Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 46. 14de novbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 46
TEKNISK UGEBLAD.
195
De forskjellige sorter gjær, der forekommer,
adskiller sig væsentlig derved, at den ene er
kvæl-stofrigere end den anden. Erfaring viser, at den
kvælstofiattigere er den mest tjenlige for bryggeren.
Hvilket middel har vi til at fremavle denne
kvæl-stoffattige gjær? For det første valget af en
kvæl-stoffattig sædegjær. Midler til at vælge denne j
kvælstoffattige sædegjær er kemiske undersøgelser,
kvælstofbestemmelser, og, hvor anlæg til at udføre
disse sidste ikke er forhånden, bestemmelse af
gjæ-ringsevnen. Således vil enhver brygger være istand
til allerede på forhånd at bedømme sin gjær. Den
anden omstændighed, hvorved man kan indvirke på
gjærens kvalitet er ved udsædens størrelse. At
give nogen forskrift for denne vilde være overilet
af mig, thi såvidt er vore arbeider endnu ikke
fremskredne. Hertil fordres den enkelte
bryggerimesters finfølelse, der må kunne bestemme: for min
vørter, for mit malt, for min gjæring trænger jeg
så meget gjær, og jeg kan tilføie, at fremragende
praktikere har bekræftet, at udsædens kvantitet
vistnok ikke væsentlig forandrer gjæringsgraden,
men bestemmer, om gjæren igjen skal blive brugbar
eller ikke. Men også her vil bryggeren kunne
hjælpe sig ved en simpel undersøgelse. Han vil -
bortseet fra den specielle undersøgelse af
opløsningen - kun have nødig at undersøge den gjær, som
han har høstet og igjen vil anvende, undersøge den
på kvælstofgehalt eller, hvor dette ikke lader sig
gjøre, på gjæringsevne, og han vil da, såsnart han
finder, at gjæringsevnen stiger, forøge udsæden
noget.
Mine herrer! Jeg er nu færdig. Når jeg her
har givet et foredrag, så er det kun et udtog af
de tanker, som vi har udviklet, grundet på talrige
iagttagelser. En afslutning på disse arbeider er
endnu ikke opnået og vil måske først efter årelange
anstrengelser^opnåes. De tanker, som jeg her har
foredraget, kan man vel kun betegne som
frygtsomme forsøg på at trænge ind i den store
hemmelighed ved gjærens liv, og jeg beder, at man ikke
vil opfatte[dem anderledes. Men jeg tror også at have
vist, at der endnu gives meget at udforske, og at
videnskaben besidder midler til at trænge dybere
end hidtil ind i disse hemmeligheder. Videnskaben
er et skarpt sværd, med hvilket man kan komme
godt fremad, men dette sværd er tveegget, og ve
den, der fører det for raskt; det kunde falde tilbage
og såre ham selv. Mine herrer! Jeg må advare
fra at gjøre en for dristig anvendelse af, hvad jeg
her har foredraget. Videnskabens rustning
behøver til sin fuldstændiggjørelse et panser, praxis.
Uden dette panser turde et sådant foredrag
afstedkomme mere skade end gavn. Men bryggerkunsten
er jo så gammel i Tyskland og så befæstet, at man,
tror jeg, trygt kan fremtræde med sådanne
programmer. I vil med eders gamle erfaring prøve det
med besindighed og rolig overveielse.
Foreningsefterretninger.
X Den norske Ingeniør- og Arkitektforening og den
Polytekniske Forening. I fællesmøde den Ilte ds.
sluttede diskussionen om statuter for «Teknikernes
Understøttelsesforening«. De vedtoges i det væsentlige
overensstemmende med komiteens forslag. Aftryk vil senere blive
omsendt med Ugebladet, hvor der også vil blive indtaget et
referat af diskussionen.
Lister til tegning af medlemmer af
Understøttelsesforeningen er udlagt i læseværelse!’.
= Ingeniør- og Arkitektforeningen. Møde den 27de
oktober 1884. Arkitekt Schirmer holdt foredrag (Fra en reise
i Italien I).
Møde den 3die novbr. 1884. Ingeniør Lekve holdt
foredrag over anvendelse af overgangskurver ved
jernbanebygningen.
Møde mandag den 10de novbr. 1884. Ingeniør Sverre
Heyerdahl holdt foredrag over «ny ere jernbanebremser».
X Den Polytekniske Forening. I møde den Ilte ds.
indvoteredes hr. stadsingeniør E. So o t, Holmestrand.
Tekniske meddelelser.
Reisestipendier for teknikere. Det af Storthinget
for indeværende budgettermin bevilgede beløb af 5000 kroner
til reisestipendier for teknikere i privat virksomhed vil blive
disponeret i løbet af næste vår. De, der måtte attrå at
komme i betragtning ved denne uddeling, kan indgive sine
til kongen stilede underdanigste ansøgninger til vedkommende
amtmand inden udgangen af dette år. Ansøgningerne bør
indeholde oplysning om vedkommendes alder og nuværende
stilling, en oversigt over deres tidligere uddannelse med
særlig oplysning om, hvorvidt ansøgerne har afgangsexamen fra
en teknisk skole, og om han tidligere i anledning af sin
uddannelse har opholdt sig i udlandet, samt en såvidt muligt
fuldstændig og nøiagtig angivelse af de steder, som de agter
at besøge, samt af hensigten med og planen for det attråede
ophold i udlandet. Tillige ønskes angivet den omtrentlige
størrelse af det beløb, som antages at ville tiltrænges, i
hvilken anledning bemærkes, at stipendierne antages i regelen at
ville blive uddelte ined summer på 800 kr. eller deromkring.
Stipendiaterne må, forsåvidt de ved sine interesser ikke
antages at være fastere knyttede til hjemstedet, være beredte
på at stille sikkerhed for, at stipendiet vil blive tilbagebetalt,
såfremt de ikke efter endt reise vender tilbage her til landet.
Endelig bemærkes, at stipendiaterne vil blive forpligtede til
inden 6 måneder fra reisens tilendebringelse at indgive til
Departementet for det Indre en beretning om reisen og om de
resultater, som ved den antages at være opnåede.
o. Direkte forsendels% af il- og fragtgods over
Nordba-banerne til dampskibsstoppesteder i det nordlige Norge vil
begynde fra 16de ds. Den åbnede samtrafik omfatter
samtlige jernbanestationer ved Vest-, Øst* og Nordbanerne på den
ene side og samtlige dampskibsstoppesteder i Nordland,
Fin-marken og Eomsdalen samt Trondhjemsfjorden på den anden.
Forsendelserne vil kunne ske såvel med fragt at betale ved
afsendelsesstationen som ved modtagelsesstationen efter
senderens valg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
