Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 29. 18de juli 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 29.
TEKNISK UGEBLAD.
125
Indhold: Nyt desinfektionsmiddel. - Farer ved den elektriske
belysning. - Fra det offentlige byrå for prøvning af cement og sand. -
Kunst- og håndværksskolen i Kristiania. - Korrespondance. -
Tekniske meddelelser: Konkurrancetegningerne til Arendals kirke. -
Konkurrance. - Boganmeldelse. - (Planche VII).
-Patentbeskrivelser: Lygte af C. Doxrud. - Montering af kanoner af A.
Krupp. - Elektrisk brænder af T. A. Edison. -
Nyt desinfektionsmiddel.
«Sanitas».
Den behagelige og sundheden befordrende luft
i gran- og furuskogene er bekjendt i de videste
kredse, og bruges med nytte ved sygdomme, som
har afsondringer til følge som f. ex. tuberkulose.
Disse egenskaber hos furuen eller især hos
Eucalyptustræet, som gjør det sundhedsbringende,
har man i lang tid tilskrevet de flygtige olier, disse
trær udsondrer. Man antog, at disse olier på en
eller anden måde i luften dannede ozon, hvortil da
sollyset skulde bidrage.
Ozon besidder nu den kemiske egenskab at
virke stærkt oxyderende og dekomponerende.
Mange kemikere, og deriblandt selv opdageren
af ozonen Schonbein, Theuard o. fl. har antaget, at
de flygtige olier, ikke alene fra de nævnte trær,
men alle såsom bergamott-, pebermynte-,
terpentinolie i fugtig luft optager surstof og deraf danner
ozon, ved hvilken proces sollyset virker befordrende.
Når altså disse olier sammen med vand udsættes
for sollyset, antager de stærkt oxyderende
egenskaber. I industrien benytter man sig heraf til
blegning af sarte gjenstande.
Ifølge «Allg. osterr. Chem. und Techn. Ztg.»
har hr. Oh. Th. Kingzett heskjæftiget sig med denne
kemiske egenskab hos de flygtige olier; han har
fundet et stof, som i sine virkninger ligner ozon
og er ved sine årelange undersøgelser over de
æteriske oliers oxydation og deres luftrensende
virkninger kommen til det resultat, at der ikke danner
sig ozon, men netop dette organiske stof, som vistnok
har lignende egenskaber, men som sammen med vand
dekomponeres til van d super oxyd og kamfersyre.
Kingzett har i sit laboratorium udført det samme,
som foregår i naturen.
Vandsuperoxyds antiseptiske virkning og
desinficerende kraft har allerede længe været kjendt
og har været anbefalet af flere kemikere som Schrøtter
o. a. Imidlertid stod der så betydelige hindringer
i veien for dette stofs fremstilling, at det blot kunde
nydes i naturen. Ved en eiendommelig metode, som
hr. Kingzett i fællesskab med hr. Max Zingler har
opfundet, er det lykkedes at efterligne den
naturlige proces og fremstille dette betydningsfulde,
organiske stof i det store og gjøre det tilgjængeligt for
publikum. Metoden er, når bortsees fra de
eiendommelige kar, meget enkel og består deri, at de æteriske
olier af furu, eucalyptustræet og andre væxter
gjennem flere dage udsættes for indvirkning af surstof
under tilstedeværelse af vand, De fremkaldte
produkter, altså de organiske stoffe vandsuper oxyd
og kamfersyre befinder sig efter endt operation
opløste i vand og danner en høist surstofrig opløsning,
som af opfinderne kaldes «Sanitas». Denne
opløsning har den største antiseptiske og desinficerende
kraft blandt de bekjendte midler mod forrådnelse,
dog ingen af deres ulemper. Disse består som
bekjendt i den høist ufordragelige lugt hos
karbolsyren, de ødelæggende virkninger hos klor eller
direkte skadeligt og giftigt virkende indflydelser.
«Sanitas» derimod har en behagelig, forfriskende
lugt, renser og forfrisker samtidig luften i de rum,
hvori det anvendes. «Sanitas* findes også i
pulverform og frembyder sådan de samme fordele.
Virkningerne af «Sanitas er allerede forsøgt på
forskjellig måde; således af dr. Lennox Brown ved
infectiøse sygdomme som strubehoste og difterit, af
I Williamson ved skarlagensfeber; endvidere
desin-ficeredes Alexandra-paladset dermed under
hundeudstillingen og ligeledes opnåedes et gunstigt resultat
dermed under fjærkræ- og hundeudstillingen i Wien,
Farer ved den elektriske belysning.
I møde i den polytekniske forening i Mtinchen
den 14de november 1883 blev følgende to spørgsmål
stillede og overgivne det elektro-tekniske
exekutiv-udvalg til besvarelse:
1. Kan den elektriske belysning blive ilds- eller
endog livsfarlig og i hvilke tilfælde?
2. Existerer der allerede forskrifter med hensyn
til dens anordning og håndtering?
Talrige erfaringer fra praxis nedlagte i den
righoldige elektro-tekniske literatur bød det nævnte
udvalg et omfattende materiale til besvarelse af
disse spørgsmål. For oversigtens skyld er dog kun
hovedmomenterne herved sammenstillede; for mere
indgående studier vil det være nødvendigt at slå
efter i de angivne literære kilder.
Den elektriske belysning, hvis store fordele i
hygieinisk henseende på det klareste er fremholdt af
prof. dr. M. von Pettenkofer i Mtinchen i en af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
