Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patenter. Bekjendtgjørelser fra departementet for det indre - Ovn. Af M. J. Larsen - Bismer. Af D. J. Tengelin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beholderen derved anbringes, hvorsomhelst mellem
røgreservoiret og forbrændingsrummet. Jo nærmere
vandbeholderen befinder sig forbrændingsrummet,
desto livligere vil vandet fordampe.
Som det sees af tegningen, tages den kolde luft
ind ved x, stiger op i rummet z og spredes derfra
op i mellemrummet mellem forbrændingsrummets og
en dermed koncentrisk cylinder, hvor den
opvarmes noget og træder gjennem åbningerne v ud
omkring ovnens hedeflader.
For at give luften uhindret adgang til
brænd-materialierne er følgende konstruktion anvendt:
risten hviler på 4 paralelle jern (der er faststøbte til
ildrummets bundplade) som er forsynede med
frem-ståenheder, der går op i mellem riståbningerne.
Over de to mellemste af de 4 jern er fastklinket
til ildrummets bundplade jernskinnerne A, S.
Bevæges risten frem og tilbage, vil de nævnte
frem-st-åenheder mellem riståbningerne bevirke, at den
aske, som har afsat sig mellem disse, falder ned i
askerummet. Da brændmaterialierne hviler på risten,
vil de til bundpladen fastklinkede skinner A, J5,
samt de øvrige ubevægelige dele af ildrummet
bevirke, at brændmaterialierne må glide på risten;
den herved i massen frembragte rystelse gjør, at
aske etc., der har afsat sig mellem brændmaterialiets
dele fjærnes, ved at falde mellem riståbningerne ned
i askerummet.
Bismer.
Af D. J. Tengelin.
(PI. XVI).
Ved høieste resolution af 20de mai 1879 blev
der nådigst tilstået ingeniør D. J. Tengelin patent
for et tidsrum af 10 år på den af ham angivne
bismer med henhold til vedlagte tegning og
beskrivelse, dog således, at patentet bliver ugyldigt,
såfremt opfindelsen ikke inden 2 år fra patentets
udfærdigelse (24de juni 1879) bringes i udøvelse her
i riget.
IndustriTdassens erklæring.
Det særegne ved denne bismer består deri, at den
inddelte stav tilligemed det på enden af samme fast
anbragte lod forskydes i en hylse, der bærer begge
knivparrene. Skaladelen aflæses i hylsens kant.
Den beskrevne konstruktion vides ikke forhen
anvendt, og klassen vil foreslå, at der tilståes D.
J. Tengelin patent for 10 år på den af ham
angivne bismer med henhold til vedlagte tegning og
beskrivelse,
Beskrivelse.
Vægtredskabet består af:
1. En metalhylse flg. 3, A & E, i hvis middellinie
2de par stålknive flg. 3 a, a, &, & er
befæsti-gede på en sådan måde, at 2de knive sidde på
hver sin side af hylsen flg 3 E.
Til det ene knivpar er befæstiget et
hæn-gejern flg. 5 med en krog (eller også en
vægtskål), der tjener til at optage lasten, og til det
andet knivpar et håndtag flg. 4.
2. En i hylsen passende ret stang af passende
tværsnit, som, om man vil, kan forsynes med
en modvægt S i den ene ende, således som
tegningen viser.
Denne stang er på en vis længde inddelt i
nøiagtig lige dele, hvilken størrelse og antal er
afhængige af det vægtsystem, man vil anvende.
Theorien, som ligger til grund for dette
vægtredskab, er følgende:
Om vi have en retliniet toarmet vægtstang
således beskaffen, at afstanden mellem lastens
anbrin-gelsespunkt og understøttelsespunktet er konstant
og = l, samt modvægten ligeledes konstant, men
afstanden af dennes anbringelsespunkt fra
understøttelsespunktet derimod variabel, så må lasten
være direkt proportional med denne modvægts
afstand fra understøttelsespunktet.
Anvende vi nu denne sats på den ovenfor
beskrevne «Tengelinaren», så finder vi, at hvis
afstanden mellem knivene flg. 3 a, b er en vis
længdeenhed, og hvis enheden for stangens inddeling er
en vis funktion af nysnævnte enhed, så kommer
vægten af den på krogen ophængte last at blive
direkt proportional mod den ved kanten D D (flg.
1) aflæste skaladel og ifølge heraf skaladelene
lige store.
Ved Veining med dette vægtredskab eftersees
først - såsnart stangen er bleven skudt ind i
hylsen og vægten er ubelastet - at hylsens kant
D D falder sammen med den gradstreg, som er
angivet med O således som flg. l viser.
Når lasten, som skal veies, er pålagt, flyttes
stangen frem eller tilbage i hylsen, indtil der
indtræder balance, og da aflæses lastens vægt ved
kanten D D.
Dette vægtredskab kan udføres for
hvilkensom-helst belastning og følsomhedsgrad.
Dets fordele er lethed forenet med soliditet,
samme følsomhed ved den største belastning som
ved den mindste belastning, og da inddelingen er
lig i stangens hele længde kan den mindste
vægt-differance aflæses såvel ved den største som ved
den mindste vægt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
