- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / Patenter. Tillæg til Teknisk Ugeblad 1884 /
99

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patenter. Bekjendtgjørelser fra departementet for det indre - Elektrisk maskine m. m. Af T. A. Edison - Papirposemaskine af E. Dangoix

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den ikke vil svare, førend den maximale elektriske |
strøm løber igjennem, så kan ankerets bevægelse l
indrettes til at aflede fra det lysgivende legeme;
dette er antydet ved figur 29; herved formindskes
strømmen ved lyset; eller også kan det bringes til
at indsætte en modstand eller rheostat E^ som
antydet på figur 30, forat formindske strømmens styrke.

En enkelt arm eller fjær / som
strømløbs-slutter kan tjene til at regulere elektricitetens
strømning gjennem flere lys. Figur 31 viser flere lys
placerede i et eller flere deriverede strømløb, og
hvor hvert lys reguleres for sig ved sin egen ther- i
male regulator. j

Figur 32 viser lysrækker, med et
forgrenings-løb foroven ved lysene og de andre tråde forbundne
med lysenes nedre ender til reguleringsarmene.

Figur 33 viser strømløbsforbindelser for
lysrækker, hvor den øvre ende af et lys er forbundet
med den nedre ende af det næste lys, og hvor
re-guleringsfjærene / altid virke i strømløbet. a2
forestiller den magneto-elektriske maskine eller
anden elektricitet frembringende indretning.

På figurerne 34 til 42 har jeg antydet
adskillige former for det lysende legeme; i alle tilfælde
frembringes lyset ved den glødende tilstand af dette
legeme, og i alle tilfælde reguleres den automatisk,
så at den elektriske strøm formindskes, inden den
bliver så stærk, at den beskadiger det lysende
legeme; dette punkt er forskjelligt ved de
forskjellige materialer. En cylinder af platinafolie omkring
en kalkstamme giver et fortrinligt lys, og strimler,
tråde, stænger, knapper og stykker af iridium,
ruthinum, rhodium, osmium, titanium og andre
metaller, der have en høi smeltegrad, kunne anvendes.
Ledende oxyder såsom titanium-oxyd, kunne også
anvendes.

På figur 43 ere de to platinastrimler a a*
fastgjorte til rullen 50, og den mindre rulle 51,
henholdsvis, og den anden ende af strimlerne
henholdsvis til fjæren / og blokken 52. Hvis strimlen a1
strækker sig, ville rullerne dreie sig, fordi fjæren
/ vil afvikle folie fra rullen 50, hvorved den
glødende del af foliet vil blive længere og modstanden
i strømløbet blive større. Det samme resultat vil
opnåes ved den på figur 44 viste indretning, hvor
kjærnen af den axiale elektromagnet a6 er ophængt;
eftersom den elektriske strøm forøges, vil kjærnen
skydes ned i sin helix og rullerne 50 og 51 dreies,
så at strimmelen a forlænges.

Figur 45 viser en cylinder af platinafolio som
lysgiver.

Figur 46 viser en magnet a1 mellem t og i.
Når fjæren / berører i, går strømmen gjennem
magneten, og dens anker slutter et metallisk strømløb,
der deler den elektriske strøm, så at den ikke
aldeles passerer gjennem foliet a.

Når armen / figur 47 går ned, kommer den i
efterhånds berøring med eftergivende punkter 56,
og strømmen passerer friere fra l til 4, eftersom en
eller flere af modstandsspiralerne afledes ved hjælp
af armen /.

Når den elektriske kraft udvikles ved hjælp af
en elektromagnetisk maskine, er det vigtigt, at
maskinens hastighed reguleres i forhold til strømmens
styrke, forat maskinen ikke skal tage skade, når
de elektriske lys slukkes. Jeg gjør dette enten ved
hjælp af en index eller galvanometer på
centralstationen forat vise ingeniøren strømmens styrke, forat
han derefter kan regulere maskinen, eller jeg
anvender en regulator forat indsætte modstand eller
forat aflede den elektriske strøm.

Papirposemaskine

af E. Dangoix.

(PI. XXIV-XXV).

Ved høieste resolution af 16de mai 1879 blev
der nådigst tilstået Ernst Dangoix af St. Grilles
les Bruxelles, Belgien, patent for et tidsrum af 10
år på den af ham opfundne maskine for tilvirkning
af papirposer m. m. med henhold til vedlagte
tegning og beskrivelse, dog således, at patentet bliver
ugyldigt, såfremt opfindelsen ikke inden 2 år fra
patentets udfærdigelse (1ste juli 1879) bringes i
udøvelse her i riget.

IndustriJdassens erklæring.

Maskinen tager papiret ind på den ene side som
en sammenhængende rul, limer, bøier sammen og
afskjærer papiret, påtrykker etiketter samt sender
de færdige papirposer e. a. ud på den anden side,
hvor den til slut tæller og paketerer dem. Den
hele proces sker aiitomatisk og med en hastighed,
der afhænger af formatet. Beskrivelsen omfatter
særskilt tilvirkningen af poser og enkelte andre
artikler såsom konvolutter, adresselapper o. L, idet
maskinen for disses vedkommende modificeres noget
ved ombytning af enkelte maskindele og borttagelse
af andre. For forfærdigelsen af poser anbringes på
den ene ende af maskinen på to axler et sæt
papirruller, ligemange på hver, således, at en rul på
den nederste ligger nøiagtigt under en tilsvarende
på den øverste, hvilken sidstes ruller erholder lidt
større bredde for at afgive den fornødne
ombræt-ning til sammenliming med det underste papir, der
bestemmer posens bredde. Maskinen kan samtidigt
tilvirke en række af poser, f. ex. 4 eller flere
svarende til afstanden mellem vangerne og posens
bredde. Forinden de to papirbaner mødes, erholder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:22 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1884pat/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free