Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 31. 16de novbr. 1883 - Norges handel i 1882. (Uddrag af meddelelser fra «Det Statistiske' Centralbureau» 1882) - En interessant patentstrid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De vigtigste andre norske udførselsartikler var:
Exportværdi i 1882.
Is............2 850 000 kr.
Skind....... .... 2680000 -
Uldvarer..........2413000 -
Ertser og malme.......2114000 -
Apatit...........l 841 000 -
Smør...........1524000 -
Papir og pap.......934000 -
Søm og spiger........ 886000 -
01............ 801000 -
Sålelæder.......... 673 000 -
Linkager.......... 622000 -
Kondenseret melk og hermetik . . 503000
-Snedker-, bødker- og dreierarbeide . 499000 -
Huggen sten......... 481 000 -
Glasvarer......... 446000 -
Havre........... 444000 -
Blandt de forskjellige produkter af den
textile industri er udførselen af bomuldsgarn,
deri 1879 var nået op til 570431 kg., senere
efterhånden aftaget, så at den i 1882 alene udgjorde
216 280 kg., altså ikke synderlig over trediedelen
af, hvad den var for 3 år siden. Hvad de øvrige
artikler angår, er derimod udførselen steget såvel
1 kvantum som i værdi. Navnlig gjælder dette
uldvarer, som i Sverige får et stedse større marked,
og hvoraf der i 1882 udførtes ikke mindre end
260 593 kg. til en værdi af over 2.4 mill. kr. Den
samlede exportværdi af de til denne hovedgruppe
hørende varer udgjorde i det forløbne år 4600000
kr. mod gjennemsnitlig 580 000 kr. i årene 1866-70,
2 610 000 kr. i 1871-75 og 3 060 000 kr. i 1876-80.
Med hensyn til søm og spiger synes en stærk
konkurrence nu at gjøre sig gjældende. Som det
vil erindres, tog udførelsen heraf for et par år siden
et overordentlig stærkt opsving, idet den steg fra
575 ton, værd 287 000 kr., i 1879 til 2 079 ton og
en værdi af l 039 000 kr. i 1880. l de følgende
to år er exportkvantumet yderligere steget, men
priserne er faldne og værdierne gåede ned. Der
udførtes nemlig i
1881 2 354 ton til en værdi af 942 000 kr. og i
1882 2530––––- - - 886000 -
En interessant patentstrid.
Den Ilte Septbr, iår blev af det keiserlige tyske
«patentamt* afsagt dom i en patentsag, der vil
være af stor interesse og vigtighed ikke alene for
Tyskland, men også for Norge.
I 1879 udtog prof. Mitscherlich et patent på
fremstilling af kemisk træmasse (cellulose) ved hjæp
af dobbeltsvovelsyrlig kalk*). I fagpressen reiste
der sig straks en kamp for og imod hans produkt,
men det vandt dog en hel del indgang. Professoren
var voldsomt hemmelighedsfuld. De,som kjøbte
frem-stillingsretten, måtte aflægge ed på ikke at meddele
noget om fremgangsmåden, de måtte betale 10000
Rin. kontant samt Rm. 2.00 pr. 100 kg. produceret
stof i løbet af 12 år, dog ikke under 15000 Rm.
pr. år. Til gjengjæld forpligtede han sig til at lære
dem fremgangsmåden, samt garanterede dem, at der
ikke i en omkreds af 250 geogr. mil blev anlagt
nogen anden fabrik efter hans system. Der kunde
alt i alt anlægges 32 fabrikker i hele Tyskland; det
bliver ca. 320000 Rm. kontant samt ca. 500000
om året i 12 år =- 6 millioner Rm., hvilket må
kaldes et respektabelt pekuniært udbytte.
Strax efter at M. havde fået sit patent, viste
det sig, at der existerede et patent på akkurat den
samme fremgangsmåde udtaget for ca. 20 år siden
*) Metoden skal blive beskreven i et af bladets
førstkommende mimere. Red.
af en amerikaner ved navn Tilghman. En del
tyske natron-cellulosefabrikanter blev da enige om
at forsøge at omstøde M. patent. Hovedsatsen i
M. patent lyder således: patent søges på:
«Tilberedelsen af garvestof, klebestof og flydende, gj
ærbare stolfer ved at behandle træ med en løsning af
det betræifende kalksalt over 108°, på samme tid,
som cellulose og edikkesyre udvindes som
biprodukter K
Det ser jo lidt mistænkeligt ud, at biproduktet
dog er blevet det egentlige produkt, thi proT. M.
har hidtil kun anlagt cellulosefabriker.
Hrr. M. Behrend, forpagter af Fyrst Bismarks
papirmøller i Warzin, var den som gik i spidsen
med klagen. Efter juristernes råd skrev han først
til prof. M. og underrettede ham om, at han havde
isinde at anlægge en fabrik efter det Tilghman’ske
system; patentet var jo betydelig ældre end M.’s,
så at M. ikke kunde anse det som noget indgreb i
hans patent. Prof. M. svarede herpå, at han
aldeles ikke kunde være enig med B. heri, han anså
det som et indgreb i hans rettigheder, og vilde
sende ham sin advokat på nakken, hvis han (B)
anlagde fabriken.
Herpå blev klage indgivet af Behrend og i
patentamtet den ll/io 83, hvor både prof. M. og
Behrend samt kyndige tekniske og juridiske mænd på
begge sider var mødt frem, blev patentet som sagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
