Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 18. 2den mai 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
TEKNISK UGEBLAD.
2den mai 1884
formindskelse af anlægskapitalen, medens man bliver
siddende igjen med systemets mangler, en abnorm
sporvidde og et af den smalere sporvidde forvoldt
mindre fordelagtigt materiel.
Hr. E. O. J. anfører, at jeg «synes at gå ud
fra, at udgifterne til trækkraften er den betydelig- j
s*e udgift ved jernbanedriften*. Nei, så uvidende j
er jeg ikke. Men vel tror jeg, at de har en i i
alle retninger indgribende virkning på en banes j
økonomi. Hvorfor skulde man ellers i udlandet j
lægge sådan vægt på banernes trafikevne? Der er
adskillig sandhed i det ord, vore smalsporede baner
have fået på sig: «at jo mere trafik de far, desmin- !
dre tjener de». ’ i
Hr. E. O. J. er meget glad over at have fun- j
det en bane i Sverige, hvis driftsudbytte ikke er |
væsentlig’: bedre end Rørosbanens, nemlig
Dalslands-banen. Jeg har ikke det fornødne kjendskab til
Dalslandsbanens forhold til at kunne bedømme, j
hvad grunden hertil kan være. Men hvis det er j
hr. E. O. J.’s mening med det fremsatte exempel i
at antyde, at erfaringen og opfatningen i Sverige |
skulde gå i en retning, der talte til fordel for an- j
vendeisen af vort lette smalsporede system ved |
baner som Rørosbanen og Vestbanerne, da
’fremstiller han noget, der står fuldstændigt i strid med
virkeligheden. Ingen i Sverige vilde falde på at
bygge baner som de sidstnævnte lette og
smalsporede. Ved Bergslagsbanen, til hvis bygning de
fornødne midler tildels kun med vanskelighed lod
sig opdrive, lod man det desuagtet være sig i høi
grad magtpåliggende at få banen så kraftig og solid
som muligt. Resultatet har også været, at
Bergslagsbanen, der er lidt længere end Rørosbanen, i
1882 besørgede en gjennemsnitlig persontrafik af
omtrent samme størrelse som sidstnævnte banes og
en 4’/2 gange så stor gjennemsnitlig godstrafik
med driftsudgifter, der var 10 pct. mindre end
Rørosbanens. Bergslagsbanen danner et vistnok
enestående, men dog høist mærkeligt exempel på,
hvad en, antagelig god, administration kan udrette
med en stærk og solid bygget bane. Selv den
bedste administration \il være at beklage, når den
skal virke med sådanne apparater som vore
Vestbaner og Hamar-Throndhjembanen. Ved disse
baner at anvende en bygningsmåde som den, de
har fået, vilde i Sverige visselig blevet anseet som
uforstand.
Filtrerapparat
for vand og andre Vædsker efter Piefkes system.
På sådanne steder, hvor der ikke findes
vandværker eller, hvor vandet i den tilstand, hvori det
erholdes til husbrug eller industrielle anlæg, er mere
eller mindre rent, kan det ved lokale filtrerapparater
betydelig forbedres. Det er ikke alene brøndvand
eller vand fra mindre vandløb, som trænger en
sådan filtrering men også regnvand, som man på så
mange steder er henvist til at opsamle. Dette er
nemlig, som bekjendt, næsten ganske frit for
mineralske salte, meget fattigt på kulsyre og savner
derved den behagelige, forfriskende smag. Når
dertil kommer, at det ofte må opbevares i længere
tid på grund af regnmangel og derved vil gå i
forrådnelse, at det optager alt,’ hvad der findes i luften
af støv, skorstensod og organismer, og at det ikke
kan holdes kjøligt, da vil det indsees, at man dog
mindst burde gå til en grundig filtrering, før man
benytter det til det ene eller andet.
Alle filtere beror på, at man under høiere
eller lavere tryk driver vandet gjennem et
porøst material, som enten mekanisk holder
urenhederne tilbage eller ved sin flade-attraktion eller
kemiske indvirkning forandrer og forbedrer det.
Alle disse filtere har imidlertid den ulempe
tilfælles, at de kun virker fuldstændigt en kortere
tid, nemlig indtil porerne er tilstoppede af slam
eller deres substans har forbrugt sin evne til at
optage den forurensende materie. Når denne
omstændighed er indtrådt, må filteret renses, og det
hermed forbundne arbeide er en målestok for
filtrets praktiske brugbarhed.
Blandt de mange tidligere konstruktioner af
sådanne filtere vil vi nævne den engelske ingeniør
Danchell’s. Ved dette suges vandet ved hjælp af
en hævert gjennem en masse af <ja. l cm3 store
stykker af benkul. Et lignende leveres af H.
Lorenz i Berlin; han benytter til sit en masse, som
han kalder plastisk-porøs kul. T Paris bruges
meget en fontaine filtrante, ved hvilket apparat
fil-trermaterialet består af en porøs sandsten med grove
kvartskorn og et kalkagtigt bindemiddel. Filtere,
som ikke behøver at tages ifra hinanden,
når de skal renses, leverer Bourgeoise & Go i Paris.
Ved disse apparater består filtrermaterialet af
badesvamp, tyk og tæt filt eller lignende.
Et apparat af denne art er også det af
driftsingeniør Piefke konstruerede hurtig filte r, som
tiltrak sig megen og vistnok velfortjent
opmærksomhed på hygieineudstillingen i Berlin, og hvoraf vi
her vil give en nærmere beskrivelse, da det
udmærker sig ved enkelthed og stor ydelsesevne på samme
tid, som det er billigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
