Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
TEKNISK UGEBLAD
1Ode mai 1888
Stenen leverer omtrent sin egen vægt i alun. Der er
allerede truffet foranstaltninger til at forarbeide alunsten på alun
for indenlandsk konsum og export. Man tænker ooså at
udskibe alunsten til Europa; den kan leveres i London for
mindre end 40 sh. pr. ton.
Også store svovlleier har man opdaget sammesteds,
hvorved koloniens svovlsyrefabrikanter er blevne uafhængige af
Sicilien. (Chem. Zeit.).
§ Om salpetersyrens oprindelse og Skjæbne i
planterne. Efter den almindelige antagelse, som tilsyneladende
står i samklang med resultaterne af makro- og mi krokemiske
undersøgelser, ledes de fra rødderne og jordbunden optagne
nitrater til bladene og forarbeides der til organiske
kvælstofforbindelser, som derpå vandrer tilbage igjen til
forbrugsstederne. Efter en anden, først af Liebig, senere af
Berthelot og André udtalt Anskuelse stammer den største del af
det i planten værende salpeter fra amoniaken, som i
stængelen oxyderer sig til salpetersyre. B. Frank påviser, at begge
disse anskuelser er urigtige. Til sine forsøg betjente han
sig af reaktionen med difenylaminsvovlsyre. Efter at han
på et stort antal af frø har påvist, at disse er absolut fri for
nitrat, lader han dem udvikle sig i salpeterholdige og
kvæl-stoffrie næring sopløsninger. Det viser sig, at planterne kun
da indeholder nitrater, når disse bydes rødderne til optagelse,
og at planten, hverken i lys eller mørke, er istand til af
amoniak at danne salpetersyre, heller ikke af amoniak eller
kvælstof, som indeholdes i atmosfæren. Endvidere finder han
ved undersøgelse af et antal som særdeles salpeterrige
bekjendte planter, at disse i vegetationstiden oplagrer betydelig
mere salpetersyre, end der forbruges til dannelse af nye orga
ner. Stedet for denne oplagring er parenkymcellerne i
rødderne og barken og marvparenkyraen i stænglerne,
bladstilkene og bladribbene. Disse oplagrede nitrater finder
anvendelse ved frugtdannelsen. Ved undersøgelsen af andre,
hidindtil som salpeterfri bekjendte planter viste det sig, at disse
ligeledes optager salpetersyre, men ikke oplagrer denne, men
assimilerer den. Angående assimilationen fandt han, at denne
ikke foregår i det grønne bladvæv, men at samtlige plantens
organer, som er gjennemtrukne af karbmidter, altså rødder,
stængler, bladstilke og bladribber egner sig hertil. Ved
planter, som optager lidet salpetersyre, finder assimilationen
sted allerede i roden. (Chem. Zeit).
Pulsometer-muddermaskine. I New-Yorks havn
arbeider der for tiden en muddermaskine, i hvilken det
sædvanlige pulsometer efter ingeniør Badgers plan anvendes til
opmudring.
Det har et stærkt sugerør, der når ned til havbunden
og her ender med en eiendommelig, men stærk sugekurv,
som består af en kort, tragtformig udvidelse, hvis nederste
vide ende er lukket med et gjennemhullet låg, fastholdt ved
hængsler, og hvis rand har 10 lange, kraftige, lodret nedad
rettede spidse tænder. Tænderne graver sig, påvirkede af
pulsometrets og suge- og stigerørets vægt, ca. 2 tons, ned i
havbunden, løsner den og holder det gjennemhullede låg stadig
i en sådan dybde, at pulsometrets virksomhed ikke hindres.
Stigerøret er opadtil bøiet i en halvcirkel således, at
udkastet rettes nedad omtrent under 45°.
Muddermaskinen benytter 6 pulsoraetere og består af en
firkantet båd, i hvis midte dampkjedelen findes. Lodret over
rælingen, i omtrent l m. høide over vandspeilet har den en
løbeskinne helt rundt. På denne hænger pulsometrene ved
hjælp af små vogne. De kan derfor flyttes efter behag og
ligeledes hæves og sænkes vilkårlig. I ringe høide over
løbeskinnen findes der en trugformig rende, der modtager
stigerørets udkast og aflader det på et bestemt sted i
mudderpramme.
Hvor grundens beskaffenhed er passende, synes denne
anvendelse af pulsometret at være meget praktisk, især på
indskrænket plads, mellem snevre spundvægge, eller i
fundamentbrønde. (D. T. F. Tidsskr.).
Receptkasse.
Æsker af træ og papir gjøres på en enkel måde
vandtætte ved at dyppes i smeltet paraffin af en hård kvalitet, bedst
med så høit smeltepunkt som muligt. Sådanne æsker er
ugjen-nemtrængelige for vand, luft og fedt og derfor særdeles
egnede til deri at forsende salver, paster, piller og andre
hygroskopiske sager. Også lader de sig lukke hermetisk, når låget
bliver sat på, medens paraffinen endnu ikke er ganske
stivnet. (D. Indr. Zeit.).
Bog- og bladnyt
ankommet til Jacob Dybwads boghandel.
Arnold, C., Dr., Eepetitorium der Chemie. 2eAufl. 572
S. 8vo. Hamburg, geb. 5,00.
Bonaut, E., Nouveau dictionnaire de Chemie illustre de
figures intercalées dans le text e, fase. 2 gr. 8vo. Paris. 21,60
relié 23,40.
Brauns. D., Einleitung in das Studium der Geologie.
216 S. 8vo. m. 12 Textfiguren. Stuttgart 5,00.
Dietrichs, D., Dr., Forstflora. 6e umgearb. Auflage v.
P. v. Thiimen. Bd. I. Text 146 S. 4to. Dresden. Preis
pr. Bd. I-III. 90,00.
Falb, R., Stormar och jordbafningar. 239 s. 8vo, m. 107
illustrationer. Ofversåttning från tyskan. Stockholm. 3,75.
Fliickiger, F. A., Pharrnaceutische Chemie. 2e neubearb.
Aufl. 2 Bde. 1300 S. 8vo. Berlin. 24,00
de Graffigny, H., La navigation aérienne et les ballons
dirigeables. 344 p. 8vo avec figurs dans le texte. Paris. 3,15.
Guillemin, A., Les météores électriques et optiques. 266
p. 8vo avec 62 figures. Paris. 1,13.
Haml bu (-h der praktischen Pharmacie f. Apotheker,
Drogi-sten, Arzte und Medicinal-Beamte, bearb. v. Dr. H. Beckurts
u. Dr. B. Hirsch. Bd I. 733 S. 8vo m. 192 Holzschn.
Stuttgart. 15,00.
Industritidende er navnet på et nyt tidsskrift, der er
sat igang af nogle af byens håndværkere som et organ for
standens interesser. Det redigeres af instrumentmager Krogh,
udkommer hver anden lørdag og koster kr. 4,95 pr. år.
Indholdet af første nummer er: Fra redaktionen. - Guldsmed
Tostrup (med portræt). - Brev fra Paris. - Arbeidets værd.
- Industri. - Husflid. - Notiser. - Ikke bare til at le
af. - Musæer.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
