Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 24. 28de septbr. 1883 - Om glidebaner. (Af meierimester J. Grade.) - Tekniske meddelelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
cm., forat enden kan blive bøielig og elastisk,
hvorved ledningen til strængen ved / ikke udsættes for
at brækkes, b er strængen, der kommer fra
afsen-delsesstationen, og c er strængen, der fører til
mod-tagelsesstationen. Denne sidste loddes ikke fast til
aflederen, men trædes gjennem et hul i dennes
bagside og snoes tilbage om sig selv i et tilstrækkeligt
antal vindinger. Ved lastens ankomst løber
bære-tridsen fra strængen b over lodningspunktet / og
følger aflederens fremste kant, indtil den hopper ud
over dennes nederste mod modtagelsesstationen
pegende ende og er dermed skilt fra strængen. Forat
aflederen ikke skal vrides om, idet lasten løber
henad dennes ene - fremste - kant, fæstes en
stok d af 3 å 4 cm. tykkelse ved to klinknagler eller
skruer til aflederens bagside. Denne stoks øverste
ende bevæger sig gjennem et hul i en ligeover
aflederen stående let reisnings overligger. Bogstav
e betegner et stykke af denne. Stolper af en
gjær-destørs tykkelse er tilstrækkelig stærke til en
sådan styrereisning. Som overligger benyttes et
almindeligt bord. Da reisningens overligger altid må
befinde sig lodret over aflederen, befæstes stolperne
ganske løseligt til marken, så at reisningens overdel
kan bevæges efter strængens længderetning
under stramning eller afkastning af denne. Når
strængen sænkes ved vægten af den passerende last, følger
styrestokken villig efter og løber lige villigt op
igjen, når strængen atter hæver sig.
Fig. 2 viser strængen og aflederen seet
fra-oven. a er aflederen, b den ovenfra kommende og
c den nedad førende Stræng, / lodningspunktet, d
gjennemsnit af styrestokken. Ved strængens
stramning indtager aflederen den på figuren antydede
diagonalstilling, hvorved lasten føres udad fra
stæn-gen og falder klar af denne under faldet.
Aflederen anbringes gjerne 10 å 15 m. fra
stramningsbukken, for at lasten ikke skal tørne ud
mod denne, når den forlader strængen. På det sted,
hvor lasten falder ned, anbringes som oftest en
barriere for at dæmpe stødet. Dennes overflade
gives en mere eller mindre stærk heldning mod den
retning, hvorfra lasten kommer. Barrieren bygges
af torv - helst mosetorv - eller af ris eller af
begge dele.
Hvem der er opfinderen af denne afleder,
kjender jeg fortiden ikke til; men han burde være
kjendt, forat man kunde opkalde denne særegne
form efter hans navn. Indtil det bliver
konstateret, hvem der er opfinder, forekommer det mig
rimeligt at kalde denne afleder «huljernsqflederen» i
modsætning til de ældre, som måske rettest burde
kaldes «fjærqfledere».
Tekniske meddelelser.
Elektriciteten som bevægkraft. Profestor George
Forbes holdt nylig i London et foredrag om ovennævnte gj
en-stand. Idet han omtalte, hvor hyppig der bliver spørgsmål
om vandkraften for at erholde kraft i form af elektricitet,
henviser han til ideen om at nyttiggjøre sig vandkraften til
ladning af akummulatorer, der stilles på kjærrer og laste vogne
og benyttes til at drive dem på Sporveie. Ved første øiekast
synes dette meget muligt, siger han; men da han tror, at
sporvogne med komprimeret luft som drivkraft er nyttige,
opkaster han i virkeligheden det træffende spørgsmål, hvorfor
vandkraften aldrig er bleven benyttet til at komprimere
luften. Sir W. Thomsons spørgsmål ved det britiske selskabs
møde i York gjaldt, hvad der er mest værdifuldt, enten 40 j
acres land eller 100 hestekræfter, idet de 40 acres
repræsenterer arealet af det reservoir, der vilde udkræves for at give
denne kraft med et fald af to meter. Han sigtede til
indretningen af reservoirer rundt kysten for at føre sig
tidvandet til nytte; men elektrikerne mener nyttiggjøreisen af
vandfald, rindende strømme og vandets stigen og fald i
flodsvælg, og der er åbenbart ingen vanskelighed forbunden med
at få vandhjul og turbiner til at drive dyuamomaskiner.
Spørgsmålet er snarere: hvorledes kan strømmen ledes til de
steder, hvor man kan nyttiggjøre sig den? Ved Deprez’s sidste
experimenter erholdt han en profit af 47J/2 pct., og 4,4
hestekræfter blev virkelig præsterede af motoren. Professor
Forbes beregner, at turbine og dynamos til at overføre
6 hestekræfter gjennem en modstand af 12 ohms vil på
deres resp. steder koste £ 200. Uden at tage hensyn til
konduktorens kostende viser han, at en sådan kraft fra en
dampmaskine, med kul til 20 s. pr. ton, vil koste £ 60 pr.
annum. (Han regner 300 dage på fire og tyve timer og
regner 3 w kul pr. hestekraft). Renter og forringelser ved
slitage o. L af kjedelen og maskinen vilde udgjøre omtrent £
30 pr. annum, beløbende sig ialt til £ 90 som de løbende
udgifter uden at regne lønning, der i begge tilfælde kan
ansees som lige. Ved elektricitetens overførelse vilde renter af
apparatet, inventariet til 45 pct. udgjøre £ 30 årlig, altså
i behold £ 60, hvorfra bliver at trække udgifterne ved
konduktoren eller snarere renter og værdiforringelsen: der er
altså overmåde meget, der taler til gunst for den elektriske
strøm i sammenligning med damp.
Den amerikanske udstilling af jernbane-materiel
i Chicago. Det har lykkedes bestyreren af
jernbane-udstillingen at vække almenhedens interesse for en udstilling på
et felt, der ved første betragtning alene kunde synes at have
tiltrækning for specialister. Det mest tiltrækkende for folk
i almindelighed er de gamle lokomotiver og den elektriske
jernbane, dog er udstillingen som et hele betragtet
overraskende endog for den blotte betragter, medens den hos
jernbanefolk vækker en dybere interesse. Idet man vandrer
gjennem den uhyre bygning og dens udstrakte anex, ser man
grupper af jernbanefolk forsamlede hist og her rundtomkring
nye opfindelser af bremser, kuplinger og andet materiel, og
de bemærkninger, disse praktiske mænd gjør, er visselig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
