Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patenter. Bekjendtgjørelser fra departementet for det indre - Kuttere for bearbeidelse af sten. Af John D. Brunton - Korkestene. Af Grünzweig & Hartmann - Smørelse. Af R. Irvine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3. Tillæmpningen og anvendelsen af roterende
cirkelskjærere opsatte på dreieslide for at dreie
og forme stene, som ovenfor beskrevet og vist
på flg. 6-11.
Korkestene.
Af Grünzweig & Hartmann.
Ved høieste resolution af 22de juli 1881 blev
der nådigst tilstået Grtinzweig & Hartmann af
Ludwigshafen patent for et tidsrum af 5 år på de
af dem opfundne korkestene overensstemmende med
vedlagte beskrivelse, dog således, at patentet bliver
ugyldigt, såfremt opfindelsen ikke inden 2 år fra
patentets udfærdigelse (29de juli 1881) bringes i
udøvelse her i riget.
Industriklassens erklæring.
Ansøgerne fabrikere sine korkstene af 8 dele
pulveriseret kork, 9 do. do. ler, 3 do. lædsket kalk,
*/2 do. vandglas, samt det til stenens formning
fornødne vand. Samtidig tilsættes hår, forat binde
massen under tørringen.
Disse stene udmærker sig især ved sin store
lethed. Man vil foreslå, at der tilståes Gritnzweig
& Hartmann patent for et tidsrum af 5 år på de
af dem opfundne korkestene, overensstemmelse med
vedlagte beskrivelse.
Beskrivelse.
Der er allerede bleven gjort flerfoldige forsøg
på at fremstille en aldeles særegen let byggesten,
således som der i mange tilfælde kunde ønskes,
som f. ex for at optøre mellemvægge uden hensyn
til inddelingen af de nedre etager. De hidindtil
bekjendte lette byggestene, som svampstene, tufstene
modsvare endnu på langt nær ikke fordringerne med
hensyn til lethed. Tanken af smådelt træ eller
sagspån blandet med passende bindemiddel at danne
byggestene ligger nu meget nær. Således som vore
forsøg imidlertid har vist, er sådanne stene navnlig
ved tilstede rørelse af fugtighed såmeget udsat for
forrådnelse, at deres anvendelse ikke er tilrådelig,
træet kvæles, når det ikke kan befri sig for den
optagne fugtighed. For nu at afhjælpe dette onde
anvende vi i vore korkestene et material, som endnu
ved mindre specifik vægt har den egenskab at være
aldeles indiiferent, det vil sige optager ingen fug-
tighed og er for forrådnelse fuldstændig
utilgjænge-lig. Disse korkstene fremstilles på følgende måde:
Korketræ, som på en hvilkensomhelst måde er
bragt i liden form, blandes med cement, sand, ler,
kalkhydrat, vandglasopløsning, hår eller vegetabilske
trevler under tilsætning af vand i vexlende forholde
så stærkt, at der opstår en masse, som lader sig
forme. Denne masse bliver på bekjendt måde
trykket i form og tørret i luften. Fordelagtigst er det
at blande det i småt delte korketræ med en mængde
ler, kalkhydrat, vandglasopløsning og lidt hår, og
er foreliggende prøvesten fremstillet af denne
sammensætning. Tilsætningen af ler er nødvendig,
fordi uden denne den sig dannede kulsure kalk vilde
udskille sig fra overfladen af de små korkestykker.
Anvendtes derimod som bindemiddel kun ler, så
vilde stenen ikke stå sig godt mod (fugtighed) vand.
Tilsætningen af vandglasopløsningen tjener
hovedsagelig til at gjøre stenene faste mod ild, desuden
dannes der kalkselikater, der bidrager til stenens
fasthed. Hår tilsætte vi for at sammenholde de
formede stene under tørringen. Gode stene lade
sig fremstille af følgende masse:
8 dele pulveriseret kork.
Q ___ ip«
c/ " 1C1 .
3 - lædsket kalk.
x/2 - vandglas
tilsættes så meget vand, at der opstår en plastisk
masse, som derpå formes til stene.
Med disse stene er tillige også fundet en videre
passende anvendelse for det korkaffald, som opstår
i dampkorkeskjærerierne ved udstemplingen af
korken, og som udgjør ikke mindre end 2/s af det
ufor-arbeidede korketræ og som hidindtil for en stor
del er ble ven bortkastet som brændematerial.
Smørelse.
Af R. Irvine.
Ved høieste resolution af 22de juli 1881 blev
der nådigst tilstået Robert Irvine af England
patent for et tidsrum af 5 år på den af ham opfundne
smørelse overensstemmelse med vedlagte beskrivelse,
dog således, at patentet bliver ugyldigt, såfremt
opfindelsen ikke inden 2 år fra patentets
udfærdigelse (29de juli 1881) bringes i udøvelse her i
riget.
Industriklassens erklæring.
Ansøgeren opløser vandfri sæbe i petroleum,
skiferolie, destillationsprodukter af stenkul eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
