Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 2. 11te januar 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
TEKNISK UGEBLAD.
Ilte januar 1884
Foreningsefterretninger.
Den Polytekniske Forening. I Generalforsamling den
8de januar afsluttedes behandlingen af forslaget til nye love
og reglement for foreningen. Aftryk af de således
vedtagne love vil senere blive omdelt til medlemmerne. I næste
møde vil blive holdt foredrag med diskussion om
centralopvarmning efter Bechem & Posts system. Det er
meningen, at der også i det følgende møde skal holdes foredrag
om centralopvarmning efter andre systemer.
Nye Tidsskrifter udlagte i foreningernes læseværelse :
The B u il d e r, journal for the Architect, Engeneer,
Operativ & Artist, l hefte ugentlig. Papier-Zeitung.
Fach-blatt fiir Papier u. Schreibwaaren-Handel u. Pabrikation.
l hefte ugentlig. C h e m i k e r - Z e i t u n g, Central-Organ fiir
Chemiker, Techniker, Apotheker, Ingenieure. L hefte
ugentlig, Bayerisches Industrie- und Gewerbeblatt.
"Wochenschrift herausgegeben vom Polytechnischen Vereine in
Munchen. Thonindustrie-Zeitung, Wochenschrift fur
die Interessen der Ziegel-, Terracotten-, Topferwaren,
Stein-gut-, Porcellau-, Cement- und Kalkindustrie. Berlin.
Zeit-schrift flir Verinessungswesen, Organ des Deutschen
Geometervereins. Udgivet af Jordan.
Tekniske meddelelser.
n. Byggevirksomheden. I 1ste distrikt i Kristiania er
i 1883 anmeldt:
28 nybygninger.
11 til- og påbygninger.
36 mindre arbeider.
19 skurebygninger
n. Egte bygningsmaterialier. I forbindelse med vor
notits om dette emne i no. 33 af vort blad, skal vi bemærke*
at denne vinter synes her i hyen a! ville statuere flere
illustrerende exempler til dette kapitel, end ønskeligt for vore
huseiere. Vi erindr er sjelden at have* set så mange helt eller
delvis nedramlede gibsornamenter m. v.
Deutsche Bauztg. beretter også om en hovedgesims af
gibs, som nylig styrtede ned i en befærdet gade og siger herom:
Dette tilfælde er langt fra enestående, men har meget mere
et pendant i et hus i Kurfiirstenstrasse, ved hvilket hele
fa-c,adepudsen i årenes løb var bleven så dårlig og delvis
nedstyrtet, at politiet for eierens regning lod det meste af
pudsen fjerne. I denne tilstand og da leieboerne af frygt
for videre uheld i mellemtiden er flyttede ud, står nu dette
hus der ganske øde og forfaldent, medens det er
forholdsvis nyt.
En sådan nedstyrten a gibspuds, gjør det høist
sandsynligt, at den allerede tidligere i vort blad bebudede
«gesims-faldstid» ikke er meget fjern for Berlin. Det er jo noget,
som enhver fagmand ved, at alle disse moderne paladsfagader
af gibs allerede fra først af bærer spire til fordærvelse i sig.
Med hensyn hertil må man virkelig forundre sig over at en så
farlig bygningsmåde, til alle arkitekters glæde, ikke for længst
er bleven underkastet indskrænkend.e bestemmelser af
bygningspolitiet, da man vel neppe tør vente et så radikalt
forbud, som det i den tidligere notits antydede. Der skal
også ved den pågående revision af Berlins bygningslov være
taget noget sådant under overveielse.
I Paris, hvor klirnatet er betydelig mildere, og hvor
gibs-materialet er af bedste kvalitet, kunde man gåmeget længere
i dets anvendelse; men der har man allerede i lange tider
havt sådanne iudskrænkende bestemmelser. Således må ingen
gesims, der ikke er af huggen sten, have større udladning
end 16 cm.
O Brolægningsvæsenet som videnskab. I
«Worchen-blatt fiir Architekteu & Ingenieuren lægges det byernes
ingeniører på hjerte gjennem udarbeidelse af nøiagtige
færdselsopgaver og iagttagelse af slitagen i forhold til materiale,
underhold, gadebeliggenhed, brobanens bredde o. s. v. at
stræbe efter dannelsen af en på videnskabelig grundvold
hvilende lære om brolægningsvæsenet.
0 Badeanstalt for menigmand. På hygenie-udstillingen
1 Berlin fandtes en liden af jernblik bygget badeanstalt 7.5
m. lang, 5 m. bred. Den indeholdt 10 enkelte rum for
styrtebade, hvoraf halvparten afsondret for kvinder, desuden 2
klosetter, et lidet vaskerum og kj edelrum. Vandet op var medes
til 28° C.; prisen pr. bad var 9 øre. Lignende badeanstalter
skal anbringes på flere steder i Berlin.
O Cementvandrør kan tåle et indre tryk af flere
atmosfærer.
O I Goteborgs telefonforening er medlemskontingenten
kr. 50 årlig, apparatets pris med ledning kr. 130.
Bestyrelsen stiller i udsigt eu nedsættelse af den årlige afgift.
Receptkasse.
O Kalkfarve gjøres holdbarere ved at tilsætte almindeligt
kjøkkensalt (3 dele brændt kalk l del salt).
O Gammel oliefarve borttages let ved at overstryge
fladerne med en stærk amoniakløsning og derpå skrabe
malingen bort.
Brevkasse.
Hr. redaktør!
Xu, da det også her i landet med vort udvidede
jernbanenet er bleven almindeligt at benytte jernbane til reiser om
vinteren, hører man ofte beklagelser over, at man i de stærkt
ophedede jernbanekupeer pådrager sig forkj øl eiser.
Det er heller ikke godt at vide, hvorledes en stakkels
reisende skal forholde sig for at undgå samme. Enkelte
steder findes vistnok et slags reguleringsapparat, men dels
forstår ikke publikum rigtig at passe dette, og dels passes
det ikke af jernbanebetjeningen, når kupeen er ubenyttet.
Kupeerne er derfor ofte så vaime, at man fristes til at
sætte dør eller vindu op, hvorfor man beholder sit Ydertøi
på. Dette giver imidlsrtid træk og bringer gigt og forkjølelse.
Så forsøger man at holde dør og vindu lukket, men
tager ydertøiet af. Heller ikke nu kan man ganske undgå træk,
og er man så uheldig at sidde i nærheden af døren, hvor en
passager med megen bagage trænger døren holdt åben i
længere tid, så får man ind over sin mave et drag af t. ex. 20
graders kulde med en stærk kolik eller anden forkjølelse til
følge.
Mon det af disse grunde ikke vilde være heldigt om
jernbanebestyrelsen lod det være sig magtpåliggende i
kupeerne kun at holde nogle få varmegrader, t. ex. fra 4 til 10,
saar man ikke var fristet til at aftage sit ydertøi, og
hvorved man - uden at blive for varm - vilde kunne være.
beskyttet mod det for gigt, maveonder og andre forkjøleker så
farlige, kolde luftdrag. F. K.
Kristiania. Det Steenske -Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
