Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 12.
TEKNISK UGEBLAD.
51
en lønnende forretning. Derimod vil der ganske
vist være betingelser tilstede for at kunne drive
telefonforbindelse fra Kristiania til de nærmeste
småbyer, specielt selvfølgelig Drammen.
Den eneste hidtil existerende telefonforbindelse
mellem byer lier i landet, er mellem Skien og
Porsgrund. Der betales her en årlig afgift af 500
kr. til staten for tilladelse til at drive denne
forbindelse, og afgiften er begrundet i samt ansat til
det beløb, som antoges at ville blive tab i
telegraf-indtægter for staten.
Det princip er altså derved etableret, og vil
sandsynligvis for den nærmeste fremtid blive befulgt
ved lignende tilladelser andre steder. Da jo staten
har anlagt en stor del telegraflinier kun af hensyn
til den indirekte nytte, uden at linierne i og for
sig er rentebærende, så er det jo f or såvidt ikke
uden grund, at staten forlanger godtgjort de tab i
telegrafindtægter, som telefonen på sådanne steder
vil forvolde. Man kan vistnok fra den side seet
ikke indvende noget væsentligt derimod. På den
anden side er det klart, at erlæggelsen af denne
afgift vil virke betydelig hemmende på udviklingen
af de indbyrdes telefonforbindelser mellem byerne,
og at sådanne vilde kunne komme langt snarere
istand, om man ikke havde at udrede sådanne
afgifter. Det vilde derfor være meget ønskelig, at
staten helt eller delvis opgav dette princip og på
den måde gjorde sit til at befordre udviklingen af
telefonvæsenet.
En telefonforbindelse, som antages at kunne
bære en sådan afgift og alligevel være rentebærende
er forbindelsen mellem Kristiania og Drammen.
Det herværende telefonselskab har forlængst
sat sig i virksomhed for at få istandbragt sådan
forbindelse, men det har af forskjellige grunde
hidindtil ikke været mulig.
I den sidste tid har sagen været forhalet på
grund af uvilje i Drammen mod en sådan
forbindelse. Der siges at være et parti blandt
handelsstanden derhenne, der mener, at telefonforbindelsen
vil virke skadelig for dem. Jeg kan dog ikke tænke
mig muligheden af, at en sådan anskuelse skulde
blive den seirende i Drammen; det synes i hvert
fald for mig indlysende, at den store nytte for
forretningslivet i det store og hele må være langt
overveiende over en skade som, hvis den overhovedet
er tænkelig, kun kan ramme nogle enkelte og være
af liden betydning.
Af andre telefonforbindelser som der for tiden
arbeides for, skal jeg nævne forbindelser til
Hønefos samt til Toten og Gjøvik. Især til det sidste
sted arbeides der for tiden med stor iver og
interesse, så man vistnok kan have godt håb om, at
det vil lykkes at få anlægget istandbragt.
Kirkekonkurrancen i Skien.
Forfatterne til projekterne «om alle Lys», «Paris» og
«Jeschuah» anmodes om snarest muligt til den norske
Ingeniør-& Arkitekt-forenings sekretær, ingeniør A. S. Lammers, at
meddele sit samtykke til udstilling i Kristiania af projekterne
til ovennævnte konkurrance.
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- & Arkitekt-foreningen. Den årlige g e n e
ralforsamling afholdtes fredag den 16de marts.
1. Der oplæstes svarskrivelse fra Den norske
håndværks-og industri-forening i Kristiania i anledning af vor forenings
henvendelse til samme om forandring i det opstillede
kon-kurranceprogram for udvidelse af nævnte forenings bygning,
- ifølge hvilken håndværks- og industri-foreningen fandt ikke
at kunne foretage nogen forandring i sit program.
Foreningen besluttede at udtale sin beklagelse i denne anledning.
2. Følgende årsberetning oplæstes:
I det forløbne år eller siden sidste generalforsamling har
der været afholdt 27 fællesmøder, nemlig:
Ilte marts 1887. Foredrag af mg. Lund: «Hvad koster
elektrisk belysning*. Derefter behandledes den af Bergens
tekn. forening oversendte adresse til jerubanedirektor Pihl.
18de marts 1887. Foredrag af ark. Due om 1) muring
i kulde og 2) skjæve bygningers retstillen.
25de marts 1887. Månedsforsamling med indvotering.
Ark. Nissen foreviste tegninger af Håkonshallen og holdt et
indledende foredrag om sammes restaurering. Diskussion,
hvorefter besluttedes, at foreningen skulde henvende sig til
Kirkedepartementet med forestilling om at blive indrømmet
ret til at lade sig repræsentere i de af departementet nedsatte
komitéer for større offentlige byggeforetagender.
1ste april 1887. Foredrag og fremvisning af
gasoljelam-per ved ing. Falsen.
15de april 1887. Månedsforsamling med indvotering.
Vedtoges indstilling fra komitéen til behandling af
naviga-tionskoinmissionens foislag til lov forsåvidt maskinistexamen
betræffer.
7de oktober 1887. Månedsforsamling med indvotering.
14de oktober 1887. Foredrag af ark. Nissen om
grundlæggelsen af et arkitektonisk museum, i hvilken anledning
der nedsattes en komité.
21de oktober 1887. Den under 24/4 85 nedsatte
foredrags–og diskussionskomité anmodedes om at gjenoptage sit arbeide.
28de oktober. Ark. Nissen indledede diskussion om
arkitekternes norm. Arkitektgruppen anmodedes om at tage
normen under revision.
4de november 1887. Månedsforsamling med indvotering.
Ark. Steckmest foreviste tegninger vedkommende det nye
havneanlæg i Hamburg.
Ilte november 1887. Diskussion om
sundhedsvedtægternes forhold til bygningsloven i Kristiania.
18de november 1887. Diskussion om bygningsloven.
Arkitektgruppen anmodedes om at tage sagen under behand
ling.
25de november 1887. Foredrag af ing. Nørbech-Olsen
om triple-expansions maskiner.
2den deebr. 1887. Månedsforsamling med indvotering.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
