Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patenter. Bekjendtgjørelser fra departementet for det indre - Elektrisk maskine m. m. Af T. A. Edison
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Patenter.
Tillæg til Teknisk Ugeblad 1884,
97
således, at den hindres i at blive så stærk, at den
beskadiger den glødende substans.
Strømreguleringen sker først ved hjælp af selve varmen og er
selvvirkende.
På figur 2 har jeg fremstillet det lysgivende
legeme i form af en spiral a, forbundet med
opstanderne b c og indeholdt i en glascylinder #; denne
sidste har et låg l og hviler på en fod m samt
lygtepæl n og sokkel o af hvilkensomhelst form og
slags. De fleste påfølgende figurer ere
diagrammatiske eller skitsemæssige for bedre at antyde de
elektriske forbindelser. Det er bedst at omgive
lampen med en cylinder elier kuppel; forskjellige
materialer kunne anvendes som lag imellem to
koncentriske cylindere forat formindske radiationen,
holde varmen inde og formindske den elektriske
styrke, jeg vil til exempel anføre alun vand; eller
man kan for samme Øiemed anvende farvet eller
opalt glas eller opløsninger, der reducere lysets
brydelighed såsom svovlsur quinin, hvorved lyset
moduleres. Lyset kan være enten i den ydre luft
eller i et [lufttomt rum. De materialer, som jeg
især har fundet passende som lysgivende substanser,
skulle anføres senere hen.
Strømmen fra apparatet flg. l går ad linien l
til skruen r figur 2 og derfra langs en tråd til
vægtarmen /; så gjennem stangen eller tråden Æ til
låget Z, og ad tråden e til opstanderen eller
binde-skruen a; derfra op gjennem spiralen c og atter
ned til bindeskruen 6 og så gjennem en tråd til
bindeskruen n og linien 4, og således videre
gjennem kredsløbet. Lyset frembringes i spiralen a,
der er hvidglødende.
Stangen Jo vil strække sig i et forhold til
varmen i spiralen a eller i forhold til varmen, der
udvikles ved at strømmen går igjennem en tynd tråd
Æ, og når heden bliver så høi, at den kunde blive
skadelig, vil stangen Jc strække sig såmeget, at den
ved at bevæge armen / lukker strømløbet ved i og
afleder en del af strømmen fra spiralen a, hvorved
dennes varmegrad formindskes; denne virkning er
altså automatisk og danner hovedtrækket i min
opfindelse, fordi herved apparatet forhindres i at tage
nogensomhelst skade.
Strømmen behøver ikke at passere igjennem
tråden eller stangen k, da varmeudstrålingen fra
spiralen a vil expandere den og bringe den til at
bevæge armen /, som antydet ved figur 3, men
virkningen er ikke saa hurtig i det tilfælde.
Hvis det lysgivende legeme er en kugle eller
stang af silicon, boron, titanium eller anden
substans placeret mellem to stænger af kulstof eller
platina eller andet metal, som antydet ved figur 4,
anvender jeg en fjær /* for at trykke imod armen
/ og holde delene sammen. Expansionen af a og k
formedelst varmen afleder strømmen ligesom før.
På figur 5 er armen / indeni en glaskuppel,
25
så at vacum kan anvendes. Stangen k kan være
af kul, titanuem, oxyd eller anden ledende substans.
På figur 6 er expansionsstangen Jc ved siden
af det lysende legeme og påvirkes af strålevarmen.
Figur 7 forestiller et lysende legeme dannet af
platinatråd eller lignende, hvorom kul er fastpresset
og bliver lysende ved den elektriske strøms
virkning.
På figur 8 er spiralen a lignende den paa figur
2, men der er her tillige en sikkerhedsfjær t forat
holde strømløbet uafbrudt, i tilfælde at tråden k
eller spiralen a skulde smelte og derved bryde
strømmen; denne går ad linien l, contacjt 2, og blok i
til linien 4, når svinget x er i berøring med 2;
herved slukkes lyset; men når svinget x bringes op
imod 3, går strømmen ad l /, Jc, a til i og linien
4; men hvis a eller k brænder itu, vil fjæren f1
springe op imod armen / og denne berøre fjæren
t, hvorved strømmen vil gå ad l f t til 3 og ad
svinget x til i og linien å.
Når svinget x på figur 9 svinges op imod 2,
trykker fjæren t på armen / og afleder strømmen
fra k og a gjennem rheostaten E, der har samme
modstand som det lysgivende materiale. Bevæger
man svinget x hen imod 3, vil lyset komme igang,
og armen / regulere strømmen.
På figur 10 vil svinget x, når op imod 3, lade
strømmen gå gjennem modstandsbugterne eller
rheostaten jR, der har samme modstand som den
lysgivende substans, så at andre lamper ikke influeret
ved, at denne lampe tændes eller slukkes; de andre
dele ere som på figur 2.
Figur 11 forestiller et elektrisk lys som på
figur 6, kun at armen / her er i form af en fjær.
Figur 12 svarer til figur 7, kun at fjærarmen
/ anvendes istedenfor armen /.
Figur 13 forestiller en kulstift med fjærarm;
selve kulstiften a k strækker sig, når varmen bliver
for stærk, hvorved fjærarmen / afleder strømmen
som før.
På figur 14 er det lysende legeme en strimmel
af platina eller lignende tynd plade, og der er et
sikkerhedssving t i form af en fjær, foruden
fjærarmen /, så at, hvis fjæren / ikke skulde virke
på grund af støv eller oxyd ved i, vil stangen k
ved en lille extra expansion berøre fjæren t og
aflede strømmen.
På figur 15 er der to platinastrimler a a4. Hvis
a udvider sig ved varmen såmegp^ at armen /
f j æraer sig fra fjærarmen/x og af bryder strømmen,
så kan dette dog ikke finde sted, førend fjæren f1
hviler på contacten i; herved bringes den elektriske
strøm til at dele sig og gå både igjennem a og cfi,
hvorved begges temperatur forringes og begge
holdes i strømforbindelsa, indtil a bliver forkortet og
fjærner f1 fra i.
Når fjærarmen /* på figur 16 kommer i berø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
