Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 22. 30te mai 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No.
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Heliografien og dens nyeste fremskridt. - Hvad kan der
gjøres for at lette arbeidere adgangen til de tekniske aftenskoler. -
Håkonshallen. - Erklæring. - Tekniske meddelelser: Norsk
veiingeniør til Island. - Norsk Teknisk Tidsskrift. - Planche III. -
Patentbeskrivelser: Tilberedning af plader for illustrationstryk af
Forlagsbureauet, Kjøbenhavn. - Isolationsmasse af Philipp Strelitz. -
Røgforhindringsapparat af A. C. Engert. -Sekretær med skjulte skuffer
af H. Nilsen. -
Heliografien og dens nyeste fremskridt.
Af dr. J. Schnauss.
Heliografien er tydeligvis ligeså gammel som
fotografien og siger egentlig det samme; dog har
man betjent sig af den første benævnelse næsten
udelukkende for sådanne fotokemiske processer, der
indbefatter i sig fremstilling af fotografiske billeder
på metalplader formedelst ætsning, indsætning af
disse med fede farver og deres mangfoldiggjørelse
ved hjælp af pressen. Metalsorten, beskaffenheden
af det fotografiske lag og pressens konstruktion
varierer, men dekan dog inddeles i to klasser, den
ophøiede maner og den fordybede maner.
Heliografien kan betragtes som moder for alle
fotografiske fremgangsmåder; thi endnu før JDaguerre’s
opfindelse anstillede Niépce sine første fotografiske
forsøg med en asfaltopløsning, hvormed han
over-gjød en poleret tinplade. Efter overdragets tørring
bedækkede han denne med en tegning på
gjennem-sigtigt papir og lod det hele meget længe stå udsat
for sollyset, behandlede laget derpå i et mørkt
kammer med lavendelolie, der opløste det af lyset
upåvirkede asfalt; pladen afvaskedes derpå med vand og
udsattes for indvirkning af fortyndet edikkesyre.
Af en sådan Plade kunde der kun erholdes aftryk
i fed farve ved hjælp af pressen. Dette er endnu
væsentlig gangen i den særlig for de fineste tryk
egnede asfaltmetode. Tin blev ikke mere anvendt,
men istedetfor dette benyttedes som metalunderlag
zink, kobber, messing og stål; istedetfor asfalt
trådte ved mange heliografiske fremgangsmåder en
limkromatopløsning. Eftersom man vil have en
fordybet eller ophøiet ætsning, benytter man enten et
diapositiv (for dybætsning) eller et negativ (for
ophøiet ætsning) og trykker den første på
kobbertrykpressen og den sidste på bogtrykkerpressen, altså
som en typesats. Det er indlysende, at reliefplader
for den nu så yndede metode med illustrationer i
texten, hvortil før kun træsnit var anvendelige, er
af langt overveiende betydning, hvorfor også i den
sidste tid næsten hver uge har bragt et nyt patent
for høiætsningsmaneren. Det er vanskeligt at
orientere sig i denne labyrint af nye benævnelser og
metoder; dog viser disse sidste til alt held kun
uvæsentlige tekniske afvigelser. Tyngdepunktet ved
den nuværende metode med ophøiet tryk ligger
hovedsagelig deri for fotografiske naturtryk, der som
bekjendt viser de fineste overgange mellem lys og
dybeste skygge, at skaffe en erstatning ved
overordentlig fine (på pladen ophøiede) linier for på
denne måde ved hjælp af bogtrykkerpressen at give
et fotografiet muligst tilsvarende aftryk. Hidindtil
har kun fotolitografien og lystrykket
formået dette, medens heliografien på grund af
ætsningen har været nødsaget til at slå ind på en særegen
vei. Gjælder det gjengivelse af en tegning, der
først skal fremstilles, så benytter tegneren - som
ved den heliotypiske metode af Augerer & GSschl
i Wien - et på særegen måde tilberedt tonepapir,
der på forskjellige måder er bedækket med fine
linier, som underlag, således at originalen, hvorefter
det for heliografien bestemte negativ bliver
forfærdiget, allerede besidder den fornødne skraffering i
de fineste linier, der repræsenterer halvskyggen.
Ved fotografiske naturtryk lader imidlertid denne
fremgangsmåde sig naturligvis ikke anvende. Her
må, som ved Meisenbach’s patent, den fotografiske
gjengivelse af originalnegativet frembringe denne
virkning. Herved erholdes nemlig først et
(gjen-nemsigtigt) glasdiapositiv, der endnu engang bliver
fotograferet, og under denne operation bedækkes
med en glasplade der viser de fineste skrafferinger
af linier. Denne sidste bliver under lysets virkning
- der naturligvis sålænge bliver afbrudt - bragt
i en anden, den foregående krydsende stilling til
negativet, altid i samme plan og i umiddelbar
berø-relse med dette sidste, så at det fremstillede
negativ er bedækket af et net af de fineste, hinanden
krydsende linier, der meddeler den heliotypiske
plade den fornødne beskaffenhed. Meisenbach
kalder sin fremgangsmåde autotypie.
Hr. Gaillard i Berlin har fornylig anmeldt sin,
begge de ovenfor beskrevne lignende heliotypiske
metode til patent, så at foreløbig intet nærmere kan
meddeles derom, end at ligesåvel originaltegninger
som naturfrembringelser derved heliotypisk kan
mangfoldiggjøres.
Med hensyn til den fotokemiske
behandlingsmåde af de heliografiske plader i almindelighed må
vi give en historisk oversigt over de herhenhørende
forsøg for at have en nogenlunde sikker ledetråd
for nutidens resultater.
Den allerede længe bekjendte og uden
fotografiens hjælp udøvede zinkografi frembød det første
grundlag herfor. Efter denne bliver zinkpladen
overtrukken med kobberstikkergrund og derpå
teg-^ningen af kunstneren indraderet med nålen. Den
således erholdte plade bliver som en lithografisten
trykket på lithografipressen. Kemi graf ien består
deri, at kunstneren tegner på authografpapir og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
