Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 50. 12te decbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
TEKNISK UGEBLAD.
12te decbr. 1684
er altså ikke alene seet bort fra en ordnet,
regelmæssig offentliggjørelse, sådan som flere af
udlandets patentlove foreskriver, men der er også berøvet
interesserede adgang til ved henvendelse til
patentkontoret at få underretning om, hvad der i patentet
er forbeholdt patenthaveren. Der gives således
ingen mulighed for i forveien at få undersøgt,
hvorvidt en maskine eller en fremgangsmåde, der ønskes
anvendt, er stridende mod et bestående patent, uden
forsåvidt patenthaveren vil meddele oplysning herom.
Nægter han dette, er den eneste udvei, der står
åben, at påbegynde fabrikationen eller tage
maskinen i brug og derpå afvente patenthaverens mulige
søgsmål. Herved kan der imidlertid løbes resikoer,
der - som f. ex. i det ovennævnte tilfælde - vil
dreie sig om hundrede tusinder.
At dette er forhold, der i længden bliver
uholdbare, har der allerede gjennem årrækker været enighed
om inden de interesserede kredse. Det var derfor
med almindelig tilfredshed, at man hilste det at en
kgl. kommission forrige år fremlagte udkast til en
ny, mere tidsmæssig ordning af vort patentvæsen.
Det håb, man havde om, at der allerede for
Storthinget i 1884 kunde fremsættes kgl. proposition om
ny patentlov blev imidlertid skuffet. Foreløbigt
udkast til sådan skal imidlertid efter forlydende i
disse dage være udarbeidet i vedkommende
Depar-i tement; og det er at håbe, at alle vedkommende
autoriteter vil have åbent øie for de store interesser,
som står på spil for vor unge industri, hvis den
gamle ordning, der ved den nuværende udvikling er
ubrugbar, længere skal blive bibeholdt. Det tør
| anses som en sag af første rang for kommende
j storthing at få endelig ordnet disse forhold.
Således, som sagen nu står, vil da antagelig
1ste januar 1886 være den tidligste tid, fra
hvilken den nye patentlov kan træde i virsomhed.
Ligeoverfor de store, af dette spørgsmål berørte
interesser, kan man imidlertid ikke noksom
fremholde vigtigheden af, at den nu gjældende,
gammel-dagse ordning endeligen skrinlægges ved næste års
slut. Specielt for enhver i teknisk bedrift og
virksomhed interesseret vil det være en pligt at
modvirke enhver selv nokså kort, yderligere udsættelse
med sagens behandling og derved virke til bedste
for en reform, der vil byde såvel almenheden som
patenthaveren større betryggelse.
Foreningsefterretninger.
X Den Polytekniske Forening. I møde den 9de decbr.
tilstede 5B medlemmer og 2 gjæster. Hr. kontorchef F eng o
r-Krog holdt foredrag, som fortsættes næste tirsdag, over
ter-tiere baner - chanssé jernbaner.
I læseværelse! er udlagt: «Udkast til ordning af
tegneundervisningen i vore skoler og frihåndstegning
som skolefag, dens betydning for almendannelsen og
industrien*, af Anton Berg, lærer i tegning på den tekniske skole
i Kristiania. En diskussion om tegneundervisningen vil
senere blive afholdt.
Nye Tidsskrifter i læseværelse!: Proceedings of the
Institution of Mining En gine er s. Nord Amerika. 1884.
The K a i l w a y A g e, Chicago og N o r s k M i l i t æ r t T i d
s-s kr i f t, Kristiania.
Tekniske nyheder,
n. Arbeiderforhold. Blandt bygningshåndværkerne er her
nu så liden beskjæftige!se, at der vil indtræde nød, hvis ikke
en bedring snart indtræder. Det forekommer os, at stat og
kommune burde føle sig opfordrede til at træde hjælpende
ti l her. De to store bygningskomplexer «r e g j e r i n g s b y
g-n ingen* og «byens rådhus* ligger jo i luften og kan
neppe lade vente længe på sig. Skulde det da ikke være
betimeligt, at stat og kommune noget før fremmede disse
arbeider af hensyn til den herskende arbeidsløshed ? De lavere
arbeids- og materialpriser turde også være faktorer, som var
værd at tage hensyn til nu. En udvidelse af
skulpturmu-s æ e t, bygning for kunstindustri m u s æ e t og k u n s
t-håndværksskolen er vel også-arbeider, som ikke vil lade
altfor længe vente på sig, og som det af hensyn til arbeids
løsheden og prisforholdene kunde være godt at få igang snart.
- I Paris og Lyon er der stærk gjæring blandt de
brød-løse arbeidere, og uroligheder er at befrygte. Til beroligelse
af de ophidsede arbeidere oprettes der i Lyon
folke-kjøkkener.
n. Nedblæste flagstænger, For nogen tid siden under
en stærk storm faldt to flagstænger ned fra et hustag her i
Kristiania. I Berlin er også opmærksomheden i den seneste
tid bleven henledet på den fare, som træflagstænger
udsætter de forbigående for, og politipræsidenten har derfor på
budt, at huseierne hvert år skal vise attest fra en examineret,
teknisk embedsmand om trænstængernes forsvarlige tilstand.
I særdeleshed anbefales det imidlertid at udføre flagstængerne
af smedejern og at befæstige dem godt, samt at forsyne dem
med lynafleder, hvis tråd har samme ledningsevne som stangen,
n. Dampsprøiternes vægt. Ved New-York
Firedepar-tement vei er den letteste dampsprøite ca. 2 500 kg. og den
tungeste mellem 4150 og 4250 kg. Yed Kristiania
brandvæsen veier de to største sprøiter 2 350 kg.
o Jernbanemateriel tilvirkes i Sverige i stedse større
mængder, såat importen af herhenhørende gjenstande er høist
ubetydelig. I 1883 tilvirkede således Motala mek. værksted
4 lokomotiver med tendere; Trollhattans værksted 8
lokomotiver, 4 tendere, 8 sneplouge og Kockum i Malmø 6
person-og 70 godsvogne. Af enkelte gjenstande kan nævnes <Atlas*
100, Surahammars bruk 300 axler med hjul, Sandvikens
jernværk 492 hjulringe osv. I det hele kjøbtes i indlandet for
kr. l 588 923. Fra udlandet indkjøbtes næsten blot skinner
og lasker.
o Af skånsk stenkul brændtes ved de svenske statsba
ner i 1883 28053 t. udgjørende 31 pct. af det hele forbrug,
n. Ombygning af en Jernbane-kjedebro i Wien. Man
var kommen efter, at boltehullerne o° bolterne i hængebroen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
