Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 27. 4de juli 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
TEKNISK UGEBLAD.
4de juli 1884
hvor f. ex. mange stolper bliver nedgravede i jorden,
hvorefter de skal bære et afbundet tag, yder den
militære nivellertrekant fortræffelig tjeneste.
Har man ved afbindingen forsynet stolperne
med et stik, der er lig trekantens høide over det
plane terræn, så behøver man kun at indsigte en i
det opkastede og afjevnede hul opstillet lægte,
afsætte stikkets længde nedad og afskjære resten.
Arbeidet går derved meget raskt, og resultatet
er tilfredsstillende. I parentes skal bemærkes, at
opsætning af mange søiler på postamenter lettes
ved, at man uagtet alle indvendinger gjør alle
po-stamenterne lige høie og lader liggefladen hugge
plan, omendskjønt denne senere ikke bliver synlig.
Er nu fundamenterne afplaneret horisontalt, så har
man ved opsætningen intet at bestille med
indsigt-ning og kan henvende hele opmærksomheden på den
rigtige stilling efter målelægten.
Begge disse nivelleringsmetoder foregår ved
sigtning og kræver ingen retholt.
Vi kommer også her til et lignende spørgsmål
som ved loddet, nemlig om ikke ved større afstand
tangenten eller sigtet tilsidst vil forlade terrænet
eller jordkrumningen og ophøre at falde sammen
med denne? Dette gjør den også virkelig allerede
fra begyndelsen af; men vi kan trygt arbeide med
retholt og vaterpas uden at bekymre os om dette
punkt. Hvor stor afstanden må være ved
sigteinstrumenter, for at en sammenfalden ikke mere
kan antages at finde sted, viser os en betragtning
af jordens krumning.
Kaldes jorddiameteren, lig 2 radier, for D =
12733478 m., den største afstand til det
indnivelle-rendes punkt E = 100 m., så bliver formelen for
krumningen, der let udledes, -=r-’E2; d. e. k
vadrar at e t af afstanden divideret med jorddiameteren,
i dette tilfælde 100 X 100 = 10 000 divideret med
12733478 == 0,0007854 m., altså igjen en brøkdel
af en millimeter, men noget, som man ikke be-
høver at tage det ringeste hensyn til. Ved større
afstande vilde dog kvotienten forøges desto hurtigere,
idet det sees, at den ene faktor E, nemlig netop
afstanden, i beregningen optræder med kvadratet.
Nivellerinstrumenter bliver endnu stadig
forbedrede, medens loddet, således som det er,
tilfredsstillende opfylder sin opgave, om vi end kunde
ønske det den forbedring, at det kunde beskyttes
for lufttrækket.
Også her ligesom ved loddet kan det bemærkes,
at man ved øvelse kan bringe det såvidt, at man
ved en opreist stilling af legemet kan føle en
vandret flade med fødderne; således kan f. ex. en kun
nogenlunde øvet trappebygger ved at stå på trinnet
øieblikkelig føle, om dette ligger i vater. For at
overbevise sig rigtig om sagen, turde dog den lille
umage ikke være at sky, at tage vaterpasset i
hånden.
Vilde naturen i sig frembyde en konstant linie,
der f. ex. gik paralelt med jordens axe, lod lod og
vater sig fremstille endnu på andre måder. Vilde
vi således lægge en retvinklet trekant, ved hvilken
den ene af de spidse vinkler fremstillede polhøiden,
med hypotenusen an mod denne linie, så vilde begge
kateterne give lod og vater, nemlig jordradien og
tangenten til samme. Vi måtte da imidlertid til
hvert sted af forskjellig bredde have den tilsvarende
nøiagtige trekant.
Hvis Salomon er den virkelige forfatter af
ordsproget: «der er intet fuldkomment på jorden*,
så må hans erfaring ved tempelbygning (kanske
netop ved nivellering) have foranlediget ham dertil.
Det være mig til slutning tilladt den
bemærkning til de teknisk høiere dannede at også de
lavere bygningshåndværkere bestræber sig for at
samle sine i praxis vundne erfaringer for i
forbindelse med den dem til del blevne beskedne teori
at gjøre sig selv regnskab for forskjellige
optrædende forholde, hvad der imidlertid, som det synes,
ofte i høiere kredse antages ikke at finde sted.
Kristiania vandværker og kloakledninger i 1883.
Som bekjendt har Kristiania to vandværker, et fra
Mari-dalsvandet. og et fra Sognsvandet. Efter den netop
som komunedoknment no. 15 udkomne årsberetning fra
ingeniørvæsenet skal vi hidsætte følgende om arbeidsforhold m.
v. ved disse anlæg samt ved Kristiania kloaksystem, der er
underlagt samme ingeniørafdeling.
Maridalsvandværkets rørnet er ved de i 1883 for
oifentlig regning udførte vandledningsarbeider forlænget med
2 158 m., hvortil kommer længden for de ved privat regning
nedlagte vandledninger, der i årets løb er overgåede til byens
eiendom, 177,4 m., tilsammen 2335,4 m.
Antallet af konsumenter, de omtrentlige
anlægsomkostninger samt vandafgiftens størrelse
ved vandværket fra Maridalsvandet i årene siden
1880, vil sees af følgende tabel:
Antal konsumenter ved årets udgang.
Anlægsomkostningernes størrelse.
Vandafgiftens størrelse.
År.
Samlet
Heraf beregnet efter vandmåler.
I pct. af anlægsomkostningerne.
Gjennemsnitlig pr. konsument.
i kr. i kr. i kr. Kr.
1880 3063 1339253 218450 39200 17,os 69.33
1881 3260 1365842 226250 430571 16,2i 66.70
1882 3356 1395495 228805 45060 17,ii 68.18
1883 3440 1426883 233502 44685 16,36 67.88
Af vandværkets konsumenter blev i løbet af året 1883 et
antal af 236 af magistraten ilagt mulkter for overtrædelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
