Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 8.
TEKNISK UGEBLAD.
31
vinklede korsarme, dybt oktogonalt kor; galeri over
korsarmene og sideskibene i korsarmenes bredde
samt over sydligste joch af midtskib og sideskibe
med fremspring for sangkor. Tårn over
hovedindgangen med tilliggende trappehuse til orgelgaleriet
og særskilte forgange til disse og sideskibene. Til
korsarmenes galerier oktogonale trappehuse; på begge
sider af koret polygonale sakristier.
Kirkens indre: synlig tagkonstruktion, der
for midtskibets vedkommende er gjennembygget
uafhængig af korsarmene; sideskibenes tag er
afsluttet under midtskibets vinduer. Hovedskibet er
delt fra sideskibene ved spidsbuede arkader, der
fortsættes med samme rhytmus, men forhøiet foran
korsarmene.
Kirkens ydre: gavler over triumfbuen,
korsarmene og indgangene til sideskibene, Forøvrigt
afvalmede tage og horisontalt afsluttet tårn med
urskive i tårnhjelmen. Langsiden inddelt med
stræbe-pillarer, der svarer til den indvendige
søileanord-ning; korsarmene derimod viser tredeling i
modsætning til todeling i det indre.
Grundplanen viser i det hele taget ugunstige
forhold mellem skib, korsarme og kor. Sidstnævnte
er for dybt, hvorved samtlige siddepladse i
korsarmene og for en del i skibet er anordnede Udenfor
synslinjen til alteret. I det indre er korsarmene
ikke udviklede harmonisk med den ydre arkitektur.
Anordningen af en søile i disses midtaxe stemmer
ikke med korsarmenes trende vinduer. Midtskibets
gjennembyggede murvæg forbi korsarmene virker
tungt i disse med det overhøiede loft. Ligeledes
gjør arkadernes afslutning ved triumfbuen et
uæsthe-tisk og ukonstruktivt indtryk. Midtskibets
tagkonstruktion er ikke stabil; især er dette iøinefaldende
ved binderen over søilen i korsskibet; den er heller
ikke organisk formidlet med stræbebuerne.
Vinduerne står både med hensyn til lysvirkning og
flade i et ugunstigt forhold sammenlignet med
murmasserne, især åbenbarer dette sig i en altfor
smålig opløsning af den ydre arkitektur.
Ved den skriftlige afstemning tilkjendtes 1ste
præmie, kr. 1200 enstemmig udkast no. 5 med
motto: «Excelsior*, og 2den præmie, kr. 800,
ligeledes enstemmig udkast no. l med motto: «Pas».
Komitéen vil dog have bemerket, at den i henhold
til foranstående kritik over sidstnævnte projekt
under andre omstændigheder ikke vilde have fundet
det skikket for præmie, og at det kun er i henhold
til det udstedte programs erklæring, at præmien
uddeles.
Ved åbningen af de to navnesedler befandtes
forfatteren af det med 1ste præmie belønnede udkast
at være Finn Knudsen, stud. arch. Kristiania, og
forfatteren til det med 2den præmie belønnede
arkitekt Alf Hofflund, Trondhjem. De øvrige
navnesedler forblev uåbnede.
Samtlige udkast vil med det første blive
offentlig udstillede.
Byggekomitéen forbeholder sig senere at afgive
særskilt indstilling angående, hvilket udkast man
vil foreslå lagt til grund for kirkens opførelse.
Skien den 10de februar 1888.
Paul Koth, A. Collin.
ordfører.
W. Hansteen. A. Hauge.
Thrap-Meyer.
Paul Due.
B. Sewell.
Til d’hrr, deltagere i Skiens
kirkekonkurrance.
I Ingeniør- & Arkitekt Foreningens møde den 17de febr.
blev der fattet den beslutning, at man skulde søge at få
udstillet i Kristiania de til den nye kirke i Skien indleverede
konkurrancetegninger. Foreningens bestyrelse tillader sig
derfor herigjennem at henvende sig til de deltagende
arkitekter med anmodning ørn at give sit samtykke til sådan
udstilling. Forsendelse, assurance og andre udgifter bæres af
foreningen. Svar bedes snarest mulig tilstillet foreningens
sekretær, ingeniør A. S. Lammers, ådr. «Storebrand».
Bestyrelsen for Den Norske Ingeniør- & Arkitekt-Forening.
Foreningsefterretninger.
Den polytekniske forening. I møde den 2Ide februar
tilstede 35 medlemmer og 2 gjæster. Der indvoteredes:
ingeniør Nicolai Jamvold, Thunes mek. værksted og
stipendiat dr. Otto. Hr. geschworner Per Mortensen holdt
foredrag om «statens forhold til bergværksdriften». Derefter
diskussion, hvori deltog foredragsholderen, professor Vogt,
professor H e 11 a n d, inspektør Q v a l e, bergkandidat R o s c h e r,
disponent Schartum-Svendsen og disponent Andersen,
Den ordinære generalforsamling afholdes tirsdag 28de februar.
Årsberetning for Bergens tekniske forening fra
generalforsamling til generalforsamling eller fra 15de februar 1887
til 9de februar 1888. (Forts, fra f. no).
Den 9de januar 1888 afholdtes diskussionsmøde til
behandling af et af ingeniør Arentz vakt spørgsmål om
udnyttelse af overflødig vandkraft i småindustriens
tjeneste. Ingeniør Arentz holdt indledende foredrag.
Formanden, ingeniør Neumann, gjorde foreningen
nærmere bekjendt med spørgsmålets forhistorie, der til det
følgende møde af ingeniør Arentz var ordnet og som trykt
manuskript blev uddelt til medlemmerne.
Man besluttede at søge vakt en større opinion for
spørgsmålet inden vor by til hvilken ende foreløbig bestemtes
henvendelser i sagens anledning til de i spørgsmålet nærmest
interesserede: Bergens 2 håndværker-foreninger.
Et forslag af kaptein Bergh at opnævne 3 mænd blandt
de, der inden foreningen kunde forudsættes bedst at være
inde på det vakte spørgsmål, hvilke for næste møde havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
