Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 25. 5te oktober 1883 - Indhold - Træskjærerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
No. 2S.
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Træskjærerkunst. - Komrnerell’s nye urinal-kloset. -
Mekaniske apparater til røgning af fisk. -
Foreningsefterretninger: Den Polytekniske Forening. - Den Norske Ingeniør- og
Arkitektforening. - Tekniske meddelelser: Om træbrolægning.
- Træstof i papir. - Kart over Kristiania. - Lynnedslag i
petroleums-lagre. - Rhonens vandkraft. – Kunstige tønder. - Småting: ’Til
udstillingernes historie. - Kunstige blomster. - Hvordan bør en hest
være. - Syge potteplanter. - «Bureka». - Prisopgave: Den
tekniske forening i Kjøbenhavn. - Society of Arts i London. -
Brevkasse: Oversigt over landets teknikere. - Patentbeskrivelser:
Røgfortærer af Sephan Marmont. (PI. XVII). - Additionsmaskine af
Ole Tollefsen. (PI. XVII). - Låg for lagertønder af C. Madelaire.
(PI. XVI). -
Træskjærerkunst.
Efter en indberetning fra en studiereise til
Italien af prof. A. Kiebacher hidsætter vi efter
Mitth. d. Technl. G*ew. Museums følgende, særdeles
interessante brudstykke.
Som bekjendt beundres de italienske
træskjæ-rerarbeider ligemeget af lægfolk som af fagmænd,
og det med rette, thi de er for størstedelen udført
med sådan dygtighed og kunstnerisk finfølelse, at
de uden tvivl hører til de mest fuldkomne, som er
udført af den slags. Disse arbeider finder næsten
udelukkende sin anvendelse til luxusmøbler.
Træ-skjæreren er tillige møbelfabrikant, uden dog at det
er ham om at gjøre at danne hele harmoniske
udstyr til en bolig, men meget mere at skabe enkelte
kunstmøbler, som da for det meste kjøbes af
kunst-libhabere og antikvitetssamlere. Disse
gjenstande-des komposition er vel ikke så elegant og smagfuld
som f. ex. Pariser møblernes, ligesom man høist
sjelden finder et nøiagtigt og smukt snedkerarbejde;
men man finder rigelig erstatning for disse mangler
i den beundringsværdig fuldendte teknik, som disse
træskjærerarbeider opviser. Med hensyn til stil så
hænger Italienerne næsten udelukkende ved sin
nationale renæssance og benytter det XV" og XVI
århundredes bedste mønstre.
I de gamle mesteres værker finder man, at
træornamenterne er adskillig grovere behandlet end
f. ex. marmorornamenterne, og at disse ikke på
langt nær kan opvise sådanne fine detaljer som
bronseforsiringerne, hvilken karaktristiske forskjel
som bekjendt hænger sammen med materialets
beskaffenhed. Metallets blødhed og seighed gjør
udførelsen af de fineste småting langt lettere end i
marmoret, og træet er jo et ligefrem modstræbende
materiale med sine faser og årringe, som fordrer
den allerstørste forsigtighed ved bearbeidelsen.
Visse træsorter, s. f. ex. egetræ forbyder
ligefrem en meget fin udførelse, og det er fuldkommen
på sin plads at vælge kompakte, enkle former
hvorved alle svage ribber og smålige modelleringer
und-gåes, da disse ligefrem ikke kommer til sin ret på
grund af de grove porer i træet.
Ved de moderne italienske træskjærerarbeider
er nu imidlertid denne forskjel på materialet næsten
aldeles forsvunden; de florentinske træskjærere er
rene virtuoser i sit fag og har overtruffet sine
berømte forfædre betydelig. Uden at anvende nogen
falsk teknik udfører de så sarte ting i træ, at det
er vanskeligt at gjøre det finere i metal; de har
sikkerlig ikke alene lært af de gamle
træskjærerarbeider men også meget af marmor og
bronseforsiringerne. Man har dog også fundet gamle
træskjærerarbeider, ved hvilke forskjellen fra metalarbeider
var meget ringe og væsentlig var betinget af det
forskjellige værktøi.
Med hensyn til forbilleder er nu Italienerne
heldigere stillet end et hvilketsomhelst andet folk;
thi om der end findes gipsafstøbninger overalt af
de bedste marmorornamenter, så ser de i forhold
til originalerne omtrent ligeså døde og kolde ud som
vore træskjærerarbeider i forhold til de italienske.
Af de mest fremragende gamle træskjærerarbeider,
synes der ikke engang at findes gibsafstøbninger.
Blandt de moderne træskjærere i Florens står
Frullini høiest; der er neppe nogen, som har udført
mage til hans bedste arbeider. Hans fremforalt
smukke og grasiøse blade og ranker er på det
mest tiltalende befolket med fugle, øgler,
sommerfugle og fantastiske dyreskikkelser; i alle detaljer
er stoffet gjengivet høist karakteristisk og med fin
malerisk opfatning; fuglenes fjær er så bløde og
bladværket så pikant, kort alt udført med ægte
kunstnerisk følelse.
En væsentlig anden karakter har de nyere
venetianske træskjærerarbeider; de består væsentlig af
dekorative figurer, som negere og slaver, der
anvendes dels fritstående på postamenter men også som
bærere, støtter og konsoler. Disse arbeiders
kunstværd er dog ikke stor. Men også i Venedig
befatter de bedre træskjærere sig med møbelfabrikation,
og de vælger da mest motiver fra barokken med
runde, fuldstændigt fritstående figurer istedetfor
pilastere o. s. v. En af de første træskjærere i
Venedig er Besarel.
I det store, hele taget er det en betydelig fordel
for de italienske træskjærere, at de selv både
komponerer og udfører møblerne; de arbeider med lyst
og kjærlighed til sagen og besidder de gamle
mesteres hoveddyder: utrættelig flid og uegennyttig, stille
glæde ved skabningen, dyder som på det nøieste er
forbundne med den tekniske færdighed. Der, hvor
træskjæreren er for meget afhængig af snedkeren,
vil selv den mest talentfulde let forstympres; thi
det er sjælden, at snedkeren forstår noget af den
kunstneriske formdannelse, men kun forlanger rent
arbeide, det vil sige et sådant som i alle dele er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
