Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 6.
TEKNISK UGEBLAD.
21
Indhold: Tilvirkning af sildeolje og sildeguano. (Forts.). - Oni
suppleantvalget til regjeringsbygningens konkurrancejury. - Figurerne
til Universitetets gavlfelt. - Foreningsefterretninger. - T e k-
niske nyhede r: Underjordiske ledninger. - Industriens ophjælp i
Frankrig. - New-Yorks brandvæsen. - Ildebrandenes antal i London. -
Lov om salg af margarinsmør. -
Tilvirkning af sildeolje og sildeguano.
Reiseberetning fra fabrikbestyrer Henrik Knudsen. (Forts.).
Allerede fra midten af forrige århundrede blev
den overveiende del af den bohuslånske sildefangst
anvendt til fremstilling af sildeolje, og skal der
endnu på mange steder stå rester igjen efter disse
små anlæg. Fremgangsmåden ved tilberedningen
var noget nær den samme, som ved de første
amerikanske forsøg, dog med den forskjel, at man aldrig
skal have nyttiggjort affaldet efter udkogningen af
oljen, idet dette blev kastet på stranden og her
ophobede sig i store masser for senere at udsende
en ulidelig stank til stor gene for de omboende.
Ved det bohnslauske fiskes ophør blev
selvfølgelig også dermed denne tilvirkning indstillet.
Efterat silden vinteren 1877-78 atter begyndte
at vise sig ved den bohuslånske kyst og man i
løbet af nogle år havde fået sikkerhed for, at igjen
en af de store sildeperioder stod for døren, fremkom,
væsentlig gjennem dr. Axel Ljungman, også tanken
om påny at optage tilberedningen af sildetran og
guano, og byggede man nu sine fabriker mere
tidsmæssig, idet man tog til indtægt de fremskridt
Amerikanerne havde gjort i den mellemliggende
tid. I Bohuslån findes for nærværende to fabriker
af denne slags nemlig en, tilhørende et engelsk
kompani, beliggende på Grøtø, en anden større og
mere fuldstændig i Kållviken bygget i 1882 af et
svensk kompani - begge i nærheden af Lysekil.
Tilvirkningen af olje og guano af sild består
nu i følgende processer:
1. Kogning af silden i vand.
2. Presning af den kogte sild.
3. Klaring og raffinering af oljen.
4. Tørring af (den kogte pressede sild) råguanoen.
5. Finformaling og sigtning af den tørrede guano.
Kållvikens olje og guanofabrik’s *)
hovedbygning, der er af træ og ligger ca. 250 fod fra kaien,
er delt i 3 etager, hvoraf den øverste tjener som
kogeri. Fra kaien, hvorpå er bygget et reservoir,
der rummer ca. 10000 kubikfod sild og hvori lagres
overskuddet af det daglige forbrug, fører en dobbelt
sporvei op til hovedbygningen. Silden, som ved
*) Denne fabrik, der er forenet med sildesalteri og hvis
disponent er C. W. Collander i Uddevalla, har som
sek-nisk leder ingeniør Adolf Rydholm hvem jeg skylder en
særlig tak for den ved mit besøg dersteds sjeldne udviste
velvilje. Disse herrer har i en mindre artikel i
bohus-lånsk fiskeri tidsskrift for 1885 omtalt fabrikernes
tilblivelse og indredning og hvorfra flg. l og 2 er taget.
hjælp af en enkel svingkran losses op af bådene i
stroptønder af 4 kubikfods indhold, tømmes i en
vogn, der fører over dette spor og op til
hovedbygningen, hvor den ved en dampvinsch hæves op
til en høide af ca. 6 lod over 3die etages gulv og
.her indtages og tømmes over i en anden vogn, der
vandrer videre på et i bygningens midte og i hele
dens længde bygget stillads ligeledes forsynet med
spor (flg. 1). På begge sider af dette stillads, men
på 3die etages gulv står så kogekarene, hvorved
det bliver særdeles bekvemt at fylde disse enten
til den ene eller anden side af vognen, hvis bund
er således indrettet, at den helder ned og ind mod
en i vognens midte og i dens hele længde anbragt
axel, hvortil begge de halve bunde er befæstet.
Når vognen er fyldt, fastholdes hver halve bund efter
en langs vognens sider gående bevægelig jernstang i
den ene ende forsynet med en vægtarm samt i sin
længde med hager, der griber ind i på vognens sider
befæstede øiebolte. Ved et ryk i vægtarmen glider
jernstangens hager ud af Øiet, og den halve bund
falder ned i den punkterede linies retning, og
indholdet udtømmes i det bestemte kar. Begge
ende-gavler går firkant ned, hvorved silden forhindres
fra at rusle ud ved enderne. Kogekarene, hvoraf
der for nærværende var 8 (kun langs den ene side
af stilladset), er her firkantede og- bygget af 3 torns
planker 5 fod høi og 9 fod i firkanten. Ca, 6 tommer
over bunden er nedlagt en gjennemhullet mellembund,
der dels tjener som sil, dels til at forhindre sildens
påbrænding på de under samme liggende l torns
gjennemhullede damprør, da kogningen foregår ved
direkte damp. Gangen i fremstillingen er nu
følgende :
Det kar, hvori der skal koges, tyldes til en
fods høide med vand (til kogningen anvendes sø,
der oppumpes ved en i maskinhuset opstillet
damp-pumpe af amerikansk konstruktion); herved vil silden,
der gjerne bager sig sammen, under nedstyrtningen
fra vognen oppludres. Hvert kar fyldes med fra
150-200 kubikfod sild, hvorefter der påfyldes mere
vand således, at massen står til en høide af ca. l
fod under karets øverste kant, og damp påslippes
gjennem dampventilen e. Under kogningen er det
nødvendigt, at man af og til bryder op i massen
for at give dampen lettere adgang, så derved silden
bliver mere ensartet gjennemkogt. Efter kogningen,
hvis varighed afhænger af sildens mere eller mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
