Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 34. 7de decbr. 1883 - Indhold - Reisestipendium for norske teknikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
No. 34.
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Reisestipendium for norske teknikere. -
Foreningsefterretninger. - Tekniske meddelelser: Prøvning af
veibroer af jern. - Nyt i møllevæsenet. - Vandledningsrør af stål. -
Tepper af træfibre. - Jernbanetaxterne. - Prisen på stålskinner. - Bro
blæst overende. - Jernbanevogne. - Smalsporede huse. - Det største ur
i Verden. - Forøgelse af antallet af de tekniske attache’er ved de tyske
gesandtskaber i udlandet. - Jernmarkedet. - Vort veivedligehold. -
Småting: Undersøgelser. - I de Forenede Stater. - Agterudseilet. -
Fra Sverige: På de svenske statsbaner. - Dømle Brug. - Ingeniør
Fahnehjelm. - Dampsporvogne. - Stor viadukt. – En dampkjedel. -
Personalia. - Brevkasse. - Patentbesk r ivel ser:
Drivme-kanisme for hjulredskab af G. Liedmann og C. Beyer. - Mekanisk
vævestol for håndkraft af J. G-. Albinus. -
Reisestipendium for norske teknikere.
I Den Polytekniske Forenings møde den 18de
november sidstleden bemyndigedes direktionen til at
indgå med nedenstående underdaningste andrageade,
hvilket senere er tiltrådt af Den Norske
Ingeniør-og Arkitektforening. Andragendet er sålydende:
At der i vort land ikke findes faste årlige
reisestipendier for teknikere, er noget, som i længere
tid har været følelig savnet. Denne sag har også
ofte været behandlet i tekniske kredse, og nu senest
har der i den Polytekniske Forenings møde den
13de november 1883 været under diskussion, hvad
der fra Foreningens side burde foretages for at
skaffe sådanne stipendier.
Af teknikere findes hertillands et antal af over 400,
hvoraf ca. 100 ere ansatte i statens tjeneste, i
jernbanevæsenet, veivæsenet, kanalvæsenet, havnevæsenet,
som tekniske assistenter ved landbruget, den offentlige
brandkasse, fyrvæsenet o. s. v. I kommunerners
tjeneste har ca. 50 teknikere ansættelse som
amtsinge-niører, stadsingeniører o. s. v. Resten, hvis antal ikke
kan opgives, er beskjeftiget i privat tjeneste. Dog
vil man i denne forbindelse ikke undlade at nævne,
at landets fabrikdrift ifølge den offentlige statistik
omfatter 2-3000 industrielle anlæg, af hvilke dog
de allerfleste drives uden teknisk uddannede mænd.
Ihvorvel en belysning af den tekniske
virksomheds overordentlige betydning for landets økonomi
kunde synes overflødig, skal man dog tillade sig at
bringe i erindring, at der i de sidste 10 år, fra 1872
til 1882, har været anvendte til statens arbeider
under kommunikationsvæsenet ca. 95 millioner kroner.
Værdien af udførselen af norske artikler - herfra
undtaget trævarer og fiskeprodukter - udgjorde i
i 1866 8,07 millioner og i 1882 26,90 millioner
kroner, eller henholdsvis ll,o og 21,9 pct. af landets
samlede udførsel.
Betydningen af, at de mænd, der skulle
planlægge og forestå disse offentlige og private
foretagender, hvis omkostninger andrage til så betydelige
beløb, have det størst mulige forråd af kundskaber
og erfaring, er indlysende. I vor tid, der netop
har fået sit særpræg ved den overordentlig raske
udvikling af teknik og industri, ved de storeartede
opfindelser, som gjøres på alle gebeter, gjælder det
{særdeleshed for et lidet kapitalfattigt land som vort,
der ikke har råd til selv at gjøre mange
experi-nater, at holde sig bedst mulig å jour med udlandets
fremskridt, ligesom det også er af betydning, at de
inden landet vundne erfaringer i størst mulig ud-
strækning komme til de interesseredes kjendskab.
Den foran nævnte stærke stigning i landets udførsel
af industriprodukter er et resultat, der er opnået
uden store hjælpekilder, men vistnok gjennem mange
forholdsvis dyrt betalte lærepenge, idet der klages
over, at fabrikvirksomheden tildels savner den fulde
tekniske dygtighed, som i den nuværende
specialisternes tid er så nødvendig for at gå seierig ud af
kampen med udlandet. Vort lands afsides og
isolerede beliggenhed vanskeliggjør adgangen for
teknikere til at blive bekjendt med de tekniske
videnskabers fremskridt, men endnu vanskeligere falder
det dem at komme ind i de med deres anvendelse
forbundne detailler.
Ønskeligheden af, at der gives landets
teknikere anledning til ved reiser at følge med sin tid
og sætte sig grundig ind i de fremskridt, som gjøres
i deres fag, ligger klart i dagen, og at de midler, som
måtte blive anvendte i dette Øiemed, må siges at
være vel anvendte, derom kan der vei neppe være
nogen meningsforskjel. Ved på stedet at studere
nye arbeidsmetoder og fremskridt i tekniken og ved
diskussion med fagmænd om detaillerne vil man
langt hurtigere og fuldstændigere kunne tilegne sig
det fornødne grundige kjendskab til vedkommende
sag end ved at være henvist kun til bøger og
tidsskrifter, ligesom der naturligvis er meget
herhen-hørende, der vanskelig kan beskrives tilstrækkelig
tydeligt. De mange værdifulde
forretningsforbindelser både for anskaffelse og afhændelse af
produkter, som sluttes under sådanne reiser, gjør dem
derhos i dobbelt henseende nyttige. Såvel de i
offentlig som i privat tjeneste ansatte teknikere ere
desuden i almindelighed så stærkt optagne med den
daglige gjerning, at der levnes dem liden tid til at
søge efter og granske de meddelelser, som kunne
findes i literære kilder. Man ser derfor også ofte
de større driftsherrer sende sine teknikere på
studiereiser til udlandet, ligesom Kristiania kommune har
bevilget et årligt bidrag af kr. 600,oo til reiser i
udlandet for de ved byens brand- og ingeniørvæsen
ansatte ingeniører, hvorhos kommunen har stillet en
forhøielse af dette beløb i udsigt.
I andre lande gives også reistipen dier til
teknikere. For kun at anføre et par exempler, bevilges
således i Sverige årlig kr. 3000.00 alene til wag- og
wattenbygnadskåren, der består af ca. 60 ingeniører.
I Tyskland er bestemt flere reisestipendier for
teknikere, ligesom der er bevilget gager til to tek-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
