Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patenter. Bekjendtgjørelser fra departementet for det indre - Hydromotor. Af E. Fleischer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Patenter.
Tillæg til Teknisk Ugeblad 1884.
81
Denne opgave løser hydromotoren, idet det ved
den er muligt at frembringe vandudstrømm’ngen, der
bevirker den hydrauliske reaktion, ved direkte tryk
af dampen på vandet. Men for herved at forbruge
så lidet damp som muligt og for tillige atter at
kunne benytte den brugte damp som hedt, destileret
rent vand til føde for kjedlen (hvad der er meget
vigtigt for dampskibe), måtte der udtænkes en
indretning, der gjorde det muligt, at damparbeiderne
kunne gå for sig i hydromotoren under en
hvilken-somhelst expansion og kondensation.
Alt dette er nødvendigt for at kunne bruge så
lidt damp som muligt, og skjønt man også kan
arbeide uden expansion, altså med fuldt damptryk, så
er det indlysende, at i et sådant tilfælde, hvor al
dampen tilsidst måtte undvige under høitryk
(ligemeget om ud i luften, i vandet eller i
kondensatoren) vil der udfordres et langt større dampkvantum
for samme arbeide.
Jeg lægger derfor særlig vægt på, at man ved
hjælp af hydromotoren er i stand til, også under
hvilkensomhelst expansion og kondensation, at
benytte dampens tryk på vandet til bevægelse og
styring af skibe etc. ved hjælp af hydraulisk reaktion.
For at gjøre sig principet med hydromotoren
klart, må man tænke sig to med vand fyldte,
lukkede beholdere, forsynede med udstrømningsrør, der
udmunde udenbords i skibets længdeaxe, og i hvilke
beholderes øverste del der afvexlende træder damp
ind. Såsnart vandet af dampen’ er trykket bort af
den ene beholder og ventilen for dampindførsel er
lukket, åbner sig ved hjælp af en svømmer eller en
hvilkensomhelst anden passende indretning
damp-udstrømningsventilen, og dampen går ind i
kondensatoren. Som følge af den derved opståede
luftfortynding træder gjennem en sugeventil nyt vand ind
i beholderen, lukker ved hjælp af en svømmer
dampudstrømnings-ventilen og åbner ligeledes
dampindførsels-ventilen og således fremdeles. Hver beholder
arbeider altså selvstændig; men man vil dog lede
driften således, at medens den ene beholder trykker,
suger den anden. Man kan også konstruere
udstrømnings-indretningen således, at den samme
svømmer, der åbner dampudstrømningsventilen på den
ene beholder, tillige åbner dampindførsels-ventilen på
den anden.
At man ved mere end to beholdere kan
sammenkoble disse, enten ved hjælp af kommunicerende
damp- eller vandrør eller ved hjælp af svømmernes
armforbindelser, forstår sig af sig selv og må endog
med hensyn til rørledningerne (som herved blive
simplificerede) anbefales. Man kan imidlertid også
ved flere beholdere kun forsyne den ene med
udløs-ningsapparatet for dampen og sætte en række andre
beholdere (ved hjælp af fælles damp- og vandrør) i
forbindelse dermed.
Sluttelig er det ikke nødvendigt at lede
dam-21
pen bort til kondensatoren, da man også kan
frembringe kondensationen i selve beholderen ved hjælp
af indstrømmende vand, men derved gar megen damp
tabt, ligesom også det varme (destillerede) fødevand,
som er nødvendigt for sødampere.
Der vilde ligeledes indtræde et betydeligt
forbrug af damp, når apparatet ikke tillod at anvende
dampen under en hvilkensomhelst expansion.
Skibets styring ved hjælp af hydromotoren sker
derved, at der fra en eller flere beholdere forgrene
sig rør bagud, tilhøire og tilvenstre, der ved hjælp
af skydere er til at åbne fra roret. Vandstrålen
kan derved træde ud i de enkelte retninger og
således bevirke skibets styring.
På vedlagte tegninger er hydromotoren
fremstillet i grundrids, længdesnit og tværsnit (snit A B).
Apparatets stilling i skibet fremgår tydeligt afsnit
A S.
I længdesnittet ser man de to beholdere I og
-ZJ. Hver består af en underdel U og cylinderen
(7, som står i forbindelse med hinanden uden
skillevæg. I underdelen findes åbningerne for alle
ledningsrør til opsugning eller udstødning af vandet i
disse beholdere. Den tjener tillige til igjen at
kondensere dampen efter dens expansion, hvortil de i
beholderen II viste snevre rør, som dampen
strømmer igjennem, tjener. Som allerede bemærket kan
kondensationen dog også bevirkes udenfor
beholderen i en kondensator eller i beholderen ved hjælp
af indsprøjtning.
I sidste tilfælde kan man benytte et snevert
rør fra en anden beholder, hvilket rør udmunder i
en bruse i niveau med den beholders dybeste
vandstand, i hvilken dampen skal kondenseres. Såsnart
denne bruse nu ikke mere bedækkes af vandet,
udslynger den en kraftig regn mod beholderens
dæksel, hvorved dampen kondenseres. Ved en sådan
indretning (som dog på grund af det større
dampforbrug mindre kan anbefales) behøves naturligvis
ikke dampudstrømnings-ventilen med dens
svømme-apparat.
I længdesnittet er også vist vandrorenes
beliggenhed. Til venstre hovedrørene A1 og A2, det
første udgående fra beholderen /, det sidste fra
beholderen //. Ved hovedrør forståes det bagtil
(altså ved bagstavnen) udenbords udmundende rør
(bestemt til tilbagefart er derimod de ved
forstavnen udmundende rør), medens de bagtil drive skibet
frem. S1 og S2 er ansatser på styrerøret, der ud
munde på begge sider af skibet, og som derfor,
såsnart deres skydere er åbne, give det en
sidebevægelse til styrbord eller bagbord. Hver af beholderne
eller kun enkelte af dem kunne være forsynede med
disse birør. Deres leie vil også kunne sees af
grundridset.
Hver beholders funktion sees tydeligt på
tværsnittet A S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
