Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 35. 29de august 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 35.
TEKNISK UGEBLAD.
149
Indhold: Den elektriske belysnings-industri. - Norges handel i året
1883. - Tekniske meddelelser: Fyrdirektør Rye’s nye fyrlampe. -
Verdens jernbanenet. - Det rullende materiel. - Tysklands jernbanenet.
Jernbanenettet i de forenede stater. - Verein deutscher Ingenieure. -
Gasværket. - Den internationale tekniske kommission. -
Patentmar-mor. - Alsen & Sohne. - Fra Sverige: Tændstikfabrikkerne. -
Direkte forbindelse. - Eddikke af ved. - En af de største broer. -
Dampskibet «Gerdas» kjedel. -
Den elektriske belysnings-industri.
Blandt de på den sidste kongres af «Société
technique de Findustrie du gaz» gjorte meddelelser,
har vi i særdeleshed bemærket hr. Delahaye’s, som
på en ligeså tydelig som nøiagtig måde beskrev den
elektriske belysnings fremskridt i 1883. Mangel på
plads hindrer os fra fuldstændig at gjengive dette
interessante arbeide, som belønnedes med en medalje
af kongressen; vi kan kun give et kort referat.
I løbet af året 1883 er der ikke gjort nogen
så vigtig opdagelse eller forbedring, at den kunde
give den elektriske belysnings-industri en ny retning
eller kjendeligt modificere betingelserne for den
almindelige brug. Et værdifuldt fremskridt er ikke
destomindere opnået, for så vidt, at anbringelse af
elektrisk lys har tiltaget, og at kompanierne
ialmin-delighed har renonceret på foretagender, som ikke
bød tilstrækkelig fordelagtige betingelser.
Spørgsmålet om elektrisk belysning i boligerne
er endnu langtfra tilfredsstillende besvaret. Dersom
man søger økonomien, er det nødvendigt at
forvandle sit værelse til et laboratorium; dersom man
benytter elementer, der er lettere at behandle,
forøges prisen strax og ved samme lysstyrke koster
glødelamper 15-20 gange mere en gasen. Delahaye
tror ikke, at den elektriske heste-time med
elementer kan blive billigere end 10 fr., og for denne pris
skulde man i maximum kunne nære 7 Edison
lamper A eller 12 Edison lamper B, hvilket i det
høieste s\arer til tolv Carcel’s.
Akkumulatorerne, som i visse tilfælde gjør
virkelige tjenester, kan ikke anvendes overalt, og de af
forskjellige opfindere i den senere tid anvendte
modifikationer har endnu ikke frembragt tilfredsstillende
resultater, og det er kun elementerne Faure, Sellon,
Volckmar og Kerbath, der er så gamle, at man nøie
kjender deres egenskaber.
Med hensyn til de dynamiske maskiner tillader
de gamle modeller af Gramme og Siemens kun
betydningsløse forbedringer. Visse elektrikere har
opfundet nogle omdannelser eller forøget de bestående
typers dimensioner; disse bestræbelser synes ikke
at have ført til noget særdeles gunstigt resultat.
De nuværende hjælpekilder tilfredsstiller desuden
fuldstændig forbrugets fornødenheder. Elektriciteten
bør i virkeligheden ikke have til hensigt ganske at
ville fortrænge gasen; denne bør nemlig produceres
således, at kompaniet har hovedfortjenesten af
biprodukterne og ikke nogen videre betaling for lyset.
Den elektriske belysning bør altså optræde
konkurrerende, Jivor gasprisen er høi. Det er for dette
tydeligt bestemte tilfælde, at Edison-selskabet har
studeret et projekt til en een tral anstalt i Paris, for
betjeningen af tyve til fem og tyve tusind
glødelamper, og det har fundet sig tilfreds med det
elektriske materiel, som det besidder, uden at befatte
sig med skabelsen af kjæmpemæssige maskiner.
Uagtet apparaterne til strømmens frembringelse
ikke har erfaret nogen mærkelig forbedring i det
sidste år, er den elektriske belysning dog åbenbart
i fremgang: de nye indlæg har tilstedt iagttagelser,
og hver dag forøger den opnåede erfaring.
Anvendelsen af det elektriske lys, under dets:
forskjellige former, i fabriker, værksteder og i
almindelighed overalt, hvor man har disponibel motorisk
kraft, er ret færdiggjort ved følgende fordele:
Større eller ’mindre betydelig økonomi alt efter
som man anvender buebrændere eller glødebrændere;
undgåelse af de fleste årsager til ildebrande eller
explosion; arbeidets større hurtighed på grund af
rigelig lysmængde; næsten fuldstændig undgåelse af
varme og forbrændingsprodukter.
Disse ubestridelige fordele er tilstrækkelige for
at forklare det elektriske lys’s raske indførelse i
fabrikerne og værkstederne.
Delahaye angiver derpå de i «les magasins du
Printemps og i CaiFs* fabrik fornylig gjorte,
anvendelser. I et af de foregående numere har vi
omtalt denne sidste; med hensyn til forklaringer
angående printemps’s belysning, så er de altfor
interessante til kun flygtig at nævnes, og vi håber at
kunne komme tilbage til dette spørgsmål i en
kommende artikel.
Den elektriske belysning med hvidgløden, kan
ved et betydeligt anlæg, ikke blive forbrugeren
kostbarere end gasen ved den nuværende tarif i Paris
til produktion af den samme lysmængde, fordelt
mellem del samme antal brændere.
Men ved private anlæg, hvor man kun
tiltrænger 50 eller 100 brændere, ophører denne slutning
at være sand. Den motoriske kraft bliver for dyr,
det årlige antal belysningstimer er mindre og
anvendelsen retfærdiggjøres kun, hvis man allerede
råder over denne kraft, hvis spørgsmålet
desangående er sekundært, eller når specielle hensyn
motiverer elektricitetens anvendelse. Fabriker,
luxuriøse boliger, teatre kan derfor tillade sig
fornøi-elsen af en fuldkommen, men relativ kostbar
belysning.
Dette er, meget kort gjentaget, hovedpunkterne
af Delahaye’s meddelelse, og de slutninger hvortil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
