Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 8. 22de februar 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 8.
TEKNISK UGEBLAD.
31
varmningsapparater, da disse vilde være henviste
til de større lokaler, og hvor der var nye anlæg,
således at de vilde få hvert sit felt at virke på;
men han troede at apparatet måtte komme til at
konkurere med almindelige ovne efter de nyere
principer. Konkurrensen vil da stille sig vanskelig
for apparatet med en så stor kapital at forrente.
For ethvert apparat må nemlig brændselforbruget
svare til værelsets varmetab gjennem afkjøling og
ventilation, hvortil kommer tab i selve apparatet,
således at brændselforbruget altid må dække mere
end værelsets varmetab. Regnes nu at de nyere
ovnkonstruktioner giver en effekt af ca. 60 pct,,
så bliver der ikke meget at løbe på for at opnå
den store fordel. Med hensyn til kjedlen, så kunde
han ikke finde, at denne kunde være så udmærket,
som det var sagt. Han fandt hedefladen meget
liden, den var kun udvendig hedeflade og på en
kort længde, og sammenlignet med andre apparater
vilde den befindes at være en brøkdel. Kjedlen
måtte derfor enten være uforholdsmæssig stor og
godt indmuret, eller også vil varmen og dermed
økonomien gå i skorstenen.
Med hensyn til ventilation, så finder han også
systemet mindre tilfredsstillende. Det kan vistnok
benyttes både med cirkulation og med ventilation,
men bliver kravet til ventilation større, så vil
stige-høiden være for liden. Desuden tages den varme
luft ind så lavt nede, hvilket ikke er rationelt.
Han antog, at dersom de kanaler, hvori luften skulde
slippe ud igjen, ikke anordnedes med egen
stige-høide, altså som virkelige sugekanaler, så vilde
ventilationen blive ringe, især da luftens temperatur
er meget lav. Dette sidste er vistnok en fordel
men det koster, då apparatet derved må have større
hedeflader. Spørgsmålet med hensyn til luftens
fugtighed syntes ham ikke tilfredsstillende løst.
Man havde jo ikke andet at regne på, end det der
trængte gjennem rørene samt ved lækager. Ved et
godt arbeidet apparat vilde jo dette blive næsten
intet, og luften således blive altfor tør. Den af
hr. Bruun påviste udvei, at åbne dampkranen, fandt
han ikke tilfredsstillende, da dette vilde give en
meget uregelmæssig tilførsel. I så henseende var
de almindelige luftopvarmningsapparater bedre
arrangerede. Apparatet havde dog sine fordele, specielt
ved kjedlens explosionssikkerhed.
Skoleinspektør Jespersen. Ønskede
oplysning om, hvordan ventilationen var arrangeret.
Hvordan skal trækpiberne lægges for at få luften
ud. Skal de lægges langs damprørene, så afkjøles
jo disse, der, efter hvad tidligere var fremholdt,
måtte beskyttes godt, eller var der tænkt særskilt
Ophedning for luftpiben?
Bruun. Sinding havde bemærket, at
ventilationen vilde blive dårlig, da stigehøiden var for
liden. Han skulde hertil gjøre opmærksom på, at
da luften ikke bliver stærkt ophedet, så må man
have store luftmængder. Erfaring, har nu vist, at
selv små registre kan opvarme værelserne
tilstrækkeligt, og apparatet trækker altså store
luftmængder ind, tilstrækkelige for behovet. Ved ventilation
med almindelige ovne ophedes luften langt stærkere,
og man trænger da mindre luftmængder. Han var
dog enig i, at ved skoler og lignende, hvor man
kunde have en mand til at passe apparatet, der
var muligens luftopvarmning bedst. Til Jespersens
spørgsmål angående trækpibens anordning skulde
han bemærke, at ventilationen vistnok kan
påhjæl-pes ved at lægge et særskilt damprør ind i
trækpiben. Dette bliver ikke så farligt kostbart og er
desuden en udgift, som er fælles for mange andre
apparater. Ved almindelige ovne f. ex, besørges
denne forretning af de undvigende gasarter, hvis
varme man jo ikke erholder for intet. Forresten
er det omtalte arrangement i almindelighed
overflødigt.
Til Sindings bemærkninger angående
forrentningen af apparatets anlægsomkostninger skulde han
bemærke, at i Sindings overslag intet hensyn var
taget til ovnenes kostende. Det var nu imidlertid
så i vore tider, at også almindelige ovne kostede
noget, og dette måtte selvfølgelig komme til fradrag
i regningen. Ovne forårsager også udgifter til pas
og feining, og de forvolder smuds i værelserne,
medens Bechem & Post’s apparat kan stå i samme
stilling i flere døgn, når man først har lært at
regulere det rigtigt. Han betvivlede ikke, at ovnene
kan give op til 60 pct. nyttevirkning, men han
trode, at de yderst sjelden gav så meget, da de i
reglen passes slet. Man sætter således ofte dørene
åbne, medens luften burde passere langtsom
igjennem, for at hedefladerne kan få tid til at udstråle
varmen. Iøvrigt var apparater til den af ingeniør
Naumann opgivne pris meget smukt udstyret med
slebne marmorplader og lign,, så til almindelige
bekvemmeligheder kunde de leveres meget billigere.
Til apparatets øvrige fordele kommer også
behageligheden ved at have en jevn temperatur i huset
hele døgnet rundt. (Forts.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
