Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patenter. Bekjendtgjørelser fra departementet for det indre - Opvarmnings-apparat. C. L. Friedländer - Tågehorn. Af J. Jakobsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
føiet konisk rum eller kasse, som bæres ved lister
eller knagger på sidepladerne m. m. og som
optager askerummet i sig, hvorigjennem såvel risten d,
som brandpladerne c c (flg. l og 2) bliver
tilgjængelige ved fornøden skjøtsel og fornødne reparationer.
Brandpladerne c c, som danne det egentlige ildsted,
er forsynede med flere små hul, hvorigjennem
luften tilføres forbrændingsprodukterne til opnåelse
af fuldstændigere forbrænding, og udvikles der ved
denne anordning så betydelig meget mere varme,
at mindst 30 pct. brændsel spares derved; desuden
tjene de til beskyttelse af apparatets hoveddele, af
ovnens sideplader m. m., som uden dette - ved
varmens skadelige indflydelse på jernet snart vilde
tage skade og gjøre hele apparatet ubrugbart.
Selve brandpladerne beskyttes atter igjen mod
altfor hurtig forbrænding ved den stadige
tilstrømning af kold luft nedenfra askerummet, hvilken -
som vises af de indtegnede pile - søger sig vei til
ildstedet gjennem de nævnte hul i brandpladerne.
Fig. 2 viser fyrdørens og fyråbningen /’s
beliggenhed, den sidste er forenet med ovnens
forplade. Ligeledes vises askerummets forlængede del
med åbningen q, risten d med sine centrumstappe,
hvoromkring den kan dreies eller væltes ved hjælp
af en på firkanten h anbragt nøgel eller håndtag, så
at det er let at holde risten ren. i er et i
skorstensrøret anbragt vridbart spjæld til regulering af
trækken eller forbrændingen, samt til fuldstændig
stængsel af trækken, når brændslet er forbrændt,
for derved ligesom at beholde den i apparatet
for-håndne varme, h h er spjæld, som tjene til at slippe
forbrændingsprodukterne direkte i skorstenen P.
(Se den kløvede pil flg. 6), når det er nødvendigt.
Fra brændslet m (flg. l og 2) stiger
forbrændingsprodukterne opad, indtil de fordele sig ved den
øvre rørbund O O, i begge sidernes rørrækker E E,
passerer gjennem disse til den nedre rørbund n n,
hvorfra de stige op gjennem rørene S S, bortgå i
forening til skorstenen P.
Den undre rørkasse n n hviler på en
bundplade, der udgjør understellet for det hele apparat;
i denne er anbragt en vandskål Z7, for at man, om
det ønskes, skal kunne gjøre den opvarmede luft
rigere på vanddamp, end den er i sin naturlige
tilstand. Gjennem fuxen w w kommer den kolde luft
ind i apparatet; denne fux bør helst stå i
forbindelse med et koldt luftrør #, som er særskildt gjort
for dette Øiemed og som fortsættes til et sted, hvor
man kan erholde muligst ren luft. I dette luftrør
x kan man anordne register eller ventiler for
regulering af den kolde luftstrøm efter de specille behov,
således som fremstillet ved flg. 2, 3 og 4.
Fig. 4 viser en anordning, som er særskilt
beregnet på værksteder og fabrikker i den hensigt,
at man - om det ønskes - kan afstænge den
udenfra kommende kolde luftstrøm fuldstændig ved hjælp
9
af registret V, og i dets sted lade luften fra lokalet
passere gjennem rørene y y, som gå tvært igjennem
den undre rørbund, og derved får adgang til
apparatets indre lufthvelv.
For mindre behov, d. v. s. for lokaler med
direkte opvarmning, hvor apparatet enten opsættes
i samme lokale eller i dets umiddelbare nærhed -
kan man anvende apparater, som er helstøbte med
rør og ovn, men forøvrigt er lig de forrige (se flg.
7 og 8, hvor bogstaverne have samme betydning,
som i de foregående figurer). De består af støbte
dele, der hvile på den nedre rørkasse og som stilles
på hinanden, indtil den ønskede høide nåes; den
allerøverste del består af den øvre rørkasse, som
danner en afslutning, hvorigjennem det hele apparat
bliver færdigt.
Det er en selvfølge, at der, hvor ovnens form
er rund resp. hvor rørene er anbragt i en cirkel,
må også rørkasserne være runde, (se flg. 7 og 8),
forøvrigt kunne både de større og og mindre
apparater gives hvilkensomhelst form og størrelse.
Det står tilbage at vise, hvad disse apparater
kunne udrttte af produktivt arbeide. Luften, hvis
vei vises af de fjærede piles retning kommer
ind i apparatet fra koldluftrøret x gjennem fuxen
w w, hvor den bliver så hastigt opvarmet af den
fra ildstedet og rørene udstrålende varme, at den
ved sin udvidning gjør ligesom et stød mod det
underste luftkammers grændselinier eller overflader
og går derfra gjennem de hvælvlignende åbninger
ø z i pladerne m m og stiger op i apparatets øvre
luftrum. Efter denne udvidning af luften i det
undre rum eller rettere ved dens stød, kommer alt
i hvile et øieblik, indtil det indre lufttryk ved w w
tillader ny indstrømning af kold luft, hvorpå samme
proces fortsættes. På sin vei opad optager luften
al den varme, som stråler ud fra apparatets sider
og rør, indtil den når op i hvælvets krone $,
hvorfra den fortsætter i rørledninger, horizontale
såvel-som vertikale, og udstrømmer i det hele eller for en del
i det eller de lokaler, som skulle opvarmes. Hvælvet
samt de øvrige sidevægge w w kunne bestå af
murværk, støbegods, plader eller hvilketsomhelst materal,
når det blot er tilstrækkeligt tæt til at holde den
ydre luft borte fra hvælvet og hindre den indre
varme luft i at udstråle,
Tågehorn.
Af J. Jakobsen.
(PI. VIII).
Ved høieste resolution af 22de juli 1881 blev
der nådigst tilstået blikkenslager og rørlægger Jakob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
