Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patenter. Bekjendtgjørelser fra departementet for det indre - Skibsmaskine. Af J. B. Merkl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Patenter.
Tillæg til teknisk Ugeblad 1884.
87,
Årernes antal afpasses selvfølgelig efter skibets
størrelse og maskinens kraft. Da mekanismen
ligger meget dybt under vandets overflade, så er den
aldrig udsat for indvirkning af bølgegangen og kan
derfor ikke så let beskadiges som hjulene eller
skruerne på de respektive hjul- eller skruedampere, der
ved stærk søgang undertiden kommer helt over
vandet og derfor er udsat for bølgernes fulde kraft.
Pågjældende apparat er på vedlagte tegning
fremstillet anvendt på en skruedamper, det vil dog
let sees, at skruen ikke mere er nødvendig.
Fig. l, viser en skruedamper, hvorpå min
opfindelse er anbragt, seet fra siden, flg. 2 og 2 a
vise anordningen af drivstængerne, deres
forbindelse med skovlernes eller årernes arme og med
krumtappen seet fra siden og fra oven, flg. 3 er
en skematisk fremstilling af et skibsskrog med den
derpå befæstede mekanisme, flg. 4 er et
vertikal-snit af stoppebøsningen, flg. 5 viser stængerne
til bæring af årerne o. s. v., flg. 6 viser flg. 5 seet
fra oven, flg. 7 viser styreindretningen seet fra
siden og flg. 8 samme seet fra oven, flg. 9 viser
lagringen af styremekanismen, og flg. 10 og 11 vise
årerne med de dertil hørende mekanismer tildels i
gjennemsnit, flg. 12 viser en modifikation i årernes
anordning, flg. 13 og 14 en yderligere modifikation,
flg. 15 viser en anordning, hvorved to vinger dreie
sig om en vertikalaxe i stedet for de ved ovennævnte
figurer viste med klapper forsynede årer. Fig. 16
og 17 vise seet fra siden og fra oven en
modifikation i indretning til dreining af årerne.
A er skibsskroget, B årerne, G krumtappen,
D axlen, E forbindelsesstangen mellem krumtappen
og drivstangen F. G (flg. 4) er den i skibets indre
anbragte stoppebøsning. H (flg. 6) er tandstangen,
der bevirker omdrejningen af årerne B. J (flg. 7
og 8) er en anden tandstang forbunden med
tandstangen H. I er på den ene ende forsynet med en
hage eller ring L, således at den kan hæves for at
blive sat i indgribning med det på axlen anbragte
tandhjul M.
På den underste side af tandstangen J er en
tap N, der glider på et leie O. Dette leie er fast
forbunden med skibsskroget og forsynet med to til
optagelse af tappen N tjenende fordybninger P.
Afstanden mellem disse to fordybninger er bestemt
lig med det stykke, som tandstangen skydes for at
dreie årerne 180°. E er en fjær der tjener til at
holde tandstangen J ude af indgribning med hjulet
M. S er en over fjæren anbragt plade, hvorimod
fjæren trykker og som ligeledes tjener til at give
tandstangen en sikker gang.
Årerne B består af stellet eller rammen b af
bessemerstål, smedejern eller et andet passende
materiale, og hylstret jB, til optagelse af åre- eller
skovlearmen c, der ved D er forbunden med
drivstangen F. Hylstret B’ er ved e forsynet med
tappe, der dreie sig i et dertil anbragt leie i hjulet
V. Hjulet V er udvidet på sin underste flade og
forsynet med en konisk krands -i\ der løber på "en
forhøjning ’w på ringen W. Denne sidste har som
vist i vertikalsnittet (flg. 10) et sådant indre
gjennemsnit, at skovlenes bevægelse på ingen måde
hæmmes. Ringen W hviler på rammen Y, der på
det sted, hvor årerne skulle anbringes, gives en
passende form for at optage den. Rammen er på
flere steder forbunden med skibets side ved boltene
#, som vist i flg. 3, 5 og 9 eller på anden passende
måde. Samtlige dele af skibets bug etc. blive så
tilspidsede som muligt, for at reducere vandets
modstandskraft til et minimum. Det følger af sig selv,
at formen for de enkelte dele ligesom antallet og
beskaffenheden af leierne kan tilpasses efter skibets
størrelse uden at afvige fra det hovedsagentlige ved
opfindelsen.
Årernes Omdreining kan også iværksættes på
en anden måde. Efter flg. 12 kan t. ex.
omdrei-ningen foretages ved hjælp af koniske hjul, efter
flg. 13 og 14 ved et trådtoug. Skulle vingeårerne
anvendes til større skibe, så afstives bagsiden
således, at årerne er i stand til at overvinde vandets
modstandskraft.
Af foranstående beskrivelse og vedlagte
tegninger vil sees, at for hver Omdreining af axlen bliver
to årerækker bevægede fremefter og to bagud.
Fart-’hastigheden forøges eller formindskes alt efter
maskinens hurtighed.
De enkelte klapper i årerne B kunne fores med
kork, således at de let kunne åbne sig. Samtlige
dele er anordnede således, at de let kunne udvexles
endogså på åbent hav.
Endskjøndt det ikke er nødvendigt, kan der
dog spændes et galvaniseret eller andet trådnet over
hele mekanismen.
Endnu bemærkes, at man med lethed kan
anbringe denne mekanisme på enhver skrue eller
hjuldamper.
Den ovenbeskrevne styremekanisme virker på
følgende måde:
Maskinisten hæver stangen J ved hjælp af
ringen L, således at dens tænder komme i
indgribning med hjulet M. Herved bliver tandstangen H
sat i en passende bevægelse, og hjulet X i en
om-dreiende bevægelse. Herved dreies den ene række
årer eller skovler 180°. Hjulet X står i
indgribning med hjulet 1\ der igjen griber ind i hjulet E.
Ved denne overførelse får hjulet V og de dermed
forbundne årer B en Omdreining af 180°.
For at bringe skibet til at vende, så at sige
på samme sted, bliver systemet standset på den ene
side af skibet ved en dertil egnet kobling, medens
systemets anden del på den anden side af skibet
bliver i fuld virksomjied; som følge deraf kan
skibet manøvrere med en hidtil ikke kjendt hurtigh ed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
