Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 38. 19de septbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 38
TEKNISK UGEBLAD.
163
Vore fiskeredskaber og videnskaben.
Af Fr. Backer.
. (Slutn. fra f. no.).
Ved Lofoten kom naturligvis enhver fisker til
at anskaffe sit særegne instrument, der udsattes
sammen med redskaberne, og’ reiste man så en
vårmorgen over Vestfjorden, vilde man få høre de mest
forbausende sirenetoner lyde op fra den brede
fjords dyb.
Det kan synes som spøg dette, idet vi har
tilladt os at illustrere tanken en smule, men denne
er dog vort fulde alvor.
Når man til ex. kan lokke laxen til sig ved
at kalkslå en berghammer, fordi fisken da tror, at
se et fossefald, og man ved, at fisken ikke ser
langt, hvorfor skulde ikke et instrument, hvis toner
lignede fossedur og bækkens sorl, lokke den endnu
lettere, når hørelsen er så stærk, og lyden ledes
så let.
Dette var nu lugten og hørelsen, vi har nu
synet og følelsen igjen.
Ved konstruktionen af alle vore fiskeredskaber
tager vi fiskenes syn i betragtning; thi vi søger
enten at skuffe dette, eller vi lokker den til
redskabet ved at fremvise virkelige eller fingerede
læk-kerbidskener.
Den fineste fortom og det mest usynlige snøre
er det, der fisker bedst, samtidig som den kunst
at sætte agnet godt på krogeft, kræver en
færdighed, som ikke læres uden lang erfaring.
Det gamle ord, at redskabet fisker, kommer
også til sin ret ved garnene; jo mere usynlige de
er for fiskeøiet, des bedre resultat opnåes, og der,
hvor de må være så stærke i maskerne, at de ei
kan skjules, der fisker de bedst under den mørke
tid af døgnet; thi da kan heller ikke fisken skille
stillestående gjenstande; de, der bevæger sig, røber
sig derimod da ved sit følge af fosforiserende
infu-sorier. Ved lystringen har man den direkte
anvendelse af fiskens syn til dens fangst; men
virkningen er her ikke den samme som f. ex. ved det
indlæg man bruger i hummer- og åletinerne eller
agnposerne, der udhænges over synkenøterne; der
påvirkes også dens lugt og smagsevner, derfor leder
synet den til lokkemaden; ved lystring derimod,
hvor det intense lys alene spiller rollen, bliver fisken
som fjetret, den rører sig ikke, men stirrer kun
uafbrudt på det usædvanlige fænomen og agter
ingen fare.
Det er altså den virkning lyset har, når det
forstærket kommer fra overfladen; men nu har
videnskaben forskaffet os det elektriske lys, der ligesålet
kan anbringes under som over vandet.
Det er ikke spørgsmål om, at dette, frembragt
ved en akumolatør og anbragt i en båds forstavn,
vilde tilstede ganske andre resultater for lystringen
end den dunkel lysende, røgblandede men fantastisk
udseende flamme fra tyrispiken; men dermed er
ikke sagen løst. Her er spørgsmål om, hvilken
indflydelse et på en rig fiskebanke pludselig anbragt
intentst elektrisk lys vilde afstedkomme på bundens,
med sådanne ting ukjendte beboere.
Der skal være gjort forsøg hermed, og man
påstår, at fisken ^samler sig om det skinnende lys.
Selv om ikke dette var tilfældet, uagtet det at have
midler til i mørke natten at lede f. ex. et sildestim
nærmere land, så man kunde nå det rned nøterne,
vilde have en overmåde vidtrækkenne indflydelse,
vilde det dog også være af stor praktisk betydning,
om man, ved hjælp af den elektriske lysudstrømning,
kun formåede en kortere tid at holde den fisk, man
agtede at stænge inde med sine nøter på det samme
sted, indtil forberedelserne var udførte.
Her har videnskaben allerede anvist veien; det
er gjennemførte praktiske forsøg, som skal til her,
for at bringe teorierne til nyttiggjørelse i det
praktiske liv1).
Tilbage står nu at kaste et blik på, om det
også er muligt at øve indflydelse på vort udbytte
ved at benytte sig af fiskens følelse. Det er her ikke
vor mening, at man skulde tiltale den stumme fisks
følelser f. ex. ved at lade den høre rørende
melodier og vækkende basuntoner; sine følelser får den
have for sig selv, men på dens følelse har vi et
middel til at indvirke, nemlig ved den elektriske
strøm, der hurtig lammer dens livsvirksomhed og
gjør den til et let bytte.
Der er gjort adskillige experimenter hermed,
men til noget praktisk resultat er man endnu ikke
kommen.
Man ved, at selv en svag elektrisk strøm har
en mærkbar indflydelse på fiskens nerver. Tager
man f. ex. en fiskekrog og sætter den i ledende
forbindelse med den af de nu i handelen så
almindelig forekommende apparater, der bruges mod
sygdomme, fæster denne krog f. ex. i rygfinnen på en
levende fisk og lader den anden pol ligge i vandet,
så vil man kunne se hvor ganske, mærkværdig
ømfindtlig fisken er for den elektriske strøm; den
ophører nemlig, såsnart den føler den, at forsøge
på flugt; det er, som om den befinder sig under en
magt, den øieblikkelig anerkjender, den, tæmmes
formelig således, at man kan lede den hvor man
vil; bliver strømmen for stærk, underkaster den sig
øieblikkelig denne hemmelige indflydelse og står zit-
*) Se no. 26 af vort blad for iår.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
