Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 49. 5te decbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No.
TEKNISK UGEBLAD.
209
Indhold: Om ildebrande og brandvæsen. -
Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder. - Ny skrivemaskine..-*- Prøv
kjedlerne. - Konkurrancen for Ihlens kirke. - Indførsel og udførsel af
enkelte hovedartikler. - De svenske statsbaner. - 250000 skinnespiger.
- Mitscherlichs patentproces. - Kludelagere.-Dampkjedelexplosioner
i Tyskland 1883. - Gasledninger i gaderne. -. Byen New-Yorks forsy-
ning med høitryksdamp. - Bygningssten af korkmasse. Emalje for
metaller. – Metalsmeltning ved elektricitet. - Caucasine. -
Forskjellige meddelelser: De svenske statsbaner. - En ny amerikansk. -
Advarsel. –Brevkasse - Planche XFX. - Patent beskrivelser:
Boremaskine af Gresty & Mills. -
Om ildebrande og brandvæsen.
(Slutning).
Tab af menneskeliv.
Det er noget brandkonstabelen og vi alle ved,
at trods alle de udmærkede redningsmidler og
slukningsapparater man har, og med mandskab så øvet
og modigt som muligt, så forekommer der dog
ulykkelige tilfælder, hvorved menneskeliv går tabt
Omstændigheder vedrørende alvorlige ildebrandstilfælder
bliver altid gjenstand for den strængeste
undersøgelse af politiet og forhør optages over enhver, der
bor i naboskabet, og ved disse forhør eller
undersøgelser må brandmændene bevise, at fra deres side
blev der gjort alt for forhindre ulykken. Det har
hændt, at man har ventet med at varsle
brandvæsenet og derved tabt den smule chance der var for
at redde beboerne, og til andre tider har et
sammentræf uheldige omstændigheder tilstødt, og det er
næsten altid bevist, at ingensomhelst anstrængelse
fra brandfolkenes side, efter at de var mødt frem,
kunde have forhindret ulykken. En af de største
vanskeligheder brandvæsenet -har at kjæmpe med,
er de forfærdelig høie huse, man opfører, uden
nogensomhelst beskyttelsesmidler i ildebrandstilfælde, for
mennesker, der bor i de øverste etager. En
brand-stige, sådan som i regelen benyttes, kan strax den
er ved hånden nå op til en høide af 30 fod, og kan
efter omtrent et halvt minuts ophold bringes så høit
som til 40 fod, efter omtrent l minuts ophold 50
fod; men den kan kun ved enkelte særskilte
tilfælder nå høiere og følgelig burde folk, der bor i slige
høie bygninger? gjøre alle de anstalter, det var dem
muligt fra deres egen side, for at kunne nå
ovenfra ned til de afsatser, der igjen kan nåes af disse
maskiner, som for tiden er det eneste redningsapparat
der er anvendeligt udenfra. Kortsagt, man kan til en
vis grænse fuldkommen stole på brandvæsenets hjælp,
dog ikke videre, da det næsten altid er tilfældet,
at brandfolkenes held eller uheld athænger absolut
af, hvad beboerne har gjort eller undladt at gjøre
inden hjælpen kom.
Engelske og amerikanske sprøiter
sammenlignet,
For længere tid siden gik Amerikanerne i
spidsen med sine dampsprøiter, men de blev stående,
hvor de begyndte, og for tiden er næsten alle deres
prægtige maskiner for tunge og uhåndterlige til at
bruges, og det samme er tilfældet med næsten alt,
hvad de har i brug. Deres slanger og andre red-
skaber er blevne så tunge, at de ikke kan kjøres
på sprøiterne, og følgelig må der holdes extra heste
og kuske, hvilket forårsager betydelig extra udgift;
men det er ikke det eneste aber. Tunge redskaber
gjør nødvendigvis hurtig bevægelse endog på jorden
meget vanskelig og på stiger, mure, eller andre høie
steder ligefrem til en umulighed, Desuden er
mandskaberne i Amerika, iførte meget tunge olieklæder
og sydveste, som sinker deres bevægelser og hindrer
dem fra at komme lige tæt på det sted, der skal
bearbeides. Over hele Europa derimod er der
bleven gjort alt for at få redskaberne så lette som
muligt, således at de i Amerikaneres øine og
undertiden endog i Engelskmænds synes små til
naragtighed. I England og navnlig i hovedstaden, er der
intet bleven sparet for at skaife alle redskaber af
de stærkeste og bedste, til det strenge, hårde
arbeide og samtidig af den største lethed, der er
forenelig med den nødvendige styrke; og resultatet er
bleven en slags mellemting1 af det massive, ubekvemme
materiel, som benyttes i Amerika og det næsten
legetøiagtige stel i Europa. Mange af de
amerikanske dampsprøiter er fuldkomne mønstre; men de
er hverken lette eller anvendelige til det brug, de
er bestemte for. I tegning, materiale og udførelse
kan de stilles ved siden af hvilkensomhelst
maskine, der er gjort, men de gjør indtryk af at
være bygget af en skibs- eller lokomotiv ingeniør
uden en brandmands råd eller Veiledning.
Mennesker værdifuld er e end maskiner.
Skal en brandkonstabel gjøre nytte, da må han
ind i huset; han må kunne trænge ind fra neden,
under, ovenfra, fra alle sider, fra den modsatte
husrække, over bagbygninger, over sidebygninger,
gjennem panelet, gjennem vinduer, gjennem
smuthuller og loftsruder, gjennem huller, han må brække
i porte, vægge og tag; han må forstå at nå op til,
kvisten lige nede fra grunden af, og ved hjælp af
stiger, hvor trapperne brænder, og fra kvisten til
marken igjen ved toug fastgjort om skorstenspiben.
For at opnå et heldigt resultat må han in l i huset
og forblive der, alene derpå kommer det an, og han
må altid bære sine redskaber på sig, foruden dem
er han til ingen nytte. Fra dette standpunkt
bedømt, vil man forstå, at det næsten athænger af
manden og ikke hans værktøi og antræk, og
erfaring har ofte vist os, at hvor udmærkede maskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
