Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 3. 18de januar 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1O
TEKNISK UGEBLAD.
18de januar 1884-
Patentloven.
Trondhjems Tekniske Forenings erklæring om forslaget,
I cirkulære af 15de september d. A. har det
høie departement tilstillet Throndhjems tekniske
forening den kongelige kommissions udkast til ny lov
om patentvæsenet med anmodning om til
departementet at indsende do bemærkninger, som udkastet
måtte foranledige. I henhold hertil har udkastet
været diskuteret i foreningens møder og
diskussionens resultat tillader man sig herved ærbødigst at
indsende-
Nogen indvending mod ønskeligheden og
betimeligheden af en ny patentlov reistes ikke. Heller
ikke opstod der nogen dissents med hensyn til lovens
grundprinciper, medens under gjennemgåelsen af de
enkelte paragrafer følgende bemærkninger vandt
foreningens tilslutning.
Ad. § 2. Udtrykket «således bekjendt» i
paragrafens første passus synes ikke at udelukke den
forståelse, at enkelte sagkyndige som f. ex. de, der
ved at assistere opfinderen under hans forarbeider
eller på anden lignende måde kan være bleven
be-kjen It med opfindelsen, på grundlag af dette sit
kjendskab ’kan kræve opfindelsen betragtet som «ikke
ny». Denne fortolkning bør paragrafen
selvfølgelig-ikke tilstede. Den tyske patentlov synes særlig at have
havt dette for øie såvel ved benyttelsen af
udtrykket «offenkundig benutz» i sin § 2 som ved en
til-føielse i § 3, som specielt omhandler det slags
misligheder, som foran er nævnt. Man antog, at man
ved at indskyde ordet ^almindelig* mellem
«såle-des» og «bekjendt» vilde bidrage til at udelukke
den omhandlede mulige misforståelse.
Ad. § 3. Den tyske patentlov har en til
udkastets § 5 svarende bestemmelse i følgende tillæg:
«Ein Anspruch des Patentsuchers auf
Ertheil-ung des Patentes findet nicht statt, wenn der
we-sentliche Inhalt seiner Anmeldung den
Beschreibun-gen, Modellen, Geråthchaften oder Einrichtungen
eines Anderen oder einem von dieseru angewendeten
Verfahren ohne Einwilligung desselben entnommen,
und von dem letzteren aus diesern Grunde Einspruch
erhoben ist».
Det forekommer foreningen, at der kunne være
grund til også i udkastets § 3 at indtage en
tilsvarende bestemmelse, idet maa antager, at sådanne
uberettigede patentkrav da ikke så let fremkomme
Ad. § 4. Den tid af tø år, hvori
patenthaveren er endfeerettige!; til at eritolde tiilægspatenter
på forbedringer skal ifølge udkastet sættes til 2 år
fra patentandragendets indleverelse at regne.
Denne ret kan, når andragendets endelige
af-gjørelse tager særlig lang tid, f. ex. ved at
patenthaveren benytter sin adgang til efter udkastets §
21 at søge patentkommissionens afgjørelse forandret,
i ganske væsentlig grad indskrænkes. ^For at alle
patenthavere skulle stilles lige, tillader man sig at
foreslå, at ordene «patentandragei>4ets indleverelse»
i paragrafens første punktum forandres til
«patent-brevets udfærdigelse*.
Ad. § 10. Ifølge denne paragraf skal
patentkommissionens juridisk uddannede medlem være
selvskreven formand. Det forekommer imidlertid
foreningen, at formandens funktioner neppe med
nødvendighed kræve den juridisk uddannede
fagmand, idet det må være tilstrækkeligt, at den
juridiske uddannelse findes hos et af kommissionens
øvrige medlemmer. Når loven hjemler kongen
adgang til af kommissionens medlemmer at beskikke
en til formand, tør det være mest sandsynlighed
for, at stillingen vil komme til at indehaves af den
efter omstændighederne bedst skikkede, hvad enten
nu denne er jurist eller ikke.
Ad. § 21. Tidsfristen 4 uger i paragrafens
første passus forekommer foreningen for kort.
Indhentelsen af de oplysninger, der skulde kunne
hidføre et fra patentkommissionens første afgjørelse
forskjelligt resultat, kan let tænkes at tage sådan
tid, at fristen overskrides, og at ansøgeren ved
offentliggjørelsen af hans andragende udsættes for
at miste de fordele, han muligens ved en længere
frist kunde have sikret sig. Man tillader sig at
forrslå 3 måneder som den frist ansøgeren har til at
indgive sin forestilling til patentkommissionen. At
sætte fristen nogenlunde rimelig kan formentlig ikke
medfører nogen ulempe, da det jo altid vil være i
patentsøgerens interesse at få sagen snarest muligt
afgjort.
Ad. § 25. Ifølge denne paragraf må
patenthaveren for ikke at udsætte sig for ved dom at få
patentet ophævet inden tre år fra patentets datum
inden riget have udøvet opfindelsen eller holdt den
patenterede gjenstand tilsalgs. Patenthaveren må
altså til enhver tid have adgang til alene at
benytte sidstnævnte alternativ, og virkningen af
bestemmelsen om udøvelsen inden riget vil antagelig
blive gaiiske illusorisk i alle de tilfælder, hvor
patenthaveren af en eiler anden grund finder sig tjent
med at monopolisere udøvelsen udenfor riget. Det
forekommer foreningen, at man derved i mange
tilfælder kan gå glip af de fordele for den
indenlandske Industries opkomst og udvikling, som man
må have før øie ved mdsledeteea af en patentlov.
Thi øiensynlig vil bestemmelserne om, a& den
patenterede gjenstand inden riget skal holdes tilsalgs,
ikke være ensbetydende med, at den stilles til
industriens disposition. Finder nemlig patenthaveren
det at være i sin interesse at hindre patentets
udnyttelse inden riget, så vil det neppe falde
vanskeligt at arrangere sig således, at lovens fordring til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
