- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 6te Årgang. 1888 /
69

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

iNo. 16.

TEKNISK UGEBLAD.

69

Sneens ødelæggende indflydelse på kunstværker.

I de sidste 50 år har man på de i det frie
opstillede marmor-mindesmærker i de store byer
bemærket en forholdsvis hurtig fremskridende
forvitring. Sådanne ødelæggelser, der også iagttages på
vægmalerier, som mere eller mindre er prisgivne
atmosfærens indflydelse, blev tidligere næsten
udelukkende forklarede ved frysning og dannelse af
iskrystaller og isskorper i og på overfladen. Når
porerne i overfladen er stoppede ved frysning af
vandet i samme, vil frysningen af vandet længere
inde fremkalde sprængning.

Men allerede Pettenkofer har bemærket, at der
måtte være andre medvirkende årsager, og navnlig
byluftens tiltagende urenhed. Denne skyldes ifølge
C. Lange, der støtter sig til undersøgelser af Sendtner,
fornemmelig den i de sidste 4 årtier indførte
sten-kulsfyring, hvorved der tilføres luften en ikke ringe
mængde svovlsyrling, hvilket ikke var tilfældet
tidligere, da man næsten udelukkende brugte ved.
Svovlsyrlingen absorberes af nedslaget og oxyderes til
svovlsyre, hvis ødelæggende indflydelse er bekjendt.
Mængden af denne syre er ikke forsvindende ringe,
tvertimod er den ret betydelig i industridistrikter,
så at l liter regnvand kan indeholde mere end 0,02
gr. svovlsyre.

Det er især sneen, som allerede medens den
falder og især under langvarig henliggen på jorden
absorberer meget svovlsyrling og under luftens
medvirkning bliver til en virkelig svovlsyrebeholder,
som er farlig for alle gjenstande, som angribes af
denne syre. Sendtner har omhyggeligt undersøgt
sådan sne fra byer og fundet, at i ny sne, samme
dag den er faldet, indeholdes svovlsyrling og
svovlsyre i lige mængder, men at der allerede i en dag
gammel sne næsten kun findes svovlsvre. I et til-

| fælde var der i ny sne fra en by 7-8 mgr.
svovl-I syrling og svovlsyre pr. kg. snevand; 14 dage efter
i fik man af samme masse sne fra landet i 7
kilo-i meters afstand kun 7,8 mgr. svovlsyre. Altså også
i videre omkreds om store byer indeholder luften
j ret mærkelige mængder svovlsyrling, uagtet den i
l byerne liggende sne optager meget mere
svovlsyr-! ling og oxyderer samme til svovlsyre, end den på
| frit land liggende.

j Ganske vist kan også kulsyren, som sneen har

absorberet, virke forstyrrende på
marmormindes-I mærker; men indflydelsen af det kulsyreholdige
snevand kan her forsåvidt lades ude af betragtning,
l som byluftens kulsyreindhold kun er lidet større
l end landluftens.

Derved forklares også, at i de sidste årtier
marmormindesmærker har lidt langt mere i de mere
rå klimater end under mildere himmelstrøg. Medens
der her sjelden falder sne, og ny sne i hvert fald
j smelter hurtigt bort igjen, har man i koldere egne
snefald i fyrgetyve og flere dage og meget
langvarigt snedække. Under sådanne forhold er
byernes svovlsyreholdige snemasser en truende fare ikke
blot for i det frie opstillede gjenstande af marmor
og metal, men også for de sartere og med kunst
akklimatiserede planter i vore haver. I den kolde
vinter 1879-80 gik således overalt en stor mængde
af de mere ømfindtlige nåletræer i lysthaver
tilgrunde, vistnok mindre på grund af den stærke
kulde, end på grund af den længe vedvarende
fordærvelige indflydelse af den i stæderne faldne sne.
Erlenmeyer har nemlig eftervist, at den i sneen
indeholdte svovlsyre truer nåletrær i langt
stærkere grad end løvtrær. (T. f. Ph. & Ch.).

Yaryan-fordampapparatet.

Yaryan-fordampapparatet er et amerikansk
apparat af original konstruktion, der kan bruges til
konsentrering af de forskjelligste opløsninger, såsom
sukkerrør- og roesaft, udsødevand fra raffinaderier,
kjødextrakt, farveextrakt, melk. frugtsafter, kaustisk
lud, limopløsning m. m.

Det egner sig især* for store vædskemængder,
fordi det kræver meget mindre
opstillingsomkost-ninger, fundamenter, bygningskonstruktioner m. m.
end de sædvanlige. Blandt dette apparats mange
andre fortrin fremfor ældre skal omtales, at
skummende Vædsker ikke så let rives med, at det er
aldeles selvvirkende både med hensyn til forsyning
og tømning, at det kun behøver returdamp med
mindre end l pd. restspænding, og at det kan bygges
af fortinnet kobber eller af jern overtrukket med

porcellæn, så at også de mest sensible stoffe kan
fordampes i samme, uden at smagen lider derved.

Endvidere må fremhæves, at Vædsken, som skal
fordampes, kun ophedes et minut istedetfor
timelangt i de ældre apparater, at slangerne ikke
inkru-steres, og at de let kan renses ved damp, og at
apparatet koster mindre end noget andet af samme
præstationsevne, og at denne evne kan forøges
vilkårligt ved en forøgelse af slangernes antal.

Endeligt gjøres opmærksom på, at vædskehøiden
i de ældre apparater formindsker virkningen af
vakuumet betydeligt, medens i det nye apparat kun
et forsvindende tyndt lag behøver at holdes i kog.
Medens i de almindelige fordampapparater under
anvendelse af 3-punds damp temperaturen ved
bunden af det første legeme timevis aldrig går under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:30 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1888/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free