeide uden at spise, indtil legemskraften
bliver aldeles udtømt; eller også arbeider instinktet (naturdriften)
altfor hyppig, og han spiser formeget og overlæsser
livs-maskineriet. En beregning over det arbeide, der udføres i legemet,
åbenbarer det faktum, at en hårdt arbeidende person daglig
forbruger omtrent 41/« kilogram føde- og drikkevarer; nogle
legemer bruger mere og andre mindre; men dette
ergjennem-nemsnittet. Den nytte og gavn, legemet har af denne
transaktion, er bleven beregnet og vil uden tvivl interessere vore
læsere. Den kraft og energi, der opsamles i de 41/« kilogram
næring, bidrager til at løfte 3400 tons 0,3 m. høit. Det
meste af denne kraft og energi forbruges imidlertid til at
holde legemet varmt og dets funktioner virksomme. Omtrent
en tiendedel forbruges til vore legemsbevægelser eller til
arbeide. Profiten af processen udgjør omtr. ti procent. Dette
er tilstrækkeligt til hver dag at hæve 340 tons 0,3 m. i veiret.
Den fordel man opnår ved en god og kraftig levemåde, er
indlysende, og udgifterne lønner sig godt, - dog dett er
rimeligvis mere, end de fleste gjør, men alle bør om muligt
bestræbe sig for at nå dette punkt.
Brevkasse.
Vi er bleven gjort opmærksomme på, at der i en notits
i vort forrige nummer stod den norske hesteskosømfabrik
istedetfor Kristiania heskosømfabrik.
Udstillingstidendens indhold i denne uge:
T ex t i no. 43: Apotheker Eckells udstilling. Forskjellige
gjenstande under håndgjernings- og husflidafdelingen. -
No. 44. J. & A. Jensen & Dahls udstilling (forts.).
Fra kunstudstillingen. Den geografiske opmåling. -
No. 45. C. Bluncks udstilling (forts.). Thv. Mostue &
Co.s udstilling. Notitser.
Billeder i no. 43: Apotheker Eckells monter på
udstillingen. - No. 44. Hånd-høvlemaskine. Cirkelløvsag. -
No. 45. C. Bluncks monter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
