Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 18. 2den mai 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8O
TEKNISK UGEBLAD.
2den mai 1884
Pristabel.
Størrelse................... I. II. III. IV.
Mindste ydelsesevne pr. time i liter......... 5 000 1000 400 100
Filterets høide ................. . 0,90 m. 0,57 m. 0,39 m. j 0,17 m.
Filterets diameter................ 0,57 m. 0,34 m. 0,24 m. j 0,12
Til den første forsyning af filteret medgår cellulose igrarn 500-1000 100-200 i 50-100 ca. 10
.___......___________________________________________________________........|____.__._______________________.____________
i Pris for komplet apparat............. 650 Rm. j 340 Rm. 140 Rm. | 45 Rm.
Apparatet leveres af firmaet G. Arnold & Schirmer, Wilhelmstrasse 21, Berlin S. W.
Foreningsefterretninger.
X Den Polytekniske Forening. I møde den 29de april
tilstede 21 medlemmer. Hr. fiskeri-inspektør L and m ar k
afsluttede sine foredrag om laxetrapper. I næste møde
tirsdag den 6te mai vil blive holdt indledende foredrag med
diskussion om: »forslag til forebyggelse af
forfalskning af levnetsmidler» afgivet af en af den Polytekniske
Forening nedsat komité.
Nye tidsskrifter i foreningernes læseværelse:
Notiz-blatt des Ziegler und Kalkbrenner Vereins, Berlin.
Tekniske meddelelser.
l G. H. & S. T. skrives blandt andet i en artikel om
bygningsvirksomheden i Goteborg: «I alle sex huse er
varme- & ventilationssystemet indført efter Friedlånders
patent, om hvilket Handelstidningen før har indeholdt en
rede-gjørelse. Hr. N. Andersson & Co. har været de første her,
som i større udstrækning har benyttet dette, og efter hvad
en leieboer sagde meddeleren heraf, er de særdeles tilfredse
dermed. Yed f. ex. 18 graders kulde giver apparatet fuldtud
det samme gradantal varme inde i værelserne, og luften bliver
desuden gjennem ledningen ren og behagelig. Såvel til- som
afledningsrørene ligger inde i murene og udmunde l1/« fod
fra gulvet. De sidstnævnte rør er trukne op lige til
øversteloftet og sammenføiede til særskilte skorsten .piber. I
begyndelsen, da disse bekvemmeligheder toges i besiddelse, forefaldt det
noget uvant ikke at have kakelovne med deres flammer (braser);
men jo mere man blev fortrolig med rørledningerne og
systemets pasning, desto mindre savnedes birkeveden, de glødende
kul og asken. Spisesalene har imidlertid smukke, åbne,
engelske marmorkaminer, hvori den, som vil have sin ildbrase,
kan antænde den».
* Foto-zinkografi. I kontorerne hos den franske
minifor offentlige arbeider, trykkes karter og planer ved
foto-zinkografi. Fremgangsmåden er følgende: inan tager en
zinkplade, som er aldeles feilfri. Den gjøres ordentlig ren ved
gnidning med en stiv hårbørste, som dyppes i en
blanding af Vs svovlsyre og 2/s sand. Efter denne rengjørings
metode, som naturligvis fjerner ethvert spor af
oxyda-tion og fedtstoffe, bliver pladen meget blank. Den gnides
da i nogle minutter med en kork og pulveriseret
pimpsten og lægges derefter i 10 til 15 minutter i et kar
med vand, som er tilsat 3 pct. salpetersyre. Når den
så optages deraf, har den fået et mat udseende og viser
spor af uregelmæssigheder på pladerne, når den betragtes
under mikroskopet. Den tørres derpå meget omhyggeligt og
bedækkes med et stof, som fremkommer ved at blande 10 liter
vand med 500 gram knust galæble. Dette stof koges dr r efter,
indtil det er reduceret med l/a del, hvorpå det afkjøles og
filtreres gjennem fint lærred. Derpå tilføies 100 gram
almindelig salpetersyre og 6 gram ren klorvandstofsyre. Denne
blanding påsmøres pladen, der efter at have været i berørelse
ovennævnte stof i nogen tid atter vadskes og tørres.
Pladen oversmøres nu med bitumen på almindelig måde og
stilles lige under den tegning, som skal kopieres. Når pladen
da har været udsat for lysets virkning i nogen tid, varmes
den ubetydeligt og oversmøres med et fluidum, som
indeholder ’5 pct, ædikkesyre. Derefter tørres pladen meget
omhyggelig og tilsættes benzin forat opløse bitumenet. Når
den da atter er bleven tør, overleveres den til litografen,
som strax kan tage den i brug.
* Damppiben. Damppiber er fortiden ikke godt likt,
isærdeleshed de, der er så skrigende, at man pludselig vågner
op af sin gode søvn strax man" giver signal med piben. Et
hensynsløst brug af damppiben kan tilføie nervøse folk større
lidelser og plager, end en almindelig uskikkelig dreng kan
forvolde sin søster. Af den grund anså også mange folk
opfinderen af damppiben for en ond ånd, der blev sendt for at
straffe menneskeslægten. Med alle dens feil har dog
alligevel damppiben vundet bifald og beskyttelse blandt alle
mekanikere. Den har gjort mere godt ved sit tydelige alarmsignal,
end den har gjort ondt ved at dræbe mange nervøse
folk. Den første sort pibe, der blev forsøgt med damp, var
en efterligning af den almindelige pibe, der bruges som legetøi
for børn. Den arbeidede imidlertid ikke godt og var blottet
for den evne, at kunne frembringe øreskrigende lyd. Efter
mange forsøg opfandt William Stephens, som var arbeider i
Dowlais Iron Works i Wales, for omtrent 60 år siden, den
damppibe, som nu er i brug. Mr. Stephens syntes imidlertid
ikke at have nogen ide om, hvilket spektakel hans opdagelse
var bestemt til at gjøre i den vide verden. Han tog ikke
patent på opfindelsen, og dens store egenskaber blev ikke
kjendt udenfor Wales. En arbeidsmand hos firmaet Sharp &
Roberts, ingeniører og maskinbyggere i Manchester, der blev
sendt til Wales, for at udføre endel arbeide, fik se piben,
som han fandt aldeles fortræffelig. Han tog strax en skisse
af den, og tog den med sig hjem. Mr. Sharp, som var en
meget flink mekaniker, opdagede strax, at damppiben vilde
komme til at spille en stor rolle ved jernbanerne, som
dengang var i sin barndom. Han begyndte derfor at fabrikere
den og var den første, som bragte opfindelsen ud i verden.
Firmaet opbevarer fremdeles skissen af den første damppibe,
der blev bragt fra Wales.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
