Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 3O.
TEKNISK UGEBLAD.
127
Indhold: Nyere sprængstoffe, svovlsyre og salpetersyre. - Vink
for amatør-fotografer.- Foreningsefterretninger: - Tekniske
nyheder: Dampskibet »Skibladner«. - Elektrisk lys. - Edisons
nye glødelamper. - Transportabel vogn til midlertidig lysanlæg. -
Smørestof. - Surface-kondensator. - Udstilling i Cardiff. -
Brevkasse. - Bog- og bladnyt. - Norsk Patentblad no. 29 med
planche CXXIV-CXXVI1I. -
Nyere sprængstoffe, svovlsyre og salpetersyre.
Reiseberetning til Departementet for det indre fra ingeniør Birger Pedersen.
anledning af det mig ved kgl. resol. af 27de
mai 1887 tilståede stipendium af kr. 700 for at
reise i Sverige og Udlandet, og der foretage
studier vedrørende nyere sprængstoffe samt
svovlsyre og salpetersyre, indsender jeg herved beretning
om de vigtigste resultater af min reise.
Det var min hensigt at besøge Sverige ved
slutningen af min reise, men da jeg i juni måned
havde ca. 14 Dage til min disposition, foretog jeg
i den tid en tur til Gøteborg og Stockholm. Til
udlandet reiste jeg i slutningen af september måned,
og kom tilbage til Norge ved slutningen af året.
Min reise gik fra Norge over Skotland til England,
fra London til Antwerpen, gjennem Belgien til
Koln og fra Kohl tilbage til Norge.
Det viste sig overalt vanskeligt at få bese
dynamitfabriker; i mange tilfælde blev jeg negtet
adgang. I England og Belgien fik jeg bese alle de
syrefabriker jeg ønsket; i Koln og omegn derimod,
hvor jeg søgte adgang til flere syre- og
dynamit-fabriker, blev den i intet tilfælde tilstået mig.
I Sverige står dynamitfabrikationen omtrent
på samme standpunkt som i Norge, idet
gelatinerede dynamitsorter har den største anvendelse og
fortrænger sandsynligvis snart kiselguhr-dynamiten.
Det er ved lov forbudt at anvende nitroglycerin til
sprængning, med undtagelse af nogle gruber i
Verm-land, hvor man har fåt særskildt tilladelse. I
nærheden af gruberne findes en nitroglycerinfabrik
som producerer hvad gruberne forbruger. Ved
brugen fyldes nitroglycerinen på tætte papirpatroner,
som indsættes i borhullene.
Af ikke nitroglycerinholdende sprængstoffe er
der to som i den sidste tid er optrådt
konkurrerende med dynamiten, nemlig romit og bellit, som
nu beredes fabrikmæssig i nærheden af Stockholm.
Romit, opfundet af hr. Rudolf Sjoberg, Stockholm,
hører nærmest til den klasse sprængstoffe, som for
henved et snes år siden foresloges og patenteredes af
Sprengel, sådanne nemlig, der består af to
bestanddele, som hver for sig ikke er sprængstoffe, men
som af forbrugeren blandes sammen kort før de skal
anvendes til sprængning. Blandt de af Sprengel
foreslåede blandinger er der kun en, som har fåt
nogen praktisk betydning, nemlig den i Amerika i
de seneste år fabrikerede rackarock, hvis to
bestanddele er kaliumklorid og nitrobenzol. Romitens
ene bestanddel er kaliumklorat og den anden en
blanding af parafin, naftalin og ammoniumnitrat,
altså kun faste substanser. Usammenblandet kan
altså romiten forsendes og opbevares uden at
underkastes de besværlige regler, som gjælder for
dynamit og krudt; dette er dens største fordel.
Sammenblandingen af dens bestandele med hænderne
eller på anden letvindt måde medfører ingen fare,
og da ingen af dens bestanddele er giftige, forår-
Vink for amatør-fotografer.
(Fortsættelse).
Det merke rum.
Vore læsere ved vistnok allerede, at de plader, som de
benytter, er så modtagelige for lys, at den mindste lysstråle
er nok til at forandre dem betydelig. Vistnok har kun visse
lysstråler denne kraft. De af vore læsere, som er lidt
bekjendt med fysiken, ved, at det hvide lys i virkeligheden er
en sammensætning af alle de i regnbuen forekommende
lysfarver. Hvis vi leder en hvid lysstråle gjennem et prisme,
vil den af dette deles i sine enkelte farver. Deres
rækkefølge er violet, indigo, blåt, grønt, gult, orange og rødt. De
første kaldes lysstråler med stærk brydning, de sidste
lysstråler med svag brydning. Xu er det imidlertid en given
sag, at fotografiske forandring i en plade, der er
modtagelig for lys, kun påvirkes af lysstråler med stærk
brydning, især af de violette og blå stråler, som kaldes «actiniske»,
medens de røde, som slet ingen indflydelse har, kaldes «ikke
actiniske*. Uden dette sidste tilfælde vilde det være en
umulighed at fotografere, da der da ikke vilde findes noget
lys, ved hvilket man kunde bearbeide pladerne, uden at de
vilde angribes og derved fordærves. Men nu behøver man
kun at sørge for et rum, som oplyses af lysstråler, der ingen
fotografisk virkning har, og der kan man arbeide uhindret.
Med andre ord, vi trænger, for at arbeide, et værelse, som
oplyses af rødt, orangefarvet eller gult lys. Det er ingen
rigtig benævnelse af fotograferne at kalde et sådant rum for
«det mørke >. Endnu for kort tid siden troede man, at
rubinrødt var den bedste beskyttelse for arbeidet med
gelatiupla-derne, men W. E. Debenham har nu bevist, at orangefarvet
eller endog gult lys er ligeså sikkert som rubinrødt, ja at
man endog, hvis man har truffet den rigtige nuance af gult,
kan slippe mere lys ind end om vinduets farve var
rubin-redt. Saftgrønt kathedralglas sammen med matglas er også
et sikkert lys ved hvilket man ser godt ved fremkaldelsen.
Det er neppe at vente, at en ung amatør i den første tid,
han driver med at fotografere, har til sin rådighed et
tilstrækkelig stort værelse, som han kan forvandle til
mørkkammer. Han må meget mere forskaffe sig forskjellige
indretninger.
Men det er heller slet ikke nødvendig, selv oin han er
kommen videre, at have et stående mørkrum, hvis han ikke
altid vil forfærdige sine plader selv. Ethvert rum eller enhver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
