Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 32. 8de august 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
TEKNISK UGEBLAD.
8de august 1884
ikke går videre end almueskolens, i følgende fag:
norsk, skrivning, historie, geografi, aritmetik og
geometri, samt elementærtegning. Dette kursus
varer 4 måneder fra 1ste januar-30te april.
Fagskolen deles i 4 kurser, hvert på 4 måneder.
T. Kursus fra 1ste Septbr.-31te decbr.
omfatter: 1) matematiske konstruktioner med opgaver,
2) deskriptiv geometri med konstruktionsøvelser,
3) skygge- og perspektivlæren med tegneøvelser,
4) elementær frihåndstegning (efter . forlæggerblad
og ståltråd) 5) fysikens og kemiens vigtigste regler.
II. Kursus - 1ste januar-30te april. Alle
elever. 1) materialkundskab, 2) frihåndstegning efter
klodser, 3) antik formlære med tegning efter
forlæggerblad i stor målestok, 4) middelaldersk do. do.
samt for murere og tømrere, 5)
bygningskonstruk-tionslære (fundamentering og murkonstruktioner) og
for de øvrige elever 6) røaterialiets enkleste
sam-menføininger med tegning.
III. Kursus - fra 1ste Septbr.-31te decbr.
Alle elever, l) mekanikens vigtigste regler, 2)
regn-skabsførsel og bogholderi, 3) ornamenttegning efter
gibs (fortsættelse af II k. 3 og 4) - for murere
og tømrere - 4) bygningskonstruktionslære
(tømmer-og snedkerkonstr.) 5) bygningstegning (foredrag over
indredning med kopiering) - og for de øvrige ele-
ver 4) tegneøvelser i sine resp. fag, tildels efter
opgaver.
IV. Kursus - fra 1ste januar-30te april.
Alle elever. 1) ornamenttegning efter gibs (tildels
egne kompositioner). Murere og tømrere, 2)
byg-ningskonstr. (repetition og jernkonstruktioner med
simple beregninger), 3) bygningstegning med mindre
opgaver, 4) bygningsoverslag, 5) anvendt fysik -
opvarmning, ventilation og belysning - og for de
øvrige elever, 2) fortsættelse af tegneøvelserne, 3)
øvelse i opmåling og udregning af arbeidet.
Skoleåret begynder den 1ste Septbr, og slutter
den 30te april med de for «den kgl. kunst- og
håndværksskole)) fastsatte ferier.
Undervisningstiden er fra kl. 8-1 og fra 4-7. I regelen
henlægges foredragene til morgentimen 8-9, hvorefter
overhøring oftere finder sted. Tegneøvelserne
optager den øvrige del af undervisningstiden.
Elever modtages til hvert 4 måneders kursus
efter bestået optagelsesprøve.
Indmeldelsen er bindende for et kursus, og
skolepengene betales forskudsvis for hver måned
med kr. 25.
Vi har sikret os assistance af et par faglærere,
forudsat at elevernes antal tillader den hele plans
gjennemførelse.
Elektricitetens opkomst ved tordenveir.
Af E. Gerland. (Elektr. Zeitschr.).
Med mange andre meterologiske fænomener har
tordenveir det tilfælles, at det, endskjønt det er
let nok at iagttage, dog endnu ikke fuldstændig
har kunnet forklares. Rigtignok er det lykkedes
at opdage årsagerne til den overordentlig stærke
nedbør, der i almindelighed ledsager dem, men
forsøgene på at udfinde årsagerne til den mægtige
elek-tricitetsudvikling, der er eiendommelig for
torden-veirene, har hidtil ikke kunnet glæde sig ved nogen
almindelig anerkjendelse. Man kan derfor ikke
fortænke Mohn i, at han i sine grundtræk af
meterologien undgår nogen forklaring af uveirets
opkomst og kun nøier sig med en nøiagtig skildring
af et af disse påfaldende skuespil. På den anden
side turde ved en sådan stilling af sagen ethvert
forsøg på at berige vore kundskaber på dette gebet
ikke være ganske frugtesløst, og et sådant skal
derfor i det følgende gjøres.
For imidlertid at godtgjøre berettigelsen af et
sådant forsøg, vil det være nødvendigt kortelig at
gå ind på de tidligere teorier for luftelektriciteten.
Hertil kan vistnok ikke regnes de arbeider, der
kun har til Øiemed at påvise, hvorledes ved
antagelse af forhåndenværende luftelektricitet af liden
tæthed denne under uveir kan opnå den overmåde
store tæthed. Disse går fordetmeste ud på, at de
svagt elektriske vandblærer eller vandkugler, der
svæver om i atmosfæren pludselig i skyerne
trækker sig sammen til større kugler, hvorved den
elektriske tæthed på grund af den stærkt formindskede
overflade stiger, indtil udladning sker gjennem lyn,
og at det samme gjentager sig, når elektriciteten
fra disse kugler begiver sig over til skyens
overflade1). Derved bliver årsagerne til
luftelektriciteten såvelsom til den pludselige dråbedannelse
ganske i det uklare, og vil man, som det ofte er
skeet, søge årsagerne til den sidste i den rystelse,
som lynet fremkalder i skyerne, så kan man på den
anden side ikke forklare lynet. Teorierne, der søger
at forklare tordenveirene og alle derved optrædende
fænomener, lader sig dele i to grupper: i sådanne
som søger årsagerne til den atmosfæriske såvelsom
til tordenveirselektriciteten i jordiske, og i sådanne,
der søger dem i solåre begivenheder.
Se bl. a. Fick, Sitzungsberichte der
physikalisch-medizinschen G-esellschaft in Wurzburg, 1883; Meyd
en-baner, Elektroteclmiche Zeitschrift 1881, s. 479.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
