Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 26. 12te oktober 1883 - Luften i våningshuse - Molekulernes svingninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luften i våningshuse.
Der hersker megen forvirring hos nogle
mennesker, siger the Building News (London) med hensyn
til huses tørhed eller fugtighed. Et lufttæt rum
er mere eller mindre fugtigt, selv om der ikke
hersker nogen træk og om end luften omhyggelig
udestænges. Som regel finder man. at de huse,
hvori der hersker mest træk, er de tørreste, ligesom
man i regelen vil finde, at de er de sundeste, om
just ikke de mest behagelige og hyggelige, i koldt
veir. Dog kan luften i et værelse, især i et sådant
for en svag og sygelig person, blive altfor tør og
varm og således skadelig for patienter. I visse
tilfælde anvender man vandfordampnings-apparater
for at give luften i sygeværelset det sunde og
helbredende forhold af fugtighed.
Mr. G. J. Symons har i et skrift om
meterolo-gien gjort den bemærkning, at sygeværelsets tilstand
i hygrometrisk henseende for to slægtled siden var
en ubekjendt ting. Ifald hygrometret ved
temperaturens forhøielse i et sygeværelse, også angav
fugtig-hedsmængden, kunde man gjøre langt mere for syge
og svagelige personers velvære og bekvemmelighed.
Det er lige så let at ordne sygeværelsets hygrome-
triske forhold som dets temperatur, og med hensyn
til de mange klager over respirationen er det første
endog af større vigtighed end det sidste. Jo
varmere luften er, desto mere vand kan den indeholde;
men denne betingelse synes ikke at være opfattet
og forstået af dem, der bor i sådanne lokaler eller
sørger for midlerne til at få dem opvarmede og
ventilerede.
Prof. Tyndall fandt, at luftens fugtighed i et
almindeligt værelse absorberer 50 til 70 gange
så-megen strålevarme, som luften gjør. Fugtighed er
varmens regulator og konservator, og i rigtig og
passende kvantitet spiller den den samme rolle som
et uldent tæppe ved at beskytte os mod en altfor
pludselig afkjøling eller opvarmning. Vi antager,
at spørgsmålet er af den beskaffenhed, at det er
større opmærksomhed værd end sanitets-bygmesteren
hidtil har vist det. Med grund føres der lydelige
klager over visse varme luftovne, fordi de brænder
luften og gjør den uskikket til at indåndes; de
bidrager til at gjøre luften tør, og er af den årsag
usunde.
Molekulernes svingninger.
Ingen videnskabelig doktrin tror man i
almindelighed mere på end på den om kraftens
uforgjæn-gelighed *\. Det store antal af dem, der studerer
naturen, antager den i almindelighed næsten
allesammen. Imidlertid er så mange gamle og anseede
teorier blevne kulkastede, at fremragende tænkere
er forberedte på at se også denne dele en sådan
Skjæbne. Dette er blot en mulighed; teorien er i
fortrinlig grad anseet for bevist og sand.
Kort udtalt, går den ud på dette: i universet
gives der ingen naturlig magt, som vi kjender, der
kan frembringe eller tilintetgjøre kraften. Alt, hvad
mennesket kan gjøre, er at omsætte og forvandle
den og forandre formen af dens virkemåde og
yttrin-ger, Nårsomhelst kraften bliver åbenbar for os,
kan vi forfølge dens spor tilbage til tidligere
former. Den viser sig aldrig frembragt vilkårlig og
uden nogen oprindelse og kilde. Varme - en form
af kraften - kan forvandles til nyttigt arbeide.
Man antager, at den bevirkes ved stærke
svingninger af molekulerne. Molekulernes små
varme-vibra-tioner, der frembringer et uendeligt antal af stød
og tryk, og som, når man tager hensyn til
molekulernes størrelse, må være af næsten uendelig styrke,
*) Die Erhaltung der Kraft.
kan forlænges og udstrækkes og bringes til at vokse
til en eneste forlænget kraft. En kubikcentimeter
vand kan nemlig opvarmes ved forbrændingen af
kul sålænge, indtil den tilbagestødende kraft mellem
dens svingende molekuler er bleven udviklet, og
svingningernes grænser er blevén forøgede til tolv
gange af deres forrige længde. På denne -måde
frembringes damp. Dampen kan slippes ind i en
cylinder under et tætsluttende stempel, som den vil
løfte, indtil rummet under stemplet har et volum af
1728 cm3 (= 12 cm. X 12 cm. x 12 cm.). Hvis
dampen får anledning til at fortætte. sig, vil
stemplet falde ned igjen. Molekulernes små vibrationer,
der enkeltvis er altfor små til at kunne måles eller
tilfulde at begribes, er i dette experiment blevne
forenede til at frembringe en slags bølgebevægelse.
Den første fase af orcillationen fremstilles ved
stemplets hævning, dets nedfalden fremstiller den
anden. Stemplets bevægelse gjør ikkun vandets
udvidelse til damp synlig i dets virkninger. Den
egentlige forvandling til kraft er foregået tidligere,
idet den nærmeste og umiddelbare årsag til kraften
var kullenes forbrænding.
Det kemiske slægtskab (affinitet) mellem kul
og surstof blev påkaldt. Disse to elementer bragtes
til at forene sig. De ilede sammen med meget stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
