Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patenter. Bekjendtgjørelser fra departementet for det indre - Gasrensningsmetode. Af O. Pihl - Forbedret fremgangsmåde ved metalstøbning. Af Th. Fleitmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skilles al ammoniak og 90 å 95 pct. af det i gasen
indeholdte svovlvandstof. Når væsken er
koncentreret, til ’den holder 30-40 pct, salt, afdampes
den regelmæssig, som almindelig saltlud, og
erstattes i beholderen med rent vand.
Gasen indeholder, som nævnt, imidlertid
fremdeles 5 å 10 pct. af den oprindelige mængde
svovl-vandstof, idet den forlader skrubberne, fra hvilke
den befries ved at ledes gjennem kar, fyldte med
flntknuste koks, hvis renseevne kan forstærkes ved,
efterat være støbt i en koncentreret opløsning af
jern vitriol, at underkastes en stærk udglødning.
Karine, hvori koksen er indlagt, er hermetisk
lukkede ’uen i andre henseender ordnede på samme
måde swk de sædvanlige kalk- eller
jernoxyd-rensere. .
Reoxydationen af rensemassen foregår ved blot
at tilstede Atmosfærisk luft at passere igjennem
massen, udeirit der forøvrigt foretages noget ved
den. Hvis £ olen indeholder meget naftalin, således
som er tilfældet, når den Kortingske exhaustor
benyttes, bortskaffes den, ved at luften i ophedet
tilstand blæses igjennem rensemassen.
Når koksen på denne måde har været benyttet
i løbet af omtrent et år, begynde
rodanforbindel-serne, som den ligeledes har udskildt af gasen, men
som ikke ved atmosfærisk luft kunne dekomponeres
eller bortskaffes, at svække koksens renseevne.
Koksen må da udglødes, hvorefter den får sine
tidligere egenskaber som rensemiddel tilbage.
Efterat gasen på den nu beskrevne måde er
befriet fra ammoniak, svovl og kyanforbindelser,
bortskaffes kulsyren ved hjælp af lædsket kaustisk
kalk. Der dannes da udelukkende kulsur kalk,
som ved udglødning gjøres igjen kaustisk, og kan
derefter benyttes om igjen i meget lang tid.
Anvendt på den sædvanlige måde går kalken derimod
over til en blanding af svovlkalium og kulsur kalk,
hvorefter den ikke mere kan gjøres brugbar som
rensemiddel, og har som handelsvare sågodtsom ingen
værdi.
De ovenfor omtalte ammoniaksalte, som dannes
i skrubberne, behandles således: Vædsken, hvori de
er opløst, afdampes på almindelig måde. Det
svovlsyrlige salt oxyderer da til svovlsur ammoniak, som
udgjør omtrent 20 pct. af selve massen. Det øvrige
består af polytsionsure salte, der ikke krystallisere
og forhindre tillige det svovlsure salt derfra. Men
når den nogenlunde tørre amoryse masse ved den
endelige tørring holdes i nogen tid opvarmet til 70
å 80° C. under det, at forbrændingsprodukterne fra
en svag koks-ild stryger langsomt over den, går
de meste af de polytsione ammoniakforbindelser over
til svovlsure, og den tørre masse er da færdig som
handelsvare.
Forbedret fremgangsmåde ved metalstøbning.
Af Th. Fleitmann.
Ved høieste resolution af 21de novbr. 1879 blev
der nådigst tilstået Theodor Fleitmann af Iserlohn
patent for et tidsrum af 7 år på den af ham
angivne fremgangsmåde til ved tilsætning af
magnesium til det smeltende metal at undgå blæredannelse
og krystallinsk struktur ved sarnmes støbning
overensstemmende med vedlagte beskrivelse, dog således,
at patentet bliver ugyldigt, såfremt opfindelsen ikke
inden 2 år fra patentets udfærdigelse (2den januar
1880) bringes i udøvelse her i riget.
IndustriTdassens erklæring.
Ansøgeren vil have gjort den erfaring, at en
liden tilsætning af magnesium til et smeltende metal
eller en legering bevirkede, at disse ved støbningen
blev blærefri. og ansøger derfor om eneret til at
anvende magnesium ved metalsmeltninger.
Det er ikke klassen bekjendt, at man tidligere
har anvendt magnesium i det heromhandlede Øiemed,
hvorfor man vil indstille, at der tilståes Th.
Fleitmann patent for et tidsrum af 7 år på den af ham
angivne fremgangsmåde til ved tilsætning af
magnesium til det smeltende metal at undgå
blæredannelse og krystallinsk struktur ved Sammes støbning
overensstemmende med vedlagte beskrivelse.
Beskrivelse.
Som bekjendt er det særledes vanskeligt at
skaffe støbte metalgjenstande en senet struktur ved
udstøbningen, hvilket dog er af stor betydning, når
gjenstandene efter udstøbningen skulle underkastes
en videre mekanisk bearbejdning såsom prægning,
valsning m. m. Navnlig har dette vist sig aldeles
umuligt for nikkels vedkommende, omendskjønt
nikkel, der er fremstillet ad elektrokemisk vei eller
ved reduktion af ilter, har vist sig ganske vel
skikket til mekanisk bearbeidning.
Efter 15 års fortsatte forsøg har nærværende
opfinder opdaget, at man ved tilsætning af
magnesium til det smeltede nikkelmetal kan opnå at skaffe
metallet et senet og fuldstændigt blærefrit brud
efter udstøbningen, såat det er fuldstændig skikket
til aislags mekanisk bearbeidning. Det samme har
også vist sig at være tilfældet med andre metaller
såsom jern, stål, kobber og dette sidste metals
legeringer med nikkel, tin og zink. Hvorvidt
magnesiumet herved virker ved at danne legeringer med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
